Generelt
9.1
De ubebyggede arealer må ikke anvendes til oplag og henstilling af campingvogne, lastbiler, ikke indregistrerede køretøjer, samt både.
Fælles opholdsarealer
9.2
Der skal som min. etableres fælles opholdsarealerne F1-F4 i princippet som vist på Kortbilag 4. Princippet for F1-F4 skal sikre:
- Fælles opholdsareal F1: skal etableres ved ankomsten til boligområdet og skal placeres på begge sider af boligvejen. Opholdsarealet skal placeres i delområde A, men må også være delvist placeret i delområde B og C. F1 skal være placeret uden for arealet til ikke støjfølsom anvendelse som er vist på Kortbilag 4.
- Fælles opholdsareal F2: skal etableres i delområde A langs lokalplanområdets vestlige skel med en bredde på min. 7,5 m. Opholdsarealet skal udformes med 3 grønne kiler som skal anlægges med stier og stiforbindelser (s2-24), jf. 5.8. Den grønne kile ved s2 skal have en bredde på min. 2,5 m. Den grønne kile ved s3 og s4 skal have en bredde på min. 5,0 m.
- Fælles opholdsareal F3: skal etableres med et areal på min. 1.250 m2 i midten af delområde B, som skal omkranses af boliger. Opholdsarealet skal udformes med min. 3 grønne kiler som skal anlægges med stier og stiforbindelser (s5-s7), jf. § 5.8. De grønne kiler skal have en bredde på min. 5,0 m.
- Fælles opholdsareal F4: skal etableres i delområde B og delområde C, så det forbinder de to delområder og så det er forbundet med fælleshuset, hvis fælleshuset placeres i dette område. Opholdsarealet skal anlægges med sti og stiforbindelse (s8-s9), jf. § 5.8. Opholdsarealet skal have en bredde på min. 2,5 m.
Principperne for fælles opholdsarealer dækker størstedelen kravet til opholdsarealer, jf. §§ 9.3-9.4, men der vil være behov for at placere supplerende opholdsarealer for at sikre opfyldelse af arealkravet, jf. §§ 9.3-9.4.
9.3
Der skal indenfor delområde A og B etableres fælles opholdsarealer på terræn svarende til min. 3.150 m2.
Alle opholdsarealerne skal placeres bag vejbyggelinjer og må ikke placeres inden for areal til støjafskærmning eller inden for arealet til ikke støjfølsom anvendelse, som er vist på Kortbilag 3.
Hvis der opføres mindre fælles bygninger (jf. § 6.5) på opholdsarealet kan disse medregnes opholdsarealets størrelse.
Grønne rabatter langs den interne boligvej som ikke egnet til ophold, støjafskærmningen mod Brovejen og støjpåvirket områder, som fx ud til Eriksholmsvej kan ikke indgå ved beregningen af fælles opholdsarealer.
9.4
Der skal indenfor delområde C og D etableres fælles opholdsarealer på terræn svarende til min. 900 m2.
Alle opholdsarealerne skal placeres bag vejbyggelinjer og må ikke placeres inden for areal til støjafskærmning eller inden for arealet til ikke støjfølsom anvendelse, som er vist på Kortbilag 3.
Hvis der opføres mindre fælles bygninger (jf. § 6.5) på opholdsarealet kan disse medregnes opholdsarealets størrelse.
Grønne rabatter langs den interne boligvej som ikke egnet til ophold, støjafskærmningen mod Brovejen og støjpåvirket områder, som fx ud til Eriksholmsvej kan ikke indgå ved beregningen af fælles opholdsarealer.
9.5
Der må inden for fælles opholdsarealer etableres faciliteter som eks. stier, bål-/grillplads, shelters, bordbænkesæt, legeplads, udendørs fitness mv. samt overdækninger, drivhuse jf. § 6.5.
9.6
Der skal min. etableres følgende fællesfaciliteter inden for fælles opholsarealer i delområde A og/eller B: min. 1 bordbænkesæt og min. 1 legeplads.
Legepladsen skal indrettes med eks. gynger, forhindringsbane og klatreelementer mv. og skal have et omfang på min. 40 m2.
Legeplads og bordbænkesæt bør placeres i delområde B, så de ikke placeres i området omkring adgangsvejen, hvor bilister kører ind og ud af lokalplanområdet, af hensyn til trafiksikkerheden.
9.7
Der skal min. etableres følgende fællesfaciliteter inden for fælles opholsarealerne i delområde C og/eller D: min. 1 bordbænkesæt.
Bordbænkesæt bør placeres, så det ikke placeres i området omkring adgangsvejen, hvor bilister kører ind og ud af lokalplanområdet, af hensyn til trafiksikkerheden.
Hegn
9.8
Hegn i skel mod vej, sti, nabo og/eller fællesarealer skal være levende hegn eller faste hegn i træ.
Levende hegn langs veje og stier skal plantes min. 0,5 meter inden for skellet.
Levende og faste hegn må ikke være højere end 1,2 m.
Levende hegn kan suppleres med et trådhegn på indvendig side med højst samme højde som det levende hegn fuldt udvokset, dog maks. 1,2 m.
Denne bestemmelse regulerer ikke hegn i skel som er sammenfaldende med lokalplanområdets afgrænsning, disse er reguleret efter § 9.10.
Hegn ud mod den interne vej skal placeres under hensyn til nødvendige oversigtsforhold.
9.9
Der må ikke placeres faste hegn inden for 5 m fra ledningsmidten af den tinglyste gasledning, som vist på Kortbilag 3.
Levende hegn må ikke beplantens nærmere end 1,5 fra ledningsmidten af den tinglyste gasledning. Levende hegn skal være med arter som har højtliggende rødder (ikke dybdegående rødder).
9.10
Der må i skel mod nord som er sammenfaldende med lokalplanområdets nordlige afgrænsning kun etableres hegn i form af buske og træer.
Der må i de øvrige skel som er sammenfaldende med lokalplanområdets afgrænsning ikke etableres hegn.
Der må ikke etableres faste hegn mod nord, som fx raftehegn og lignende. Der må ikke etableres hegn mod vest grundet det beskyttet dige. Mod øst må der etableres støjafskærmning med tilhørende beplantning. Mod syd må der ikke etableres hegn grundet vejbyggelinjen.
Terrænregulering
9.11
Det er kun tilladt at terrænregulere indtil +/- 0,5 m i forhold til eksisterende terræn.
Etablering af regnvandsbassin er ikke omfattet af bestemmelserne om terrænregulering.
Terrænregulering må ikke hindre vandets frie løb i henhold til Vandløbslovens § 6.
Ved dispensation skal det sikres, at overfladevandets frie løb ikke hindres eller ændres ugunstigt.
9.12
I forbindelse med etablering af støjvold må der terrænreguleres i nødvendigt omfang til opfyldelse af § 9.15.
9.13
Der må inden for det viste terrænreguleringsområde på Kortbilag 3 terrænreguleres maks. +/- 1 m i forhold til eksisterende terræn.
9.14
Terrænregulering må ikke foretages nærmere skel end 0,5 m. I en afstand på mellem 0,5 og 2,5 m fra skel skal terrænet ved regulering gives en jævn hældning, og der må i dette område ikke etableres støttemure.
Støjafskærmning
9.15
Der skal etableres en støjafskærmning mod Brovejen som vist på kortbilag 3.
Støjafskærmningen skal etableres med en højde på maks. 2,0 m og skal etableres som enten: jordvold, støjhegn eller støjskærme.
Støjafskærmningen skal være ens og må derfor kun udføres som en af disse typer alene og ikke i en kombination af de forskellige typer.
Højden på støjvolden er fastsat på baggrund af støjberegninger. Hvis senere støjberegning eller måling viser dette ikke er tilstrækkeligt, kan der dispenseres til en højere højde for at sikre overholdelse af § 10.1.
9.16
Ved etablering af støjvold gælder følgende:
- Støjvolden må højest gives en hældning på 1:1,5.
- Støjvolden skal begrønnes med forskelligartede buske og træer. Der skal være min. 3 forskellige arter af træer og 3 forskellige arter af buske, heraf skal mindst en art være frugtbærende buske.
- Der skal på støjvoldens side ud mod Brovejen etableres et sammenhængende beplantningsbælte af buske som skal fremstå uklippet. Buskene skal plantes med en afstand på maks. 1,25 m mellem planterne og skal holdes min. 0,5 m fra vejskel.
- Der skal plantes min. 25 træer på siden ud mod Brovejen. Der må maks. være 7 m mellem hvert træ.
- Der må gerne plantes buske og træer på siden som vender ind mod lokalplanområdet.
- Der må ikke plantes træer længere oppe end 1,0 m målt fra bunden af volden.
- Der må ikke plantes invasive arter jf. miljøstyrelsens gældende oversigt over invasive arter.
Variationen med mindst 3 forskellige arter medfører en større robusthed i beplantningen. Hvis der opstår forhold som påvirker 1 art negativt, mistes hele beplantningen ikke.
For buske anbefales det, at gå efter en sammensætning af arter med forskellige blomstringstidspunkter, og at 1 eller flere af arterne bærer frugt. Forskellige blomstringstidspunkter og frugtbærende arter er positive faktorer for områdets biodiversitet, da de kan fungere som fødekilde for insekter og andre dyr.
Der kan dispenseres til en lavere plantetæthed, hvis den anbefalede plantetæthed for den konkrete planteart er lavere.
9.17
Ved etablering af støjhegn og -skærme gælder følgende:
- Støjhegn og -skærme skal beplantes på begge sider med klatrende beplantning – dog ikke efeu, almindelig skovranke eller arter, der fremgår af miljøstyrelsens oversigt over invasive arter. Den klatrende beplantning skal plantes i en række med en afstand på maks. 0,3 m mellem planterne
- Støjhegn og -skærme må ikke udformes med mørk farve og/eller overflade af metal, dog kan bærende/konstruktive elementer udformes i metal.
- Mellem støjskærm og vejskel mod Brovejen skal der etableres et min. 2 m bredt beplantningsbælte med forskelligartede buske og træer, der, når beplantningen er fuldt udvokset, er uigennemsigtig i støjskærmens højde. Der skal være min. 3 forskellige arter af både træer og af buske, heraf skal mindst en art være frugtbærende buske.
- Beplantningsbæltet skal plantes i række med en afstand på maks. 1,25 m mellem planterne og skal holdes min. 0,5 m fra vejskel.
- Beplantningsbæltet skal fremstå uklippet og der skal plantes min. 25 træer. Der må maks. være 7 m mellem hvert træ.
- Der må ikke plantes invasive arter jf. miljøstyrelsens gældende oversigt over invasive arter.
Mørke overflader og overflader af metal opsuger og lagrer varme fra solen, som kan resultere i vanskelige vækstbetingelser for klatre/slyngplanter, hvormed effekten af den skærmede beplantning udebliver.
Se også noten til § 9.16.
Regnvandshåndtering
9.18
Inden for lokalplanområdet skal der etableres anlæg til regnvandshåndtering i form af eks. regnbede, vandrender og bassiner.
Regnvandsbassiner skal placeres som vist med principiel placering og udformning på kortbilag 4.
Regnvandsbassiner, som udformes som såkaldte våde bassiner med et permanent vandspejl, skal udformes med flade brinker samt med et fald på maks. 1:5.
Hvis der etableres regnvandsbassiner skal der være adgang til bassinerne, så det er muligt at foretage drift og vedligeholdelse.
Regnvandsbassinernes konkrete volumen afklares i forbindelse med tilslutning- og/eller udledningstilladelse, men det skal som udgangspunkt kunne håndtere en 100-års hændelse.
Regnvandsbassinerne kan ikke medregnes som fælles opholdsareal og bør placeres uden for tinglyste vejbyggelinjer.
Beplantning
9.19
Fri- og opholdsarealer skal fremstå med varieret beplantning af græs, urter, stauder, buske og træer – herunder både områder med klippet græs, velegnet til boldspil, og områder med mere tæt beplantning og naturpræg.
Til beplantning skal anvendes egnskarakteristiske og hjemmehørende danske arter af træer og buske i henhold til nedenstående list
Der må i lokalplanområdet ikke udplantes planter, som af de danske myndigheder er registreret som uønskede i den danske natur, som er registreret som invasive eller som opfører sig invasivt.
En invasiv art, er en ikke-hjemmehørende art, der har negativ effekt på hjemmehørende arter og de påvirkede økosystemer. Invasive arter er i stand til formere sig og opretholde væksten i det givne område. I nogle tilfælde har de invasive arter en eksplosiv vækst, der helt eller delvist fortrænger de hjemmehørende arter i området. Invasive arter kan have negativ indvirkning på samfundsøkonomien og menneskers sundhed.
Nedenfor er oplistet de landlevende plantearter, der betragtes som invasive i Danmark. Nogle af arterne er omfattet af BEK nr. 1285 af 12/11/2018, som er den nationale implementering af en EU forordning om invasive arter. Disse arter er omfattet af særregler og forbud, disse arter er på listen markeret med rødt.

9.20
Fælles friarealer inden for delområde A skal beplantes som følgende:
- Min. 250 m2 af buske. Der skal beplantes med en variation af mindst 3 arter af buske, der har en naturlig væksthøjde på 1-1,5 m. Min. 1 af de valgte arter skal være frugtbærende. Der skal plantes 1 busk pr. m2.
- Min. 300 m2 af høje buske (over 2,0 m). Der skal beplantes med en variation af mindst 3 arter af buske, der har en naturlig væksthøjde på min. 2,0 m. Min. 1 af de valgte arter skal være frugtbærende. Der skal plantes 1 busk pr. m2.
- Min. 25 træer. Træerne skal bestå af mindst 3 forskellige løvfældende arter. Hvert træ skal gives et plantehul/plantebed på mindst 1 m i diameter. Plantebedet kan beplantes, men må ikke befæstes.
Beplantning inden for 5 m fra ledningsmidten af den tinglyste gasledning skal være med arter som har højtliggende rødder (ikke dybdegående rødder). Beplantning bør placeres min. 1,5 m fra ledningsmidten.
Beplantningen må ikke placeres bag vejbyggelinjen.
Beplantning langs det rekreative stiforløb skal ske under hensyn til det beskyttede dige og den tinglyste beskyttelse omkring gasledningen.
Eksempler på arter som har højtliggende rødder: Blodblomme, Grå El, Grøn El, Frugttræer, Graner, Hyld, Kirsebær, Paradisæble, Røn, Syren, Tørstetræ, Vrietorn.
Beplantning i nærheden af adgangsvejen til lokalplanområdet skal ske under hensyn til oversigtsforhold. Der må gerne placeres supplerende beplantning bag vejbyggelinjen, men denne beplantning kan risikere at skulle fjernes igen ved evt. senere vejudvidelse, hvorfor beplantning af arealet bag vejbyggelinjen ikke kan medregnes til opfyldelse af beplantingskravet i § 9.20.
Se også noten til § 9.16.
9.21
Fælles friarealer inden for delområde B skal beplantes som følgende:
- Min. 100 m2 buske, hvoraf min. 50 m2 skal plantes på fælles opholdsarealet i midten af delområde B. Der skal beplantes med en variation af mindst 3 arter af buske, der har en naturlig væksthøjde på 1-1,5 m. Min. 1 af de valgte arter skal være frugtbærende. Der skal plantes 1 busk pr. m2.
- Min. 100 m2 høje buske (min. 2,0 m). Der skal beplantes med en variation af mindst 3 arter af buske, der har en naturlig væksthøjde på min. 2,0 m. Min. 1 af de valgte arter skal være frugtbærende. Der skal plantes 1 busk pr. m2.
- Min. 35 træer, hvoraf min. 10 træer skal plantes på fælles opholdsarealet i midten af delområde B. Træerne skal bestå af mindst 3 forskellige løvfældende arter. Hvert træ skal gives et plantehul/plantebed på mindst 1 m i diameter. Plantebedet kan beplantes, men må ikke befæstes.
Beplantning af støjafskærming som angivet under §§ 9.16-9.17 kan ikke medregnes til opfyldelse af beplantningskravet i § 9.21.
Se også noten til § 9.16.
9.22
Fælles friarealer inden for delområde C skal beplantes som følgende:
- Min. 100 m2 buske. Der skal beplantes med en variation af mindst 3 arter af buske, der har en naturlig væksthøjde på 1-1,5 m. Min. 1 af de valgte arter skal være frugtbærende. Der skal plantes 1 busk pr. m2.
- Min. 50 m2 høje buske (min. 2,0 m). Der skal beplantes med en variation af mindst 3 arter af buske, der har en naturlig væksthøjde på min. 2,0 m. Min. 1 af de valgte arter skal være frugtbærende. Der skal plantes 1 busk pr. m2.
- Min. 15 træer. Træerne skal bestå af mindst 3 forskellige løvfældende arter. Hvert træ skal gives et plantehul/plantebed på mindst 1 m i diameter. Plantebedet kan beplantes, men må ikke befæstes.
Der må gerne placeres supplerende beplantning bag vejbyggelinjen, men denne beplantning kan risikere at skulle fjernes igen ved evt. senere vejudvidelse, hvorfor beplantning af arealet bag vejbyggelinjen ikke kan medregnes til opfyldelse af beplantingskravet i § 9.22.
Se også noten til § 9.16.
9.23
Fælles friarealer inden for delområde D skal beplantes som følgende:
- Min. 50 m2 buske. Der skal beplantes med en variation af mindst 3 arter af buske, der har en naturlig væksthøjde på 1-1,5 m. Min. 1 af de valgte arter skal være frugtbærende. Der skal plantes 1 busk pr. m2.
- Min. 50 m2 høje buske (min. 2,0 m). Der skal beplantes med en variation af mindst 3 arter af buske, der har en naturlig væksthøjde på min. 2,0 m.
- Min. 1 af de valgte arter skal være frugtbærende.
- Der skal plantes 1 busk pr. m2.
- Min. 10 træer, hvoraf min. 5 træer skal plantes på fælles opholdsarealet udlagt ved stiadgangen mod sydøst. Træerne skal bestå af mindst 3 forskellige løvfældende arter. Hvert træ skal gives et plantehul/plantebed på mindst 1 m i diameter. Plantebedet kan beplantes, men må ikke befæstes.
Der må gerne placeres supplerende beplantning bag vejbyggelinjen, men denne beplantning kan risikere at skulle fjernes igen ved evt. senere vejudvidelse, hvorfor beplantning af arealet bag vejbyggelinjen ikke kan medregnes til opfyldelse af beplantingskravet i § 9.23.
Beplantning af støjafskærming som angivet under §§ 9.16-9.17 kan ikke medregnes til opfyldelse af beplantningskravet i § 9.23.
Se også noten til § 9.16.
Beskyttet dige
9.24
Den eksisterende beplantning i form af træer og buske på det beskyttet dige, som er vist på Kortbilag 3, må ikke fældes eller fjernes uden tilladelse fra Svendborg Kommune.
Træer og buske må beskæres i forbindelse med almindelig drift og vedligehold. Kraftig beskæring og/eller fældning må kun ske med dispensation fra Svendborg Kommune.
Beplantningen på diget skal bevares, da man som udgangspunkt ikke kan plante ny beplantning på et beskyttet dige. Lokalplanen søger derfor at bibeholde beplantingen og dermed opretholde eksisterende biofaktor for diget.
9.25
Nye træer og buske i delområde A må ikke plantes nærmere det beskyttet dige end 4,0 m fra digets midte.
Digets midte er registret i skel og ny beplantning skal derfor holdes 4 m fra skel.