Lokalplanens formål og indhold
Det er lokalplanens formål at sikre, at der indenfor området kan opstilles solcelleanlæg med tilhørende tekniske anlæg og bygninger. Lokalplanen indeholder bestemmelser der skal varetage hensynet til naturen og den visuelle påvirkning, ved udvidelse af eksisterende beplantning, samt etablering af nye skærmende beplantninger. Formålet er desuden at sikre, at reetablere området til landbrugsdrift, når solcelleanlægget ikke længere er i drift.
Lokalplanområde og byggefelt
Indenfor lokalplanområdet må der opsættes solcellepaneler, parktransformere, serviceveje, tekniske installationer, vildthegn, nye beplantninger og læskure til dyrehold. Solcellepanelerne skal placeres indenfor lokalplanområdet i lige, parallelle rækker med samme indbyrdes afstand, så anlægget opnår et harmonisk udtryk. Solcellepanelerne må have en højde på maksimalt 3,5 meter over naturligt terræn.
Lokalplanen udlægger to byggefelter, byggefelt I & II, hvor solcelleparkens forsyningstransformer kan placeres. Indenfor solcelleparken må der kun placeres én forsyningstransformer. De to byggefelter udlægges for at give en fleksibilitet i forhold til placeringen af forsyningstransformer. Dermed kan kun det ene byggefelt udnyttes til placering af forsyningstransformer. På det byggefelt hvor forsyningstransformeren ikke placeres, kan der opsættes solcellepaneler.
Byggefelt I & II
Indenfor byggefelt I eller II kan der placeres, forsyningstransformer, stationshus, teknikbygninger, battericontainere, vejrstationer, lynafledere og solcellepaneler. Inden for byggefelt I eller II, kan der placeres én forsyningstransformator med en maksimal højde på 6,5 meter og et stationshus med en maksimal højde på 3,5 meter. Der kan desuden opstilles op til 6 battericontainere med en maksimal højde på 3 meter samt 4 lynafledere i byggefelt I eller II. Lynaflederne må maksimalt have en højde på 15 meter.
Lokalplanområdet og byggefelt I & II kan ses på Figur 3.
Friholdt areal
Lokalplanen udlægger derudover et friholdt areal, hvor der ikke må etableres solcellepaneler med tilhørende tekniske installationer, herunder parktransformere, invertere, forsyningstransformer, vejrstation, lynafleder, stationshus, battericontainere og fundamenter.
Det friholdte areal udlægges i lokalplanen som følge af solcellebekendtgørelsens §3 stk. 4.2, hvor det foreskrives at der bør afholdes en minimumsafstand på 300 meter målt fra bygninger, hvis der planlægges for solceller på to sider af beboelsen.
Afstanden mellem nabobeboelse og et solcelleanlæg kan, jf. bekendtgørelsens §3. stk. 3 være mindre såfremt ejeren og eventuel lejeren af beboelsen er indforstået med en kortere afstand, eller hvor der er indgået aftale om opkøb med henblik på nedlæggelse af beboelsen, eller hvor. f.eks. andre bygninger, terrænforhold eller skov udgør en permanent visuel barriere.
Såfremt der eksempelvis indgås en aftale med ejer eller lejer af beboelsen om en kortere afstand kan der opsættes solcellepaneler og dertilhørende tekniske installationer i det friholdte areal, jf. solcellebekendtgørelsen.
I det friholdte areal må der fortsat være landbrugsdrift.
Figur 3. Byggefelt I og II, samt friholdt areal
Solcellepaneler
Solcellerne opsættes enten som Fixed-tilt eller som Trackers. Nedenstående beskriver de to grundlæggende teknologier, til opstilling af solpaner:
- Fixed-tilt med solpaneler på fastmonterede stativer kan opstilles som to forskellige varianter.
1a) sydvendte paneler: Fixed-tilt S med en forventet effekt på 60 MW
1b) øst/vest vendte paneler: Fixed-tilt E/W Fixed-tilt E/W, med en forventet effekt på 82 MW
- Trackers med solpaneler monteret på bevægelige stativer med en forventet effekt på 40 MW.
Ved begge typer af teknologier nedrammes der stålprofiler i jorden, som stativerne monteres på. Stålprofilerne nedrammes 1-3 meters dybde, afhængig af jordbundsforholdene. I visse tilfælde kan det blive nødvendig at nedramme stålprofilerne dybere end 3 meter.
Fixed-tilt S opstilling
I Fixed-tilt S varianten opstilles solpanelerne i øst/vest orienterede rækker med sydvendte solcellepaneler, og monteres på stålstativ i en fast hældning på omkring 35 grader. Der opstilles parallelle rækker med 1-3 meters mellemrum. Med denne opstilling fokuseres på opsamling af størst mulig energimængde og dermed middagssolen. Installationen har en maksimal højde på 3,5 meter over naturligt terræn.
I den følgende figur 4 er der vist en byggehøjde på 2,7 meter, svarende til den teknologi, der anvendes i dag. Dette er den forventede højde på et fuldstændigt plant terræn. For at kunne justere for ujævnheder, samt for at tage forbehold for udvikling i panelernes teknologi og dermed fastsættes den maximale højde til 3,5 meter over naturligt terræn.
Figur 4: Eksempel på Fixed-tilt S opsætning.
Fixed-tilt E/W opstilling
I Fixed-tilt E/W varianten, opstilles solpanelerne i nord/syd orienterede rækker med øst og vest vendte solcellepaneler, og monteres på stålstativ i en fast hældning på omkring 20 grader. Der opstilles parallelle rækker med 0,6-3 meters mellemrum. I denne opstilling ønskes opsamling af energi særligt tidligt og sent på dagen. Fra den laveste kant af solplanener er afstanden over jorden 80 cm. Installationen er maksimalt 1,7 meter over terræn, I de følgende figurer er vist en byggehøjde på 1,8 meter, svarende til den teknologi, der anvendes i dag. Dette er den forventede højde på et fuldstændigt plant terræn. De følgende 2 figurer viser en Fixed-tilt E/W opstilling fra forskellige vinkler, og illustrerer højde og afstandsmål.
Figur 5. Illustration af Fixed-tilt E/W
Figur 6. Illustration af fixed-tilt E/W.
Trackers opstilling
Solpanelerne opstilles i nord/syd orienterede parallelle rækker, monteret på et stativ med motordrevet tracking: panelernes hældning følger solen. Panelerne orienteres mod øst ved solopgang, hvorefter de følger solen i løbet af dagen, ved først at dreje til vandret omkring kl. 12:00 middag og derefter dreje videre mod vest i løbet af eftermiddagen. Panelerne opstilles i parallelle rækker med et frirum på 3-5 meter. Denne installation spreder opsamling af energi ud over hele dagen, ved at følge solens bevægelse. Installationen er, som for Fixed-tilt, maksimalt 3,5 meter over terræn. Også for trackeropstillingen tages der i maximal højden forbehold for terræn ujævnheder samt mulighed for udvikling af teknologien.
Figur 7. Foto af række med Tracker opstilling
Forskelle mellem Fixed-tilt og Trackers
Solpaneler på Trackers indfanger flere solstråler end Fixed-tilt monterede solpaneler, fordi Trackerne retter solpanelerne mod solen. Pga. bevægeligheden opstår et anderledes skyggefald mellem rækkerne. Dette tages der højde for ved at placere rækkerne længere fra hinanden. Det betyder, at kapaciteten, som installeres på Trackers, er mindre end den kapacitet som installeres på Fixed-tilt. Den forventede kapacitet er hhv.:
- Fixed-tilt med en forventet effekt på mellem 60 MW og 82 MW
- Trackers med en forventet effekt på 40 MW
Både Fixed-tilt E/W og Tracker er orienteret mod opsamling af energi tidligt og sent på dagen, trackers dog også midt på dagen.
Solcellepanelerne bliver behandlet med en anti-refleksbehandling. Det gøres af hensyn til indfangning af solstråler, som i mindre grad reflekteres væk fra solcellerne og giver en højere effektivitet og udnyttelse af solens energi. Samtidig minimerer anti-refleksbehandlingen glans og dermed reflektionsgener for omgivelserne.
Panelerne genererer jævnstrøm (DC), som konverteres til vekselstrøm (AC) af en inverter, inden den transmitteres til parktransformere. Inverterne monteres enten under solpanelerne eller i enden af en række. Der skal installeres mellem 150-300 invertere afhængigt af solcelleparkens størrelse.
Derudover opstilles der op til 6 vejrstationer med en maksimal højde på 8 meter, fordelt indenfor lokalplanområdets afgrænsning.
Parktransformer
Udover solcellepanelerne skal lokalplanområdet også indeholde ca. 12-15 parktransformere med en maksimal højde på 3,5 meter. Parktransformerne fordeles mellem solcellepanelerne.
Parktransformerne op-transformerer AC-strømmen fra inverterne til en højere spænding.
Parktransformerne har let tagrejsning for regnvandets afledning og er malet i dæmpede jordfarver. Parktransformerne er standardkomponenter, der opstilles på stabile underlag og i overensstemmelse med gældende sikkerhedsforskrifter for elektriske anlæg.
Figur 8. Eksempel på parktransformer.
Forsyningstransformer
Der kan etableres én forsyningstransformer i byggefelt I eller II. Forsyningstransformeren samler kablerne fra parktransformerne i lokalplanområdet, før strømmen sendes videre til elforsyningen og distribuerer strømmen ud på det kollektive elnet. Anlægget består af en forsyningstransformer og et stationshus på ca. 50 m2, der etableres i dæmpede jordfarver. Forsyningstransformeren har en maksimal højde på 6,5 meter og placeres på et støbt betonfundament. Stationshuset, med en maksimal højde på 3,5 meter, har let tagrejsning for regnvandets afledning.
Figur 9. Eksempel på Stationshus og Forsyningstransformer
Indenfor byggefelt I eller II kan der også opstilles 6 battericontainere med en maksimal højde på 3 meter. Disse containere placeres på et støbt betonfundament.
Figur 10. Eksempel på battericontainere.
Ubebyggede arealer – beplantning og hegn
Der etableres nye supplerende beplantningsbælter, der får en visuelt afskærmende effekt og samtidig øger områdets biodiversitet.
De eksisterende beplantningsbælter i nord-sydgående retning udvides fra cirka fem meter til omkring otte meter i bredden ved jordoverfladen. Dermed får eksisterende vegetation i hegnet lov til at udvide sig for at fremme plantemangfoldigheden.
Det nordlige levende hegn der følger Højlundsvej øges til fem meter i bredden for at sikre en tættere beplantning så anlægget afskærmes mod Højlundsvej.
Langs den sydlige lokalplansafgrænsning, ned mod Lakkendrup, etableres der nye supplerende beplantninger med en bredde på mellem 20 og 60 meter.
Disse planter vælges med en maksimal højde på 5-6 meter for at undgå skyggekonflikter med solcelleanlægget. Omgivelserne omkring de tre søer udvides uden for beskyttelseszonen for at tilføre større natur indhold til området.
Der etableres et tre-rækket beplantningsbælte syd og vest for eksisterende vindmøller. Beplantningsbæltet etableres i nærhed til servicearealets afgræsning.
De resterende ubebyggede arealer i lokalplanområdet tilsås med naturgræs iblandet hjemmehørende urtearter, som hjælper til at højne naturindholdet på området. Græsset afgræsses enten af får eller beskæres maskinelt.
I det ubebyggede areal kan der etableres læskure til dyrehold.
Figur 11. Eksisterende og nye levende hegn
Af sikkerhedsmæssige hensyn kan der opsættes trådhegn, som skal placeres på indersiden af beplantningerne. Trådhegnet må have en højde på maksimalt 1,8 meter og skal være et bredmasket vildthegn, der tillader mindre vildt at færdes inden for og gennem lokalplanområdet. Såfremt området afgræsses af får monteres to rækker strømførende tråde på stolpernes inderside, den nederste 20- 22 cm over terræn, den øverste 50-60 cm ovre terræn. Strømmen i hegnet skal forhindre får i at komme ud under hegnet eller at ødelægge hegnet ved at lægge sig mod det. Smådyr kan passere frit.
Figur 12. Eksempel på trådhegn.
Vejadgang og interne serviceveje
Adgang til solenergianlægget sker via Højlundsvej nord for solcelleanlægget. Adgang til de indhegnede områder tilgås via ca. 4 meter brede låger i vildthegnet, fra offentlig vej og indtil de indhegnede områder. To nye vejadgange etableres, sammen med eksisterende vejadgange til vindmøllerne. Vejene er eksisterende markveje, som benyttes til landbrugsdrift. Interne serviceveje forventes at etableres med en bredde på ca. 8 meter, hvor selve vejen anlægges med ca. 4 meters bredde.
Figur 13. Adgangsveje
Regnvand og overfladevand
I dag består lokalplanområdet af dyrkede landbrugsarealer. Regnvandet bevæger sig hovedsageligt fra nord mod syd og en mindre del af regnvandet strømmer mod nord og vest. Ved almindelige nedbørsmængder vil regnvandet sive ned i jorden, men ved kraftigere nedbørsmængder kan afstrømningen øges mod syd. Fra nord og nordøst vil regnvandet løbe over Højlundsvej og ende i vandløbet Stokkebæk. I den resterende del af området vil regnvandet blive ledt mod syd mod vådområdet Sortemosen og videre til Vejstrup Å.
Figur 14. Eksisterende regnvandsafstrømning
I lokalplanen for solcelleanlægget tages der hensyn til de eksisterende terrænforhold. Det er dog muligt at udligne eventuelle mindre lavninger eller ujævnheder, for at sikre at solcellepanelerne fremstår mere harmonisk sammenhængende. Det vil dog ikke ændre de generelle strømningsmønstre hvor vandet bevæger sig fra nord mod syd og ned til den eksisterende §3 beskyttede sø, der ligger nord for Sortemosevej.
Projektet opsamler ikke overfladevand, da overfladevand strømmer fra solcellerne og løber på terræn. Udenfor byggefelt I og II etableres der ikke faste belægninger og derved ændres belægningsgraden minimalt for området. Eksisterende strømningsveje ind og ud af lokalplanområdet ændres ikke og det store terrænfald fra nord mod syd medfører at projektets påvirkning af overfladevandets strømning og hastighed vil være tilnærmelsesvis ens med de eksisterende forhold.
Lokalplanen muliggør en terrænregulering på +/- 1 meter i byggefelt I og II og +/- 0,5 meter i den resterende del af lokalplansområdet i forhold til det eksisterende terræn.
Bonusvirkninger
I henhold til planloven (§ 15, stk. 4) tillægges lokalplanen ”bonusvirkning”. Det betyder, at lokalplanen erstatter landzonetilladelser efter planloven (§ 35, stk. 1), som er nødvendige for udstykning, bebyggelse eller ændringer i anvendelsen af bygninger og arealer.
Efter lokalplanens vedtagelse er der ikke behov for yderligere landzonetilladelser til nødvendig bebyggelse og anlæg for at realisere lokalplanen, herunder:
- Brug af lokalplanområdet til tekniske energiforsyningsanlæg såsom solenergianlæg.
- Anlæggelse af interne veje og serviceområder.
- Opførelse af solenergianlæg, transformatorer, batterier og andre tekniske installationer.
- Opsætning af belysning.
- Etablering af beplantningsbælter og hegn.
- Terrænregulering.
- Etablering af skiltning.
En bonusvirkning tildeles under forudsætning af, at området genetableres, når det ikke længere anvendes til solcelleanlæg. Ved afslutningen af driften af solcelleanlægget og andre tekniske anlæg skal disse, inklusive trådhegn, fundamenter og veje, der kun bruges i forbindelse med anlæggets drift, fjernes af grundejeren inden for ét år efter afslutningen af driften.