Bestemmelser

I henhold til Lov om planlægning, lovbekendtgørelse nr. 1157 af 1. juli 2020 med senere
ændringer, fastsættes hermed følgende bestemmelser for det i § 2 nævnte område i Svendborg Kommune.

 

Bestemmelserne er juridisk bindende overfor områdets ejere og brugere. Der må derfor ikke etableres forhold, der er i strid med lokalplanen.

Der kan i nogle tilfælde meddeles dispensation fra lokalplanens bestemmelser, hvis dispensationen ikke er i strid med de grundlæggende principper i lokalplanen.

Den nedtonede tekst (den grå boks i pdf-version) har til formål at forklare og illustrere lokalplanbestemmelserne. Den nedtonede tekst er altså ikke lokalplanbestemmelser og er således ikke bindende. 

Lokalplanen har til formål at:

  • fastlægge områdets anvendelse til boligformål som skal understøtte Thurøs behov for mindre boliger og boliggrunde.
  • skabe fællesskab gennem områdets fælles funktioner i form af et fælleshus samt fællesarealer i tæt kontakt med de private haver. 
  • bebyggelse tilpasses det omkringliggende nærområdes lave skala og arkitektoniske udtryk i form af facader overvejende i tegl og hældningstage med tagudhæng.  
  • Sikre at boligområdet gives en struktur og indretning som inspirerer til bevægelse, fællesskab og plads til naturen. 
2.1

Lokalplanen afgrænses som vist på kortbilag 1 og omfatter hele matr. nr. 3dg og 3df, Thurø By, Thurø og en del af matr. nr. 3ao, Thurø By, Thurø samt alle parceller, der udstykkes herfra.

2.2

En del af lokalplanområdet ligger i landzone. Ved kommunalbestyrelsens offentlige bekendtgørelse af den endeligt vedtagne lokalplan, overføres landzonearealet, som er vist med skravering på kortbilag 1, til byzone.

Følgende matrikler overføres til byzone: del af matr. nr. 3ao, Thurø By, Thurø som overføres til byzone har en størrelse på ca. 1.456 m2.

3.1

Lokalplanområdet opdeles i fire delområder. Delområde A, B, C og D som det fremgår på kortbilag 2.

3.2

Hele lokalplanområdet må kun anvendes til tæt-lav boligbebyggelse til helårsbeboelse. Tæt-lav boligbebyggelse skal opføres som række-, kæde, klynge og dobbelthuse. Der skal opføres et fælleshus og der må derudover være fælles faciliteter, regnvandsbassin samt støjafskærmning.

Fælleshuset kan gives mange forskellige slags funktioner, fx kan de indrettes som et mødested for områdets beboere, et større lokale der kan anvendes til fester og arrangementer, gæsteboliger, værksted, fælleskøkken, vaskeri mm.

4.1

Grunde indenfor delområde A og C til tæt-lav boliger skal sikres, at der for hver boligenhed er et grundareal på minimum 250 m². Kravet kan også opfyldes med en gennemsnitlig grundstørrelse på 250 m², dog skal den enkelte grund minimum være 200 m².

Andele af veje og fælles friarealer må ikke medregnes i grundstørrelsen.

4.2

Grunde indenfor delområde B og D til tæt-lav boliger må ikke være mindre end 180 m².

Andele af veje og fælles opholdsarealer må ikke medregnes i grundstørrelsen.

4.3

Ved udstykning af tæt-lav boliger (rækkehuse), må boligen placeres eller sammenbygges i 2 skel. Der skal være min. 2,5 m til øvrige skel.

Formålet med bestemmelsen er at kunne undlade en helhedsvurdering efter Byggeloven ved udstykning af rækkehuse.

4.4

Fælleshus kan udstykkes.

Adgang

5.1

Vejadgang til lokalplanområdet skal ske fra Eriksholmsvej, som vist på kortbilag 4.

Der må kun etableres én adgang som skal placeres direkte overfor Rønnebærvænget. 

Veje

5.2

Veje skal anlægges med en principiel linjeføring a-f, som vist på Kortbilag 4. Princippet for linjeføringen skal sikre:  

  • I delområde A: boligvejen skal anlægges øst for de boliger som kan opføres i delområde A (linjeføring a-b og den del af c-d som er beliggende i delområde A).
  • I delområde B: boligvejen skal anlægges som en ydre ring (linjeføring c-d og b-e), så den omkranser fælles opholdsarealet F3 og de boliger som omkranser F3. 
  • Vejkryds/adgang til delområde C/D: Boligvejen må af trafiksikkerhedsmæssige årsager ikke direkte forbinde delområde A med delområde C. 
  • Delområde C og D: Boligvejens forløb mellem linjeføring e-f kan tilpasses en bebyggelsesplan, der skal dog etableres vendeplads eller lignende som er egnet for større køretøjer, som fx renovations- og flyttebiler. Vendeplads eller lignede skal placeres uden for viste vejbyggelinjer på Kortbilag 3.

Delområde C og D skal vejforbindesvia delområde B - intern vej omkring punkt e kan principielt godt flyttes, så længe dette er overholdt. Hensigten er at undgå interne vejkryds i lokalplanområdet for tæt på Eriksholmsvej. 

Bestemmelsen regulere ikke vejens endelige placering, som frit kan placeres så længe principperne er overholdt. 

5.3

Veje skal udlægges i en bredde på minimum 7,0 m med en kørebanebredde på minimum 5,5 m. Kravet til kørebanebredden kan afviges for hastighedsnedsættende tiltag som fx vejindsnævringer.

Veje og vendepladser skal være egnet til større køretøjer, som fx renovations- og flyttebiler.

Veje skal udformes, så de anlægges med fortov min. i den ene side af vejen. Hvis der kun er boliger på den ene side af vejen skal fortovet anlægges på samme side af vejen som boligerne er placeret.

Vejen skal udformes i overensstemmelse med nedenstående illustration :

Veje og vendepladser bør være egnet for renovationskøretøjer og lastvogne på op til 10 m.

Det anbefales at veje derudover udformes med rabatter i begge sider for at sikre plads til ledninger, vejbelysning og lignende.

5.4

Kørebanen må kun udføres i asfalt, betonsten eller lignende fast belægning.

5.5

Fortov skal udføres med en fast belægning i form af fliser eller beton som ikke er identisk med kørebanen, således at det ikke forveksles med kørebanen.

Stier

5.6

Der skal etableres en stiadgang for gående syd for støjafskærmningen, som skal forbinde området med lyskrydset Eriksholmsvej/Brovejen, i princippet som vist på Kortbilag 4. 

5.7

Der skal anlægges en sti fra stiadgangen (jf. § 5.6) til stiforbindelsen s1 i princippet som vist på Kortbilag 4. Stien skal anlægges med en bredde på mindst min. 2 m og med min 1 m rabat til hver side.  

Stien skal anlægges, så der sikres adgang for gående til lokalplanområdet. Der kan etableres beplantning og belysning mv. i rabatten langs stien.  

5.8

Øvrige stier skal anlægges med en bredde på min. 1,5 m og med en principiel linjeføring, som vist på Kortbilag 4. Princippet for linjeføringen skal sikre:

  • Delområde A: Der skal anlægges en sti med et slynget forløb gennem fælles opholdsareal F2. Stien skal anlægges med stiforbindelserne s2-s4, i princippet som vist på Kortbilag 4. Formålet er at sikre adgang til stien hhv. nord og syd for boligbebyggelsen, samt med et gennembrud ca. i midten af boligrækken.
  • Delområde B: Der skal anlægges en sti gennem fælles opholdsareal F3 . Stien skal anlægges med stiforbindelserne s5-s7, i princippet som vist på Kortbilag 4. Formålet er at sikre adgang til fælles opholdsarealet min. 3 steder fra hhv. det nordvestlige, sydvestlige og sydøstlige hjørne af opholdsarealet.
  • Delområde C og D: Der skal anlægges en sti gennem fælles opholdsareal F4. Stien skal anlægges med stiforbindelserne s8-s9, i princippet som vist på Kortbilag 4. Formålet er at sikre, at delområde B bliver forbundet med delområde C. Stien kan med fordel anlægges i forbindelse med et fælleshus, hvis dette placeres her.
5.9

Stier skal udføres som grusstier med fast grus, så de er egnet for barnevogne, gangbesværede o. lign.

Parkering

5.10

Der skal etableres bilparkering i overensstemmelse med kravene:

Række-, kæde-, klynge og dobbelthuse 1,3 p-pladser pr. bolig
Fælleshus 2 pladser

 

5.11

Der skal etableres cykelparkering i overensstemmelse med kravene:

Række-, kæde-, klynge- og dobbelthuse 2 stativer*/100 m² etageareal

*Et stativ er lig med en plads til en cykel.

6.1

Bebyggelsesprocenten må maks. være 25 % for hele lokalplanområdet.

Ved udstykning af boliggrunde (med maks. 1 bolig pr. grund) gælder kun bestemmelsen i § 6.2 for de udstykkede boliggrunde.

Udstykningskravet efter byggeloven skal kunne overholdes, herunder bebyggelsesprocenten angivet ved udstykning i § 6.2. 

Omfang

6.2

Bebyggelsesprocenten for tæt-lav bebyggelse som udstykkes må for den enkelte ejendom ikke overstige 50 % for bebyggelse i 1 etage og 70 % for bebyggelse i 2 etager.

Andele af veje og fælles opholdsarealer må ikke medregnes ved beregning af bebyggelsesprocenten.

6.3

I delområde A og C må der opføres maks. 50 m2 sekundær bebyggelse til hver bolig.

I delområde B og D må der opføres maks. 20 m2 sekundær bebyggelse i form af overdækning eller udhus til hver bolig.

Der må ikke opføres garager eller carporte i delområde B og D. 

6.4

Der skal opføres 1 fælleshus med en størrelse på min. 150 m2.

6.5

Der må på fælles opholdsarealer opføres samlet maks. 50 m2 fælles bebyggelse i form af shelters, overdækninger og drivhuse.

Etageantal og bygningshøjder

6.6

Bebyggelse i delområde A og C må opføres i maks. 1 etage. 

Bebyggelse i delområde B og D må opføres i maks. 2 etager.

6.7

Fælleshuset må opføres i maks. 2 etager.

6.8

Bygningshøjden må ikke være højere end 8,5 m.

6.9

For boligbebyggelse i 1 etage gælder, at facadehøjden målt fra terræn og skæring mellem ydervæg og tag maks. må være 5,5 m.

Gavltrekanter af sædvanligt omfang medregnes ikke til facadehøjden.

6.10

Boliger opført som kædehuse skal sammenbygges, så mindst 3 boliger er sammenhængende. Sammenbygning kan ske både med boligbebyggelse og sekundærbebyggelse i form af udhuse.    

Placering

6.11

For boligbebyggelse gælder, at disse skal opføres med en afstand på min. 5,0 meter til lokalplanens afgrænsning, fortove og veje, og en afstand på min. 2,5 m til stier og fælles opholdsarealer.

6.12

Sekundære bygninger som garager, carporte og udhuse, må ikke placeres nærmere end 2,5 meter fra fortove og veje. 

Sekundære bygninger skal placeres under hensyn til nødvendige oversigtsforhold.

6.13

Fælleshus skal placeres indenfor område markeret til fælleshus på Kortbilag 2

6.14

Fælleshuset skal opføres med en afstand på min. 5,0 meter til fortove og veje.

6.15

Fælleshuset må sammenbygges, men højst med 1 gavlside og skal være fritliggende på de øvrige bygningssider. 

6.16

Bebyggelse og andre faste konstruktioner må ikke placeres nærmere gasledningen end 5,0 m som vist på Kortbilag 3.

Faste konstruktioner kan være nedgravede trampoliner, hævede opholdsarealer, havebassiner eller lignende (listen er ikke udtømmende).

Vejbyggelinjer

6.17

Der er udlagt vejbyggelinjer langs Brovejen som vist på kortbilag 3. Arealet inden for vejbyggelinjen er reserveret til en evt. vejudvidelse. 

Der må derfor ikke opføres bebyggelse eller etableres private opholdsarealer, fælles opholdsareler, boligveje, støjafskærmning med tilhørende beplantningsbælter eller lignende indenfor vejbyggelinjerne. 

Vejbyggelinjen er udlagt 5 m fra det østlige matrikelskel på matr. 3dg, Thurø By, Thurø. Vejbyggelinjen fortsættes på matr. 3df, Thurø By, Thurø op til første skelpunkt. 

Der er derudover tinglyst en vejbyggelinje langs Eriksholmsvej som også er vist på kortbilag 3. 

Facader

7.1

Bygningsfacader skal opføres enten med skærmtegl, som muret byggeri i tegl eller som pudset, filset eller vandskuret mur.

20 % af facaden, eksklusiv vindues- og dørarealer, må udføres i træ eller metal.

Udestuer og drivhuse må fremstå med facade af glas.

Teglskaller må ikke anvendes og er ikke det samme som skærmtegl.

7.2

Facader på sekundære bygninger skal udføres i træ.

7.3

Facader skal fremstå i farven:

  • sort,
  • hvid,
  • blanke tegl,
  • ubehandlet træ,
  • trykimprægneret træ,
  • varmebehandlet træ eller
  • farver i jordfarveskalaen. Jordfarveskalaen defineres med farvekode: S6020- Y30R, S7510-Y80R, S8505-R20B, S8005- R20B,S4550-Y80R, S4050-Y80R, S5040-Y80R, S2070-Y70R, S2570-Y40R, S4040-Y40R, S2540-Y20R eller S8010-B70G jf. Natural Color System, NCS (Se farveeksempler herunder) eller en blanding af de ovenstående farvers indbyrdes blanding.

Variation af tæt-lav boligbebyggelse

7.4

For boligbebyggelsen gælder at, der min. for hver 3 boligenheder, skal være et facadespring på min. 1 m. Tagkonstruktionen skal følge facadespringene.

Ved 2-4 sammenbyggede boliger gælder kravet om facadespring ikke.

 

7.5

For boligbebyggelsen gælder at, der min. for hver 3 boligenheder, skal være en variation i facademateriale eller facadens farve.

En variation af facademateriale eller facadens farve skal min. gives et omfang som skal være i hele facadens højde og min. være 2 m i bredden. 

Kædehuse

7.6

For kædehuse gælder, at udhuse som opføres som sammenbygning skal fremstå ensartet mod biligvejen for den enkelte boligrække med hensyn til bredde, højde, bebyggelsesform og farver.

Tage

7.7

Tage skal udformes enten som saddeltag eller som tag med ensidig taghældning.

Saddeltage skal udføres med en taghældningen på min. 15 grader og maks. 50 grader.

Tage med ensidig taghældning skal udføres med en taghældning på min. 15. grader og maks. 30 grader. 

Saddeltage kan udformes både symmetrisk eller asymmetrisk.

7.8

Tage på beboelsesbygninger og fælleshus skal udføres med tagudhæng på min. 30 cm, målt vinkelret på facaden. Det omfatter også integrerede garager, carporte, udhuse og overdækninger.

7.9

Inden for hele lokalplanområdet må tage, med undtagelse af glas, ikke give anledning til væsentlige refleksions- og blændingsgener. Der må derfor ikke anvendes tagmaterialer med en glansværdi over 10.

Solceller og solfangere skal have en mat eller antirefleksbehandlet overflade og er undtaget fra kravet om en glansværdi under 10.

Glansværdi måles i henhold til ISO 2813:2014. Glaserede og engoberede tagsten kan normalt ikke opfylde bestemmelsens krav til glansværdi.

7.10

Tagbeklædningen skal udføres som:

  • ubehandelde vingetegl i sort eller rød
  • betontagsten i sort eller rød
  • tagbeplantning, som fx sedum, græs- eller urtearter
  • tagpap i sort med listeinddækning
  • solcelletage - solcelletag er en tæt klimaskærm og udgør selve taget.

Udestuer, drivhuse og overdækkede terrasser må dog fremstå med tag af:

  • glas
  • hvid eller klar plast.

Vinduer og døre

7.11

Vinduer og døre skal udføres i træ eller aluminium.

Tekniske installationer

7.12

Tekniske installationer som ventilationsanlæg, varmepumper skal inddækkes/afskærmes med træ eller metal, eller kan indarbejdes i skure.

Solceller

7.13

Solceller/solfangeranlæg må kun opsættes på tage af boligbebyggelsen. 

Solceller/solfangeranlæg som opsættes på tage skal overholde følgende: 

  • Panelerne skal opsættes i en samlet geometrisk form som rektangel eller et kvadrat.
  • Panelerne skal opsættes med samme hældning som taget.
  • Panelernes afstand til henholdsvis tagfod og tagryg skal svare til en afstand af minimum én række tagsten eller min. 0,3 m for tage uden tagsten.
  • Panelernes afstand fra vindskede skal svare til en afstand af minimum 3 rækker tagsten eller min. 0,6 m for tage uden tagsten. 
  • Materiale til bæreskinner, holdere og lignende skal i farvesætningen svare til solcelle/solfangeranlæg generelle farvesætning.
  • Synlige bæreskinneprofiler skal afproppes med indfarvet plastprop. 
  • Panelerne skal have en mat eller antirefleksbehandlet overflade og er undtaget fra kravet om en glansværdi under 10 i § 7.9.

Solceller/solfangeranlæg monteres oven på tagbeklædningen. Dette adskiller sig fra et solcelletag, hvor solcellerne udgør selve tagbeklædningen.

Skiltning

8.1

Der må kun opsættes:

  • Henvisningsskilte/oversigtsskilte til boligområdet.
  • Skiltning og reklamering i forbindelse med de erhverv, der i henhold til byggelovgivningen, kan drives fra egen bolig. Der må opsættes et skilt ved den enkelte bolig på højest 0,2 m². Skilt skal placeres i forbindelse med indgang til bolig eller på terræn i forbindelse med indgang til bolig.
  • Færdselstavler/skilte.

Belysning

8.2

Belysning af veje, stier, fælles fri- og opholdsarealer skal udføres som master, parklamper eller som pullerter. Lyskilder skal være nedadrettet og være afskærmet, så at der ikke lyses over armaturets placering.

8.3

Lyspunktshøjden for master må ikke overstige 5 meter, målt fra fremtidigt terræn.

Generelt

9.1

De ubebyggede arealer må ikke anvendes til oplag og henstilling af campingvogne, lastbiler, ikke indregistrerede køretøjer, samt både.

Fælles opholdsarealer

9.2

Der skal som min. etableres fælles opholdsarealerne F1-F4 i princippet som vist på Kortbilag 4. Princippet for F1-F4 skal sikre:

  • Fælles opholdsareal F1: skal etableres ved ankomsten til boligområdet og skal placeres på begge sider af boligvejen. Opholdsarealet skal placeres i delområde A, men må også være delvist placeret i delområde B og C. F1 skal være placeret uden for arealet til ikke støjfølsom anvendelse som er vist på Kortbilag 4.   
  • Fælles opholdsareal F2: skal etableres i delområde A langs lokalplanområdets vestlige skel med en bredde på min. 7,5 m. Opholdsarealet skal udformes med 3 grønne kiler som skal anlægges med stier og stiforbindelser (s2-24), jf. 5.8. Den grønne kile ved s2 skal have en bredde på min. 2,5 m. Den grønne kile ved s3 og s4 skal have en bredde på min. 5,0 m. 
  • Fælles opholdsareal F3: skal etableres med et areal på min. 1.250 m2 i midten af delområde B, som skal omkranses af boliger. Opholdsarealet skal udformes med min. 3 grønne kiler som skal anlægges med stier og stiforbindelser (s5-s7), jf. § 5.8. De grønne kiler skal have en bredde på min. 5,0 m.
  • Fælles opholdsareal F4: skal etableres i delområde B og delområde C, så det forbinder de to delområder og så det er forbundet med fælleshuset, hvis fælleshuset placeres i dette område. Opholdsarealet skal anlægges med sti og stiforbindelse (s8-s9), jf. § 5.8. Opholdsarealet skal have en bredde på min. 2,5 m.

Principperne for fælles opholdsarealer dækker størstedelen kravet til opholdsarealer, jf. §§ 9.3-9.4, men der vil være behov for at placere supplerende opholdsarealer for at sikre opfyldelse af arealkravet, jf. §§ 9.3-9.4.  

9.3

 Der skal indenfor delområde A og B etableres fælles opholdsarealer på terræn svarende til min. 3.150 m2

Alle opholdsarealerne skal placeres bag vejbyggelinjer og må ikke placeres inden for areal til støjafskærmning eller inden for arealet til ikke støjfølsom anvendelse, som er vist på Kortbilag 3.

Hvis der opføres mindre fælles bygninger (jf. § 6.5) på opholdsarealet kan disse medregnes opholdsarealets størrelse.

Grønne rabatter langs den interne boligvej som ikke egnet til ophold, støjafskærmningen mod Brovejen og støjpåvirket områder, som fx ud til Eriksholmsvej kan ikke indgå ved beregningen af fælles opholdsarealer. 

9.4

Der skal indenfor delområde C og D etableres fælles opholdsarealer på terræn svarende til min. 900 m2.

Alle opholdsarealerne skal placeres bag vejbyggelinjer og må ikke placeres inden for areal til støjafskærmning eller inden for arealet til ikke støjfølsom anvendelse, som er vist på Kortbilag 3.

Hvis der opføres mindre fælles bygninger (jf. § 6.5) på opholdsarealet kan disse medregnes opholdsarealets størrelse.

Grønne rabatter langs den interne boligvej som ikke egnet til ophold, støjafskærmningen mod Brovejen og støjpåvirket områder, som fx ud til Eriksholmsvej kan ikke indgå ved beregningen af fælles opholdsarealer. 

9.5

Der må inden for fælles opholdsarealer etableres faciliteter som eks. stier, bål-/grillplads, shelters, bordbænkesæt, legeplads, udendørs fitness mv. samt overdækninger, drivhuse jf. § 6.5.

9.6

Der skal min. etableres følgende fællesfaciliteter inden for fælles opholsarealer i delområde A og/eller B: min. 1 bordbænkesæt og min. 1 legeplads.

Legepladsen skal indrettes med eks. gynger, forhindringsbane og klatreelementer mv. og skal have et omfang på min. 40 m2.

Legeplads og bordbænkesæt bør placeres i delområde B, så de ikke placeres i området omkring adgangsvejen, hvor bilister kører ind og ud af lokalplanområdet, af hensyn til trafiksikkerheden. 

9.7

Der skal min. etableres følgende fællesfaciliteter inden for fælles opholsarealerne i delområde C og/eller D: min. 1 bordbænkesæt. 

Bordbænkesæt bør placeres, så det ikke placeres i området omkring adgangsvejen, hvor bilister kører ind og ud af lokalplanområdet, af hensyn til trafiksikkerheden. 

Hegn

9.8

Hegn i skel mod vej, sti, nabo og/eller fællesarealer skal være levende hegn eller faste hegn i træ. 

Levende hegn langs veje og stier skal plantes min. 0,5 meter inden for skellet.

Levende og faste hegn må ikke være højere end 1,2 m.

Levende hegn kan suppleres med et trådhegn på indvendig side med højst samme højde som det levende hegn fuldt udvokset, dog maks. 1,2 m. 

Denne bestemmelse regulerer ikke hegn i skel som er sammenfaldende med lokalplanområdets afgrænsning, disse er reguleret efter § 9.10.

Hegn ud mod den interne vej skal placeres under hensyn til nødvendige oversigtsforhold. 

9.9

Der må ikke placeres faste hegn inden for 5 m fra ledningsmidten af den tinglyste gasledning, som vist på Kortbilag 3.

Levende hegn må ikke beplantens nærmere end 1,5 fra ledningsmidten af den tinglyste gasledning. Levende hegn skal være med arter som har højtliggende rødder (ikke dybdegående rødder).

9.10

Der må i skel mod nord som er sammenfaldende med lokalplanområdets nordlige afgrænsning kun etableres hegn i form af buske og træer.

Der må i de øvrige skel som er sammenfaldende med lokalplanområdets afgrænsning ikke etableres hegn.

Der må ikke etableres faste hegn mod nord, som fx raftehegn og lignende. Der må ikke etableres hegn mod vest grundet det beskyttet dige.  Mod øst må der etableres støjafskærmning med tilhørende beplantning. Mod syd må der ikke etableres hegn grundet vejbyggelinjen.

Terrænregulering

9.11

Det er kun tilladt at terrænregulere indtil +/- 0,5 m i forhold til eksisterende terræn.

Etablering af regnvandsbassin er ikke omfattet af bestemmelserne om terrænregulering.

Terrænregulering må ikke hindre vandets frie løb i henhold til Vandløbslovens § 6.

Ved dispensation skal det sikres, at overfladevandets frie løb ikke hindres eller ændres ugunstigt.

9.12

I forbindelse med etablering af støjvold må der terrænreguleres i nødvendigt omfang til opfyldelse af § 9.15.

9.13

Der må inden for det viste terrænreguleringsområde på Kortbilag 3 terrænreguleres maks. +/- 1 m i forhold til eksisterende terræn.

9.14

Terrænregulering må ikke foretages nærmere skel end 0,5 m. I en afstand på mellem 0,5 og 2,5 m fra skel skal terrænet ved regulering gives en jævn hældning, og der må i dette område ikke etableres støttemure.

Støjafskærmning

9.15

Der skal etableres en støjafskærmning mod Brovejen som vist på kortbilag 3.

Støjafskærmningen skal etableres med en højde på maks. 2,0 m og skal etableres som enten: jordvold, støjhegn eller støjskærme. 

Støjafskærmningen skal være ens og må derfor kun udføres som en af disse typer alene og ikke i en kombination af de forskellige typer.

Højden på støjvolden er fastsat på baggrund af støjberegninger. Hvis senere støjberegning eller måling viser dette ikke er tilstrækkeligt, kan der dispenseres til en højere højde for at sikre overholdelse af § 10.1.

9.16

Ved etablering af støjvold gælder følgende:

  • Støjvolden må højest gives en hældning på 1:1,5. 
  • Støjvolden skal begrønnes med forskelligartede buske og træer. Der skal være min. 3 forskellige arter af træer og 3 forskellige arter af buske, heraf skal mindst en art være frugtbærende buske.
  • Der skal på støjvoldens side ud mod Brovejen etableres et sammenhængende beplantningsbælte af buske som skal fremstå uklippet. Buskene skal plantes med en afstand på maks. 1,25 m mellem planterne og skal holdes min. 0,5 m fra vejskel.
  • Der skal plantes min. 25 træer på siden ud mod Brovejen. Der må maks. være 7 m mellem hvert træ.
  • Der må gerne plantes buske og træer på siden som vender ind mod lokalplanområdet.
  • Der må ikke plantes træer længere oppe end 1,0 m målt fra bunden af volden.
  • Der må ikke plantes invasive arter jf. miljøstyrelsens gældende oversigt over invasive arter.

Variationen med mindst 3 forskellige arter medfører en større robusthed i beplantningen. Hvis der opstår forhold som påvirker 1 art negativt, mistes hele beplantningen ikke. 

For buske anbefales det, at gå efter en sammensætning af arter med forskellige blomstringstidspunkter, og at 1 eller flere af arterne bærer frugt. Forskellige blomstringstidspunkter og frugtbærende arter er positive faktorer for områdets biodiversitet, da de kan fungere som fødekilde for insekter og andre dyr.

Der kan dispenseres til en lavere plantetæthed, hvis den anbefalede plantetæthed for den konkrete planteart er lavere.

9.17

Ved etablering af støjhegn og -skærme gælder følgende:

  • Støjhegn og -skærme skal beplantes på begge sider med klatrende beplantning – dog ikke efeu, almindelig skovranke eller arter, der fremgår af miljøstyrelsens oversigt over invasive arter. Den klatrende beplantning skal plantes i en række med en afstand på maks. 0,3 m mellem planterne
  • Støjhegn og -skærme må ikke udformes med mørk farve og/eller overflade af metal, dog kan bærende/konstruktive elementer udformes i metal.
  • Mellem støjskærm og vejskel mod Brovejen skal der etableres et min. 2 m bredt beplantningsbælte med forskelligartede buske og træer, der, når beplantningen er fuldt udvokset, er uigennemsigtig i støjskærmens højde. Der skal være min. 3 forskellige arter af både træer og af buske, heraf skal mindst en art være frugtbærende buske.
  • Beplantningsbæltet skal plantes i række med en afstand på maks. 1,25 m mellem planterne og skal holdes min. 0,5 m fra vejskel.
  • Beplantningsbæltet skal fremstå uklippet og der skal plantes min. 25 træer. Der må maks. være 7 m mellem hvert træ.
  • Der må ikke plantes invasive arter jf. miljøstyrelsens gældende oversigt over invasive arter.

Mørke overflader og overflader af metal opsuger og lagrer varme fra solen, som kan resultere i vanskelige vækstbetingelser for klatre/slyngplanter, hvormed effekten af den skærmede beplantning udebliver.

Se også noten til § 9.16.

Regnvandshåndtering

9.18

Inden for lokalplanområdet skal der etableres anlæg til regnvandshåndtering i form af eks. regnbede, vandrender og bassiner.

Regnvandsbassiner skal placeres som vist med principiel placering og udformning på kortbilag 4.

Regnvandsbassiner, som udformes som såkaldte våde bassiner med et permanent vandspejl, skal udformes med flade brinker samt med et fald på maks. 1:5.

Hvis der etableres regnvandsbassiner skal der være adgang til bassinerne, så det er muligt at foretage drift og vedligeholdelse.

Regnvandsbassinernes konkrete volumen afklares i forbindelse med tilslutning- og/eller udledningstilladelse, men det skal som udgangspunkt kunne håndtere en 100-års hændelse. 

Regnvandsbassinerne kan ikke medregnes som fælles opholdsareal og bør placeres uden for tinglyste vejbyggelinjer.

Beplantning

9.19

Fri- og opholdsarealer skal fremstå med varieret beplantning af græs, urter, stauder, buske og træer – herunder både områder med klippet græs, velegnet til boldspil, og områder med mere tæt beplantning og naturpræg.

Til beplantning skal anvendes egnskarakteristiske og hjemmehørende danske arter af træer og buske i henhold til nedenstående list

Der må i lokalplanområdet ikke udplantes planter, som af de danske myndigheder er registreret som uønskede i den danske natur, som er registreret som invasive eller som opfører sig invasivt.

 

 

En invasiv art, er en ikke-hjemmehørende art, der har negativ effekt på hjemmehørende arter og de påvirkede økosystemer. Invasive arter er i stand til formere sig og opretholde væksten i det givne område. I nogle tilfælde har de invasive arter en eksplosiv vækst, der helt eller delvist fortrænger de hjemmehørende arter i området. Invasive arter kan have negativ indvirkning på samfundsøkonomien og menneskers sundhed.

Nedenfor er oplistet de landlevende plantearter, der betragtes som invasive i Danmark. Nogle af arterne er omfattet af BEK nr. 1285 af 12/11/2018, som er den nationale implementering af en EU forordning om invasive arter. Disse arter er omfattet af særregler og forbud, disse arter er på listen markeret med rødt.

9.20

Fælles friarealer inden for delområde A skal beplantes som følgende:

  1. Min. 250 m2 af buske. Der skal beplantes med en variation af mindst 3 arter af buske, der har en naturlig væksthøjde på 1-1,5 m. Min. 1 af de valgte arter skal være frugtbærende. Der skal plantes 1 busk pr. m2.  
  2. Min. 300 m2 af høje buske (over 2,0 m). Der skal beplantes med en variation af mindst 3 arter af buske, der har en naturlig væksthøjde på min. 2,0 m. Min. 1 af de valgte arter skal være frugtbærende. Der skal plantes 1 busk pr. m2.  
  3. Min. 25 træer. Træerne skal bestå af mindst 3 forskellige løvfældende arter. Hvert træ skal gives et plantehul/plantebed på mindst 1 m i diameter. Plantebedet kan beplantes, men må ikke befæstes.

Beplantning inden for 5 m fra ledningsmidten af den tinglyste gasledning skal være med arter som har højtliggende rødder (ikke dybdegående rødder). Beplantning bør placeres min. 1,5 m fra ledningsmidten.

Beplantningen må ikke placeres bag vejbyggelinjen.

Beplantning langs det rekreative stiforløb skal ske under hensyn til det beskyttede dige og den tinglyste beskyttelse omkring gasledningen. 

Eksempler på arter som har højtliggende rødder: Blodblomme, Grå El, Grøn El, Frugttræer, Graner, Hyld, Kirsebær, Paradisæble, Røn, Syren, Tørstetræ, Vrietorn.

Beplantning i nærheden af adgangsvejen til lokalplanområdet skal ske under hensyn til oversigtsforhold. Der må gerne placeres supplerende beplantning bag vejbyggelinjen, men denne beplantning kan risikere at skulle fjernes igen ved evt. senere vejudvidelse, hvorfor beplantning af arealet bag vejbyggelinjen ikke kan medregnes til opfyldelse af beplantingskravet i § 9.20.

Se også noten til § 9.16.

9.21

Fælles friarealer inden for delområde B skal beplantes som følgende:

  1. Min. 100 m2 buske, hvoraf min. 50 m2 skal plantes på fælles opholdsarealet i midten af delområde B. Der skal beplantes med en variation af mindst 3 arter af buske, der har en naturlig væksthøjde på 1-1,5 m. Min. 1 af de valgte arter skal være frugtbærende. Der skal plantes 1 busk pr. m2
  2. Min. 100 m2 høje buske (min. 2,0 m). Der skal beplantes med en variation af mindst 3 arter af buske, der har en naturlig væksthøjde på min. 2,0 m. Min. 1 af de valgte arter skal være frugtbærende. Der skal plantes 1 busk pr. m2
  3. Min. 35 træer, hvoraf min. 10 træer skal plantes på fælles opholdsarealet i midten af delområde B. Træerne skal bestå af mindst 3 forskellige løvfældende arter. Hvert træ skal gives et plantehul/plantebed på mindst 1 m i diameter. Plantebedet kan beplantes, men må ikke befæstes.

Beplantning af støjafskærming som angivet under §§ 9.16-9.17 kan ikke medregnes til opfyldelse af beplantningskravet i § 9.21.

Se også noten til § 9.16.

9.22

Fælles friarealer inden for delområde C skal beplantes som følgende:

  1. Min. 100 m2 buske. Der skal beplantes med en variation af mindst 3 arter af buske, der har en naturlig væksthøjde på 1-1,5 m. Min. 1 af de valgte arter skal være frugtbærende. Der skal plantes 1 busk pr. m2.
  2. Min. 50 m2 høje buske (min. 2,0 m). Der skal beplantes med en variation af mindst 3 arter af buske, der har en naturlig væksthøjde på min. 2,0 m. Min. 1 af de valgte arter skal være frugtbærende. Der skal plantes 1 busk pr. m2.
  3. Min. 15 træer. Træerne skal bestå af mindst 3 forskellige løvfældende arter. Hvert træ skal gives et plantehul/plantebed på mindst 1 m i diameter. Plantebedet kan beplantes, men må ikke befæstes.

Der må gerne placeres supplerende beplantning bag vejbyggelinjen, men denne beplantning kan risikere at skulle fjernes igen ved evt. senere vejudvidelse, hvorfor beplantning af arealet bag vejbyggelinjen ikke kan medregnes til opfyldelse af beplantingskravet i § 9.22.  

Se også noten til § 9.16.

9.23

Fælles friarealer inden for delområde D skal beplantes som følgende:

  1. Min. 50 m2 buske. Der skal beplantes med en variation af mindst 3 arter af buske, der har en naturlig væksthøjde på 1-1,5 m. Min. 1 af de valgte arter skal være frugtbærende. Der skal plantes 1 busk pr. m2.  
  2. Min. 50 m2 høje buske (min. 2,0 m). Der skal beplantes med en variation af mindst 3 arter af buske, der har en naturlig væksthøjde på min. 2,0 m.
  3. Min. 1 af de valgte arter skal være frugtbærende.
  4. Der skal plantes 1 busk pr. m2.
  5. Min. 10 træer, hvoraf min. 5 træer skal plantes på fælles opholdsarealet udlagt ved stiadgangen mod sydøst. Træerne skal bestå af mindst 3 forskellige løvfældende arter. Hvert træ skal gives et plantehul/plantebed på mindst 1 m i diameter. Plantebedet kan beplantes, men må ikke befæstes.

Der må gerne placeres supplerende beplantning bag vejbyggelinjen, men denne beplantning kan risikere at skulle fjernes igen ved evt. senere vejudvidelse, hvorfor beplantning af arealet bag vejbyggelinjen ikke kan medregnes til opfyldelse af beplantingskravet i § 9.23.

Beplantning af støjafskærming som angivet under §§ 9.16-9.17 kan ikke medregnes til opfyldelse af beplantningskravet i § 9.23.

Se også noten til § 9.16.

Beskyttet dige

9.24

Den eksisterende beplantning i form af træer og buske på det beskyttet dige, som er vist på Kortbilag 3, må ikke fældes eller fjernes uden tilladelse fra Svendborg Kommune.

Træer og buske må beskæres i forbindelse med almindelig drift og vedligehold. Kraftig beskæring og/eller fældning må kun ske med dispensation fra Svendborg Kommune.

Beplantningen på diget skal bevares, da man som udgangspunkt ikke kan plante ny beplantning på et beskyttet dige. Lokalplanen søger derfor at bibeholde beplantingen og dermed opretholde eksisterende biofaktor for diget.

9.25

Nye træer og buske i delområde A må ikke plantes nærmere det beskyttet dige end 4,0 m fra digets midte. 

Digets midte er registret i skel og ny beplantning skal derfor holdes 4 m fra skel.

Vejstøj

10.1

Støjdæmpende foranstaltninger skal sikre at Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier overholdes for boliger på både indendørs og udendørs opholdsarealer. Se redegørelsens afsnit om støj og vibration.

Det skal sikres, at det konstante udendørs støjniveau som vejtrafikstøj påfører udendørs opholdsarealer og facader på boligbebyggelse ikke overstiger Lden 58 dB.

11.1

Der må etableres anlæg til varmeforsyning. Varmepumper skal afskærmes eller skal indarbejdes i skure.

11.2

Der må ikke opstilles solenergianlæg på terræn.

11.3

Inden for området må der opføres anlæg til områdets tekniske forsyning i form af transformerstationer og lignende.

Transformerstationer og lignende skal afskærmes med beplantning/levende hegn af hjemmehørende plantearter og som har en tilvæksthøjde på mindst samme højde som teknikbygningen.

11.4

Ledninger, kabler mv. til el, telefon, antenner og lignende skal fremføres under terræn.

Grundejerforening

12.1

Der skal for lokalplanområdet oprettes én grundejerforening med medlemspligt for samtlige grundejere indenfor området, herunder eventuelle andelsboligforeninger og almene boligselskaber, med det formål at drive og vedligeholde fælles anlæg, fælleshus, opholdsarealer, veje og stier.

Grundejerforeningerne kan opkræve bidrag hos medlemmerne, til at løse foreningernes opgaver. Bestemmelser herom fastsættes i foreningernes vedtægter.

12.2

Grundejerforeningen skal oprettes senest når 10 boliger er taget i brug eller når Kommunalbestyrelsen kræver det. Vedtægterne skal godkendes af Kommunalbestyrelsen.

12.3

Det skal af vedtægterne fremgå, at grundejerforeningen skal varetage vedligeholdelse af de fælles fri- og opholdsarealer, fælleshus, fælles regnvandsløsninger, støjdæmpende foranstaltninger, belysning, veje og stier samt i øvrigt varetage medlemmernes fælles interesser af enhver art, i forbindelse med de ejendomme, der hører under foreningernes område.

13.1

Ny bebyggelse må ikke tages i brug førend:

  1. At adgangsforhold, veje mellem a-b og b-e, stiadgang, sti og stiforbindelse s1 er anlagt, jf. §§ 5.1-5.3 (adgang/veje), §§ 5.6-5.7 (stier).
  2. At fælleshuset er opført, jf. § 6.4.
  3. For ibrugtagning af bebyggelse i delområde A og B gælder:
    • At veje mellem c-d, stier og stiforbindelser (s2-s8) og parkeringspladser inden for delområde A og B skal være anlagt, jf. §§5.2-5.3 (veje), § 5.8 (stier) og §§ 5.10-5.11 (parkering/cykelparkering).  
    • At fælles fri- og opholdsarealer inden for delområde A og B skal være anlagt, jf. §§ 9.2-9.3 og § 9.6.
    • At delområde A og B skal være beplantet, jf. §§ 9.20-9.21.
  4. Ved ibrugtagning af bebyggelse i delområde C og D gælder:
    • At veje mellem e-f, stier og stiforbindelser (s9) og parkeringspladser inden for delområde C og D skal være anlagt, jf. §§5.2-5.3 (veje), § 5.8 (stier) og §§ 5.10-5.11 (parkering/cykelparkering).  
    • At fælles fri- og opholdsarealer indenfor delområde C og D skal være anlagt, jf. § 9.2, § 9.4 og § 9.7.
    • At delområde C og D skal være beplantet, jf. §§ 9.22-9.23.
  5. At der er sikret afledning af regnvand, enten til nedsivning, regnvandsbassiner eller lignende, jf. § 9.18.
  6. Der er tilsluttet kollektiv vand-, el- og kloakforsyning i det omfang, den konkrete bebyggelse skal forsynes.
  7. Der er etableret støjafskærmende foranstaltninger med tilhørende beplantning/beplantingsbælter, jf. §§ 9.15-9.17.
  8. At det er dokumenteret, at Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj overholdes, jf. § 10.1. Svendborg Kommune kan kræve at dokumentationen skal foreligge i form af en rapport, der er kvalitetsstemplet som ”Miljømåling – ekstern støj” af en godkendt rådgiver. 

Bemærkning:

De til enhver tid gældende støjgrænseværdier skal overholdes ved etablering af nye boliger. Dette omfatter alle former for støj. De vejledende støjgrænser for vejtrafikstøj, på tidspunktet for lokalplanens udarbejdelse fremgår herunder.

Beboelsesrum med en eller flere støjbelastede facader skal være tilstrækkeligt godt lydisolerede mod støj fra vejtrafik. En facade betragtes som støjbelastet, hvis eksisterende eller planlagt vejtrafik vil belaste facaden med større støjbidrag end Lden = 58 dB(A). Øvrige facader betragtes som stille facader.
Lydisoleringen betragtes som tilstrækkelig god, hvis og kun hvis den sikrer, at de relevante grænseværdier for støj indendørs i tabel A overholdes i lokalet bag den støjbelastede facade.

  Støjgrænser, Lden, i dB(A)  Støjgrænser, Lden, i dB(A)  Støjgrænser, Lden, i dB(A)
Anvendelse Udendørs Undendørs
med let åbne
vinduer
Indendørs med
lukkede vinduer
Beboelsesrum 58 46 33

Tabel A. Grænseværdier for støj fra vejtrafik. Støjgrænserne er nærmere defineret i Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/2007, ”Støj fra veje”.

Desuden skal det inden ibrugtagningen dokumenteres, at eksisterende eller planlagt vejtrafik ikke belaster boligernes udendørs opholdsarealer - herunder altaner - med støjbidrag, som overskrider støjgrænsen Lden = 58 dB(A).

Boligerne skal orienteres, så der så vidt muligt er opholds- og soverum mod boligens stille facader.

14.1

Ved den endelige vedtagelse af Lokalplan 693 ophæves hele Lokalplan 640.

15.1

Efter endelig vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må de ejendomme, der er omfattet af planen jævnfør § 18 i Lov om Planlægning kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser.
Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg med videre, der er indeholdt i planen.

Midlertidige retsvirkninger

Ifølge Lov om Planlægning § 17 må ejendomme, der er omfattet af lokalplanforslaget, ikke bebygges eller i øvrigt udnyttes på en måde, der kan foregribe indholdet af den endelige plan. Den eksisterende, lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil.

Efter udløbet af høringsfristen kan Kommunalbestyrelsen tillade, at ejendommen bebygges eller udnyttes i overensstemmelse med forslaget, såfremt dette er i overensstemmelse med kommuneplanen og ikke er lokalplanpligtigt.

De foreløbige retsvirkninger gælder, indtil den endeligt vedtagne eller godkendte lokalplan er offentligt bekendtgjort, dog længst i ét år efter offentliggørelse af lokalplanforslaget.

Lokalplanforslaget bortfalder, hvis det ikke er endeligt vedtaget inden tre år fra offentliggørelsen.

16.1

Lokalplanforslag godkendt til offentlig høring af Plan- og Lokalsamfundsudvalget den 23. september 2025.

Lokalplanforslaget har været offentlig fremlagt fra den 25. september 2025 i 4 uger.

Lokalplanen er endeligt vedtaget af Plan- og Lokalsamfundsudvalget på vegne af Svendborg Kommunalbestyrelse den xx. måned 2025.

Lokalplanens varige retsvirkninger er trådt i kraft ved indlæsning til Plandata.dk den xx. måned 2025.