Kommuneplan 2021-2033
Lokalplanen skal udarbejdes i overensstemmelse med kommuneplanens hovedstruktur. Nedenstående overskrifter er et udsnit af de kommuneplantemaer, som er relevante for nærværende lokalplan.
Kommuneplanens rammebestemmelser angiver de overordnede retningslinjer og begrænsninger for udnyttelsen af arealer inden for Svendborg Kommune. I dette tilfælde ligger lokalplanens område i det åbne land, hvor der ikke er specifikke rammer fastlagt i den eksisterende kommuneplan. Derfor er der udarbejdet et tillæg til kommuneplanen i forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanen. Kommuneplantillægget udlægger området til tekniske anlæg, som muliggør lokalplanlægningen af et solcelleanlæg.
Teknisk anlæg og forsyning
Solenergianlæg på terræn skal placeres med visse hensyn til miljøet og omgivelserne. De må ikke placeres i områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser, kulturhistoriske værdier eller fredede naturområder. Anlæggene bør undgå at placeres i kuperet terræn og foretrækkes på plane eller skrående områder mod syd og vest. Solcelleanlæg bør placeres ved erhvervsbygninger, i udnyttede erhvervsområder, byzoner eller i landskaber der i kommuneplanens landskabsanalyse er udpeget som “tilpas” eller “ændre”. Solcelleanlæg skal visuelt tilpasses omgivelserne, og eventuelle påvirkninger på omgivelserne bør minimeres ved hjælp af skærmende beplantning.
Lokalplanen er udarbejdet efter kommuneplanens retningslinjer både i placering og udformning. Lokalplanområdet er beliggende i et landskab hvor der kan ske tilpasninger samt beliggende i et sydligt skrånende terræn i tilknytning til eksisterende tekniske anlæg, hvor der inden for lokalplanområdet i dag findes vindmøller. Derudover er der i lokalplanen også indarbejdet udvidelse af eksisterende samt etablering af supplerende beplantninger langs lokalplanens grænse for at afskærme anlægget og integrere anlægget i landskabet.
Landskab
Kommunalbestyrelsen i Svendborg Kommune ønsker at bevare og styrke værdifulde landskaber, de større landskabelige sammenhænge og sikre samt udbygge befolkningens adgang til disse.
Planlægning i det åbne land er baseret på en landskabskarakteranalyse, som opdeler Svendborg kommunes åbne land i 23 landskabskarakterområder med hver deres særpræg. Dette giver mulighed for en mere målrettet beskyttelse af landskabets karakteristika og bedre tilpasning af nye udviklingsprojekter til det omkringliggende landskab, herunder kystforlandet, som også er i fokus for bevarelse og beskyttelse.
Planområdet er beliggende indenfor landskabsområdet “Gudme Dødis og Morænelandskab” som har en karakter af bølget landbrugsland og indenfor afgrænsningen af 16.M1, hvor der kan ske tilpasninger.
Planområdet støder op til det beskyttede Gudbjerg Dødislandskab (10.M1) i sydvest, se Figur 15. Udpegningen dækker over Gudbjerg Skov, Dyrehaveskoven og Lakkendrup Skov. Den del af det beskyttede landskab der støder op til planområdet i vest, er en plantage med nåletræer, som ligger i forlængelse af Dyrehaveskoven.
Figur 15. Bevaringsværdige landskaber
Lokalplansområdet er beliggende i et sydligt skrånende terræn mellem Gudbjerg og Lakkendrup og har en skrånende topografi fra kote 93 i nord til kote 62 i syd. Området har karakteristiske terrænformer som bakkelandskabet mod vest og en ådal mod nord, formet af sidste istid. Landskabet består af to geomorfologiske typer: bundmoræneflade i nord og dødislandskab i syd. Jordarten er primært moræneler, velegnet til landbrug. Plantearter som hassel, syren og hvidtjørn er dominerende, mens træer som hvidpil og ask også findes. Området har bevaret mange naturgeografiske karaktertræk fra 1800-tallet, mens byerne Gudbjerg, Lakkendrup og Gudme er vokset betydeligt siden da.
Landskabsområdet er historisk og i dag primært landbrugsarealer, men har også fået tilføjet tekniske anlæg som vindmøller og højspændingsledninger siden opførelsen af jernbanen.
Svendborg kommunes strategi for Gudme Dødis- og Morænelandskab er at området kan tilpasses. Retningslinjerne for arealet er, at ved ændring i arealanvendelse skal der ske en tilpasning i forhold til landskabets skala, visuelle sammenhæng, terræn, eksisterende bevoksning og karaktergivende strukturer. Ved større tekniske anlæg skal det dokumenteres, at bygge- og anlægsprojektets visuelle indvirkning tilpasses områdets særlige karaktergivende landskabselementer.
Svendborg kommunen har vurderet at området generelt er forholdsvist robust overfor ændringer og områdets megen bevoksning giver gode muligheder for afskærmning af nyt byggeri. Dog skal hensynet til områdets lille skala og ret uforstyrrede fremtoning inddrages i vurderingen af nye tiltag. Desuden skal der tages højde for de stedvist lange kig over landskabet, grundet terrænet.
Fotostandpunkt 1, eksisterende forhold.
Fotostandpunkt 1, visualisering uden supplerende beplantning.
Fotostandpunkt 1, Visualisering med levende hegn (ca. 4 meter).
Landskabet indenfor og nær planområdet vurderes at have en medium sårbarhed overfor de kommende tekniske anlæg, da denne del af Gudme Dødis- og Morænelandskab i dag allerede er påvirket af de to vindmøller og højspændingsledninger. Derudover er landskabet et typisk landbrugslandskab der ikke rummer særlige karakteristiske delområder eller oplevelsesmuligheder. Mod vest og øst er der ikke lange kig i landskabet grundet de eksisterende beplantningsbælter som afskærmer området visuelt, hvilket gør det nemmere at indpasse solcelleanlægget. Da planområdet er beliggende i et sydligt skrånende terræn, vil anlægget være tydeligt særligt fra syd, og den største påvirkning vil være herfra. Lokalplanen indarbejder et bredt beplantningsbælte mod syd for at mindske det visuelle indblik.
Grundvand
Lokalplanområdet er placeret i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Lokalplanområdet er ikke udpeget som indvindingsopland eller boringsnært beskyttelsesområde (BNBO). Nærmeste beliggende indvindingsopland er Lundeborg Vandværk, hvor der er grundvandsdannelse ca. 300 meter fra lokalplanområdet. Solcelleanlæg er gavnligt for grundvandsbeskyttelse, da de erstatter landbrugsarealer og bevarer dem med græs, uden brug af gødning eller sprøjtemidler. Dette skift fra intensiv landbrugsdrift til solcelleanlæg vurderes derfor at have en positiv effekt på grundvandet. Et tykt lerlag over magasinerne udgør god beskyttelse. Grundvandsforekomsterne har stor arealmæssig udbredelse, og det vurderes, at spild eller uheld ikke vil medføre forringelse af tilstanden eller hindre målopfyldelse for grundvandsforekomsterne. Lerlaget over drikkevandsmagasinet er over 20 m og giver god beskyttelse.
Der har været en bekymring ift., om solceller kunne udgøre en grundvandstrussel på grund af PFAS og tungmetaller. Nuværende vidensgrundlag bygger på undersøgelser af afgivelse af PFAS-stoffer fra solcellernes glasoverflader samt frigivelsen af PFAS-stoffer fra knuste solceller.
Solpaneler er omsluttet af hærdet glas på forside og bagside, og potentielle PFAS-stoffer eller andre problematiske stoffer vil have meget svært ved at blive udvasket. Måden panelerne normalt er bygget op på, beskytter de indre dele mod vind og vejr, hvilket reducerer risikoen for stofafvaskning fra solcelleanlæggene. Undersøgelser fra DTU viser, at solceller afsmitter mindre PFAS, end der bliver tilført områderne ved almindelig atmosfærisk deposition, hvorfor PFAS fra solceller ikke antages at udgøre en grundvandstrussel. Udbyder af solcellepaneler er dog ikke valgt for solcelleparken i Gudbjerg endnu, da projektet er på et for tidligt stadie. Alle nyere solpaneler er omsluttet af hærdet glas på forside og bagside. Dermed vil potentielle PFAS-stoffer eller andre problematiske stoffer have meget svært ved at blive udvasket så længe solcellepanelet er intakt.
Solcellerne kræver som udgangspunkt ikke rengøring. Det kan dog være nødvendigt at rengøre modulerne med regnvand eller rent vand i mindre lokale områder. Det vil dreje sig om små mængder vand, som efterfølgende nedsives.
Særligt værdifulde landbrugsområder
Kommuneplanen udpeger landbrugsjord som særligt værdifuldt landbrugsområde, hvilket også gælder for lokalplanområdet. Disse særligt værdifulde landbrugsområder er afgørende for at bevare optimale betingelser for et bæredygtigt landbrug. Til trods for dette inddrages landbrugsjord til opstilling af solenergianlæg i lokalplanen. Det vurderes, at den påvirkning, dette medfører på de særligt værdifulde landbrugsområder, er midlertidig, og lokalplanen fastsætter krav om, at solenergianlægget skal fjernes senest ét år efter, at driften ophører. Efterfølgende genetableres området til landbrugsmæssig drift. På baggrund af disse overvejelser vurderes det, at lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanens retningslinjer og udpegninger.
Figur 16. Særligt værdifulde landbrugsområder.
Økologiske forbindelser – Grønt Danmarkskort
Kommunalbestyrelsen har fastlagt mål for at fremme naturværdier og biodiversitet samt at etablere nye naturområder inden for rammerne af Grønt Danmarkskort. Mod syd grænser planområdet op til et område som er udpeget i kommuneplanen 2021-2033 som økologiske forbindelse, se Figur 17.
Retningslinjer i kommuneplanen 2021-2033 fastslår, at inden for områder udpeget til økologiske forbindelser skal der stræbes efter at bevare eksisterende naturområder og sikre spredningsmuligheder for dyre- og plantelivet. Lokalplanen vurderes samlet set ikke at være i konflikt med disse retningslinjer, da solcelleanlægget ikke negativt påvirker de udpegede områder. De økologiske forbindelser forbliver upåvirkede af solcelleanlægget og forbliver som åbne græsarealer. Desuden giver lokalplanen mulighed for etablering af bredt beplantningsbælte langs den sydlige grænse med formål om at skærme mod indkig, tilføre naturindhold og skabe spredningsmuligheder for planter og dyr.
Figur 17. Økologiske forbindelser
Lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanens generelle rammer for lokalplanlægning.
Kommuneplantillæg 2021.15
Lokalplanens område er beliggende i det åbne land, hvor kommuneplanen ikke specificerer fremtidig udnyttelse. Der er udarbejdet et tillæg til kommuneplanen for at sikre overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser. I kommuneplantillæg 2021.15 udlægges et nyt rammeområde 10.03.T3.060 til tekniske anlæg med samme afgrænsning som lokalplanens område.
Gældende lokalplaner
Lokalplanområdet er ikke omfattet af gældende lokalplaner.
Servitutter
Ejere og bygherrer er selv ansvarlige for at sikre sig overblik over tinglyste servitutter, der har betydning for bygge- og anlægsarbejder. Man skal være opmærksom på, at ikke alle rør, kabler og ledninger er tinglyst. Derfor bør relevante forsyningsselskaber høres inden jordarbejder påbegyndes.
Ved udarbejdelsen af lokalplanen er der registreret følgende servitutter, som kan have betydning for bygge- og anlægsarbejde inden for lokalplanområdet. Svendborg Kommune påtager sig ikke eventuelle fejl og mangler.
Aflysning af servitutter
Der er i forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanen gennemført en servitutundersøgelse for de inden for lokalplanområdet belyste servitutter. En servitut er vurderet uforenelig med denne lokalplan og aflyses i henhold til Planlovens § 15, stk. 2, nr. 17, se § 13.
Ingen servitutter aflyses i forbindelse med vedtagelse af denne lokalplan.
CittaSlow
I 2008 blev Svendborg Kommune, som den første danske kommune Cittaslow-bevægelse. Dette medlemskab forpligter kommunen til at planlægge og udvikle med fokus på udsyn, kvalitet og omtanke. Svendborg forpligter sig til at bruge moderne teknologiske løsninger på en kreativ måde, alt sammen med afsæt i de lokale særpræg, traditioner og historie.
Svendborgs lokale kendetegn, traditioner og historie er forankret i en bred vifte af elementer, herunder naturen, det maritime, det kulinariske, de historiske bygninger, de slyngede gader og de aktive landsbyer. Der er et rigt foreningsliv, en stærk tradition for højskoler og friskoler, et blomstrende kulturliv og levende havnemiljøer. Smukke landskaber præger området, og uanset hvor man befinder sig, er alt dette lige ved hånden.
Planlægningen understøtter omstillingen til bæredygtig elproduktion.
Svendborg Kommune må ikke vedtage planer, der kan skade arter eller naturtyper, der er på udpegningsgrundlaget for Natura 2000- områder, eller yngle- og rasteområder for arter på EU’s habitatdirektivs bilag IV. Alle planer og projekter skal derfor vurderes i forhold til, om de kan skade Natura 2000- områder eller strengt beskyttede arter på direktivets bilag IV.
Natura 2000
Det nærmeste Natura 2000-område er Centrale Storebælt og Vresen (N116) ligger ca. 7,8 km øst for lokalplanområdet. Området er udpeget som habitatområde nr. 100 Centrale Storebælt og Vresen samt fuglebeskyttelsesområde nr. 73 Vresen og havet mellem Fyn og Langeland samt fuglebeskyttelsesområde nr. 98 Sprogø og Halskov Rev. Natura 2000-området er specielt udpeget for at beskytte Storebælt, der indeholder store arealer med havnaturtypen rev, herunder både stenrev og biogene rev. Storebælt har en stor bestand af marsvin og er raste- og fourageringsområde for store flokke af edderfugl. Sprogø, Vresen og strandvolde ved Korsør er vigtige ynglesteder for splitterne, dværgterne, fjordterne og klyde.
Det vurderes, at projektets potentielle påvirkninger og afstanden til Natura 2000-området er af en sådan karakter, at det ikke forventes at have en væsentlig indvirkning på områdets udpegningsgrundlag. Der er ingen tegn på, at hverken planområdet eller dets nærområde har afgørende betydning for fugle på udpegningsgrundlaget i Natura 2000-områderne.
Habitatbekendtgørelsen §6
I habitatsbekendtgørelsen er opført dyre- og plantearter, hvor Danmark har særligt ansvar for at kræve streng beskyttelse - de såkaldte bilag IV-arter. Der skal træffe foranstaltninger, der sikrer de nævnte arters naturlige udbredelsesområde.
Der er i 2023 registreret én rød glente og én rørhøg på DOF-basen på lokaliteten Gudbjerg Mark, som dækker solcelleområdet og området omkring det. Begge individer rastede i området. Derudover er der registreret hedehøg, fiskeørn, duehøg, blå kærhøg, vandrefalk, og flere registreringer af rød glente i og omkring projektområdet.
Det vurderes, at de fleste af fugleregistreringerne gælder fugle uden fast tilknytning til området. Dog vurderes det, at rød glente har en kontinuerlig tilknytning til området som en del af dens fødesøgningsområde. Den har dog ikke rede i området og er derfor ikke sårbar overfor forstyrrelse i anlægsfasen. Projektet vurderes at kunne gennemføres uden at fortrænge rød glente fra området eller væsentligt forringe dens levested, da der fortsat vil være tilstrækkelige fødesøgningsmuligheder i området.
Eventuelle andre fredede arter af pattedyr og fugle, der har levested i solcelleområdet, vil primært være tilknyttet læhegn og diger der bevares. Der vil derfor ikke være væsentlig risiko for forsætlige drab.
I 2019 er der registreringer af isfugl og ca. 175 blisgæs rastende ved Lakkendrup søerne ca. 200 meter syd for solcelleområdet. Blisgås er ligeledes registreret i solcelleområdet.
Registreringer af havørn og hvid stork blev også gjort uden for lokalplansområdet. Havørnen har en kendt yngleplads i Sortemosen ca. 900 meter syd for lokalplansområdet, og dens yngle- og fourageringsområde forventes ikke at blive forringet af projektet. Hvid stork er registreret fouragerende omkring projektområdet og ved Sortemosen ca. 900 m syd for projektområdet. Hvid stork fouragerer på alt fra padder, slanger, insekter og snegle til fugleunger, der findes i større mængder andre steder end projektområdet. Projektområdet vurderes derfor ikke at udgøre et betydende levested for hvid stork sammenlignet med de omkringliggende arealer.
Ud over disse fund er der ikke registreret andre beskyttede arter inden for lokalplansområdet. To træer er identificeret som potentielle yngle- og rasteområder for flagermus, men projektet planlægger at bevare træerne og beplantningen uændret.
Figur 18. Artsregistreringer
Gennemførelsen af lokalplanen og etablering af solcelleanlægget forventes at have minimal påvirkning på Bilag IV-arter. Omlægningen af lokalplanområdet fra traditionel landbrugsdrift og oprettelsen af nye beplantningsbælter forventes derimod at have en positiv effekt på levestederne for disse arter, herunder flere paddearter samt flagermus.
Lokalplanen vil ikke medføre ændringer i søer, store gamle træer, levende hegn eller lignende, som potentielt kunne fungere som yngle- eller rasteområder for arter på Habitatdirektivets Bilag IV i området. Derfor vurderes det at realiseringen af lokalplanen ikke vil skade eller ødelægge disse levesteder for dyre- og plantearter.
Naturbeskyttelsesloven
Fredede- og naturbeskyttede områder
Inden for lokalplanområdet er der registreret 3 mindre områder med beskyttede naturtyper i henhold til Naturbeskyttelseslovens §3. Disse områder består af søer, som ikke er omfattet af sø-beskyttelseslinjer. Lokalplanen fastsætter en respektafstand på 10 meter omkring disse beskyttede naturtyper. Det vurderes derfor, at de eksisterende beskyttede naturtyper ikke vil blive påvirket af realiseringen af planen. Det vurderes også, at etableringen af solcelleanlægget kan reducere udledningen af næringsstoffer til naturområderne og dermed bidrage til at de beskyttede søer kan opnå en bedre tilstand.
Figur 19. Beskyttede §3 søer
Skovbyggelinje
Lokalplanområdet ligger uden for skovbyggelinjen. Lokalplanområdet grænser op til et fredskovsareal mod sydvest. Mod vest støder Gudbjerg Skov, Dyrehaveskoven og Lakkendrup Skov op til plan- og lokalplansområdet, se Figur 20. Disse skove består hovedsageligt af nåletræer og udgør en sammenhængende plantage, der strækker sig fra Dyrehaveskoven.
Figur 20. Skovbyggelinjer
Kirkebeskyttelseslinjer
Planområdet ligger uden for kirkebyggelinjen. Nærmeste kirkebyggelinje er placeret ca. 275 meter nord for lokalplanområdet i Gudbjerg by, se Figur 22.
Jordforureningsloven
Planområdet er ikke områdeklassificeret, og der er ikke registreret jordforurening på V1 og V2.
Drikkevandsinteresser
Planområdet er beliggende i et område med særlig drikkevandsinteresse (OSD), som er udpeget af staten på grund af grundvandets regionale betydning for både nuværende og fremtidig vandforsyning. Selvom planområdet ikke er udpeget som indvindingsopland eller boringsnært beskyttelsesområde, vil realiseringen af planen medføre, at arealerne ikke længere benyttes til landbrugsdrift. I stedet vil de blive udlagt med græs og undgå brugen af gødning og sprøjtemidler. Denne ændring fra intensivt dyrket landbrugsjord til et solcelleanlæg vil derfor være gavnlig for grundvandet, og påvirkningen vurderes som positiv.
Figur 21. Område med særlig drikkevandsinteresse
Landbrugspligt
Ejendommene inden for lokalplanområdet er underlagt landbrugspligt, hvilket betyder, at de er reguleret i henhold til loven om landbrugsejendomme. Arealer omfattet af landbrugspligt kan først anvendes til formål i lokalplanen, når landbrugspligten er ophævet i overensstemmelse med landbrugslovens bestemmelser. Det er nødvendigt at søge om midlertidig ophævelse af landbrugspligten i løbet af anlæggets levetid.
Der er ikke udpeget kulturarvsarealer eller fredede bygninger i lokalplanområdet. Nærmeste kulturarvsareal ligger ca. 1,4 km øst for området. Nærmeste værdifulde kulturmiljøer ligger ca. 4,5 km nordøst for området.
Gudbjerg kirke er placeret 580 meter fra projektområdet. Gudbjerg kirke er beliggende i kote 70, på nordligt skrånende terræn. Pga. afstanden til nærmeste kulturarvsarealer og landskabelige placering vurderes påvirkningen at være ubetydelig. Solcellepanelerne gives en højde på 3,5 meter, som ikke vurderes at kunne ses fra kirken. Derudover vil der være enkelte elementer der kan gives en højere højde, så som forsyningstransformeren. Placeringen af denne vurderes ikke at kunne ses eller forstyrre kigget til eller fra kirken.
Figur 22. Oversigt over nærmeste værdifulde kulturmiljøer, fortidsminder, kirkebyggelinje og kulturhistoriske bevaringsværdige områder
Museumsloven
Fortidsminder
Der er ikke registreret fredede fortidsminder inden for planområdet.
I henhold til museumslovens § 23 har Svendborg Museum foretaget en arkivalsk kontrol af de af lokalplanen berørte områder. Kontrollen viste, at der indenfor rammeområdet er registreret flere enkeltfund fra både ældre og yngre stenalder. Fundene kan indikere, at der indenfor rammeområdet findes væsentlige jordfaste fortidsminder. Museet vil derfor anbefale, at bygherren kontakter museet i god tid inden jord- og anlægsarbejder påbegyndes, så det forud for arbejdet kan afklares, om arbejdet berører væsentlige fortidsminder.
Planområdet ligger mod øst op til flere fredede fortidsminder udpeget som bl.a. milepæl/-sten, enkeltfund og langhøj. Der er registreret 2 ikke-fredede fortidsminder inden for planområdet.
Sten- og jorddiger
Planområdet er mod syd, øst og vest afgrænset af jord- og stendiger beskyttet efter museumslovens § 29 a. I lokalplansområdet er yderligere tre beskyttede diger i nord sydgående retning, se Figur 23. Projektet forventes ikke at påvirke digerne og der etableres en respektafstand til sten- og jorddiger på 2 meter.
I forbindelse med planlægningen er der udarbejdet en støjredegørelse. Støjberegningerne viser, at støjbelastningen for solcelleanlægget og dertilhørende tekniske installationer overholder Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser.
Solcellepanelerne er tilsluttet invertere via kabler, og disse elementer har luftkølingssystemer med blæsere, der er fordelt over hele området.
De primære støjkilder i solcelleparken er fra forsyningstransformeren og parktransformerne, som er spredt rundt på området. Forsyningstransformeren er udstyret med blæserenheder, der aktiveres, når stationen opvarmes. Disse blæsere er typisk kun aktive midt på dagen, når produktionen er høj.
Støj for solceller og vindmøller kan ikke direkte sammenlignes, da støj for solceller og vindmøller reguleres af to forskellige bekendtgørelser. Der eksisterer ikke et grundlag for at vurdere den kumulative effekt af de to forskellige typer støj og de kan ikke sammenholdes ved direkte at lægge støjniveauerne sammen. Generelt er støj fra vindmøller mere lavfrekvent end støjen fra solceller. Støjen fra vindmøller vil derfor give anledning til den største gene, når viden er kraftig. Ved lave vindhastigheder og høj sol, vil støjen fra solcelleanlægget derimod give anledning til den største gene.
Alle tekniske anlæg og støjkilder indenfor lokalplanområdet, herunder byggefelterne, overholder Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for virksomhedsstøj hos nærmeste naboer.
I lokalplanen udlægges et friholdt areal, hvor der ikke må etableres solcellepaneler med tilhørende tekniske installationer, herunder parktransformere, invertere, forsyningstransformer, vejrstation, lynafleder, stationshus, batterier i containere og fundamenter i det friholdte areal. Det friholdte areal udlægges i lokalplanen som følge af solcellebekendtgørelsens §3 stk. 4.2, hvor det foreskrives at der bør afholdes en minimumsafstand på 300 meter målt fra bygninger, hvis der planlægges for solceller på to sider af beboelsen.
Afstanden, jf. bekendtgørelsens §3. stk. 3 kan mellem nabobeboelse og et solcelleanlæg være mindre på baggrund af en konkret vurdering af de lokale forhold, herunder hvor ejeren og eventuel lejeren af beboelsen er indforstået med den kortere afstand, eller hvor der er indgået aftale om opkøb med henblik på nedlæggelse af beboelsen, eller hvor. f.eks. andre bygninger, terrænforhold eller skov udgør en permanent visuel barriere.
Spildevandsplan
Lokalplanen forudsætter ikke spildevandskloakering.
Regnvandshåndtering
I lokalplanområdet skal regnvand håndteres med lokal afledning af regnvand. Grundet planområdets forventede lave befæstelsesgrad forventes en del af regnvandet at kunne ske via nedsivning. Ved større regnhændelser vil der ske en afstrømning mod syd til det eksisterende §3 område, nord for Sortemosevej.
Vej
Adgangen til solenergianlægget etableres via Højlundsvej, som løber nord for lokalplanområdet. Adgangen fra offentlig vej til de forskellige indhegnede områder etableres gennem ca. 4 meter brede låger i vildthegnet. Der etableres to nye vejadgange, og de eksisterende vejadgange til vindmøllerne vil fortsat benyttes. Indenfor lokalplanområdet anlægges 5-8 km serviceveje. Vejadgangene skal benyttes til servicering af solcellepaneler samt de dertilhørende tekniske anlæg indenfor området. Derudover benyttes serviceveje til servicering af de eksisterende vindmøller.
Inden for lokalplanområdet kan der etableres interne serviceveje i det omfang det er nødvendigt og under hensyn til beskyttede diger og natur. Serviceveje skal minimum anlægges 2 meter fra beskyttede diger og 10 meter fra § 3 områder.
Tilladelse fra kommunen vil være nødvendig for at anlægge de to nye vejadgange, da de forbinder lokalplansområdet med det kommunale vejnet.
Efter Planlovens §47 stk 1 kan Kommunalbestyrelsen ekspropriere fast ejendom, der tilhører private, når ekspropriation vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelse af lokalplanen.
Lokalplanen fritager ikke kommende bygherrer fra at søge og indhente øvrige fornødne tilladelser, herunder eksempelvis byggetilladelse.
Museumsloven
Det vides ikke, om der er grundlag for en arkæologisk forundersøgelse, der skal afklare, om der er fortidsminder på grunden.
I god tid forud for påbegyndelse af bygge- eller anlægsarbejder, der medfører udgravning i lokalplanområdet, skal bygherren eller den, for hvis regning et jordarbejde udføres, i henhold til Museumslovens §25 anmode Svendborg Museum om at tage stilling til, hvorvidt arbejdet vil berøre væsentlige fortidsminder.
Museet skal herpå indenfor en frist på 4 uger komme med en udtalelse om dette. Udgiften til arkivalsk kontrol og en eventuel større forundersøgelse afholdes af bygherren eller den, for hvis regning jordarbejdet skal udføres, jf. Museumslovens §26, stk. 1-2.
Husdyrbrugloven
Ved produktionsarealer der er større end 175 m2, gøres opmærksom på krav til etablering af husdyrbrug.
Landbrugsloven
Landbrugsloven har til formål at sikre en forsvarlig og mangfoldig anvendelse af landbrugsejendomme med hensyn til både jordbrugsproduktion, natur, miljø og landskabelige værdier. Ejendomme pålagt landbrugspligt forpligter ejeren til at anvende ejendommens jorder til landbrugsformål.
Inden for lokalplanområdet, hvor visse ejendomme er noteret som landbrugsejendomme med landbrugspligt, forudsættes det, at denne forpligtelse kan ophæves ved en separat ansøgning til Landbrugsstyrelsen under Miljø- og Fødevareministeriet. Realiseringen af lokalplanen kræver således, at ejendomme med landbrugspligt fritages for denne forpligtelse i den periode, hvor anlægget er i drift.
Vejloven
Etablering af nye samt ændring af eksisterende vejadgange til offentlig vej kræver vejmyndighedens (Svendborg Kommune) tilladelse.
Vandløbsloven
Eventuelle terrænreguleringer må ikke ændre overfladevandets naturlige afløb jf. Vandløbslovens § 6. Er der dræn eller vandløb må disse ikke afbrydes, så de ikke kan føre vand fra højere beliggende ejendomme. Ovenstående kræver tilladelse efter vandløbslovens bestemmelser.
Miljøvurdering af projekt
Konkrete projekter kan kræve en selvstændig screening i forhold til Miljøvurderingsloven inden der søges om byggetilladelse, selvom lokalplanen er miljøvurderet efter Miljøvurderingsloven.