Kommuneplanens hovedstruktur
Lokalplanen skal udarbejdes i overensstemmelse med kommuneplanens hovedstruktur. Nedenstående overskrifter er et udsnit af kommuneplantemaer, som er relevante for nærværende lokalplan.
Byudvikling og bosætning
Det er kommunalbestyrelsens ønske, at Svendborg by skal forstærke sin rolle som hovedby for hele Sydfyn, med særligt fokus på udviklingen af Svendborg Havn – og By og Tankefuld som de primære byudviklingsområder. Planlægningen understøtter kommunalbestyrelsens ønske om at byudvikle og forstærke Svendborg By.
Kommuneplanen indeholder retningslinjer der fastsætter hvordan byudviklingen skal være med til at understøtte Svendborg Kommune som attraktiv bosætnings- og erhvervskommune. I forlængelse heraf fastsættes retningslinjer for byudviklingen, herunder blandt andet:
- Ved byomdannelse og fortætning skal der sikres rekreative og grønne områder, både i og omkring de nye områder
- detailhandelen og kundeorienterede servicefunktioner koncentreres centralt i bymidten.
Begge retningslinjer er indarbejdet i nærværende lokalplan blandet anden ved at sikre rekreative opholdsarealer til beboerne i et indre gårdrum. En del af opholdsarealerne forventes at blive tilgængelige for offentligheden. Opholdsarealerne forbindes med den grønne have ”Tinghushaven”, som gør det muligt at bevæge sig på tværs af rekreative opholdsrum i byen. Ved at give centeret mulighed for at gennemgå en modernisering og ombygning forventes det at udbuddet af detailhandel og kundeorienteret servicefunktioner forstærkes i bymidten.
Kulturarv
Bevaringsværdige bygninger
Inden for lokalplanområdet findes to bygninger – Vestergade 24 og 26 - som er vurderet som bevaringsværdige i klasse 3 i henhold til en SAVE-registrering (Survey of Architectural Values in the Environment).
Bygninger, der er registreret med en bevaringsværdi på 1 – 4 efter SAVE’s 10-trins skala, er medtaget i kommuneplanen som bevaringsværdige og med de retsvirkninger, som følger heraf. Det betyder, at bygningen ikke må nedrives, før der er taget positiv stilling hertil.
Bygningerne må nedrives jf. gældende lokalplan 527.
Nærværende lokalplan 686 muliggør at baghuse til Vestergade 24 må nedrives, mens lokalplanen indeholder bevaringsbestemmelser for forhusene.
Beskrivelse af Vestergade 24-26:
Vestergade 24-26 har tydelige sammenhæng og fortæller om en tid med bolig og produktion, hvor byen var fyldt med mindre virksomheder, der producerede dagligdagens varer.
Vestergade 24-26 er opført i klassicistisk stil, hvilket generelt er kendetegnende for Vestergades tætte byhuse. Klassicisme betegner en arkitekturstil, der griber tilbage til den græske og romerske antik som inspirationskilde. Typiske elementer var fronter, gavltrekanter, søjler og pilastre i strengt symmetriske facader, der ofte har store pudsede murflader, men også gerne i kvadrer. Klassicisme er som udgangspunkt kendetegnet ved en relativt stram, rytmisk arkitektur. Bymidtens bygningsfacader kan dog meget vel være yderligere udsmykket i den efterfølgende historicistiske tid, hvor bebyggelsen gerne måtte dekoreres og gives forskellige referencer til tidligere tiders stilarter.
Vestergade 24-26 i 1953 (fra Arkiv.dk)
Klassicismens skarpskårne formgivning har heltag (saddeltag uden valm), hvor tagets fod møder murkronen uden tagudhæng. Den er kendetegnet ved facader i mur med puds og stuk og vandrette gesimser samt regelmæssigt placerede murhuller med vinduer i dannebrogsformater. Tidens traditionelle materialer var tegl, træ, kalkmørtel og –maling i lyse jordfarver samt natursten som granit og metaller som zink og kobber.
Eksempel på facadeproportionering ud fra lodrette og vandrette linjer
Lokalplanen indeholder i § 6 stk. 1 bestemmelse om at bebyggelsen ikke må nedrives uden kommunalbestyrelsens tilladelse. Hvis en sådan tilladelse nægtes, kan ejeren af ejendommen forlange den overtaget mod erstatning. Ifølge planlovens § 49 er der dog bestemte forudsætninger, som skal være opfyldes, før dette krav kan gøres gældende.
Kulturmiljø
Vestergade, der afgrænser lokalplanområdet mod syd, er en del af et større område udpeget som kulturmiljø – A9 Hovedvejen.
Kortudsnit der viser kulturmiljø – A9 Hovedvejen med rød kontur. Kulturmiljøet omfatter vejforløbet omkring Vestergade tilgrænsende lokalplanområdet.
Nedenfor er resumeret de forhold som er relevante for lokalplanområdet:
A9 er udpeget som kulturmiljø for trafik i Svendborg Kommune. Vejstrækningen som kulturmiljø fortæller både om kommunikationen mellem land og by og om infrastrukturens strategiske betydning og udvikling gennem de seneste 200 år på Sydfyn.
De bevaringsværdier i kulturmiljøet A9 hovedvejen, som relevante for nærværende planlægning, er:
- de bygninger, som har rummet butikker eller andre erhvervs- og servicefunktioner langs vejen
Mål:
Kulturmiljøet A9 hovedvejen skal bevares og synliggøres som den vigtigste trafikåre på Sydfyn før Sundbrovejen og motorvejen, og kulturmiljøets potentialer videreudvikles i nytænkende formidling og aktiviteter.
Retningslinjer:
Inden for kulturmiljøet vist på kortet må der kun gives tilladelse til og planlægges for aktiviteter, herunder bebyggelse og anlæg, såfremt:
- der er tale om aktiviteter, som ikke forringer kvaliteten og oplevelsen af kulturmiljøet,
- de bærende bevaringsværdier ikke tilsidesættes.
Udviklingen muliggjort i lokalplan 686 vurderes ikke at forringe det udpegede kulturmiljø og ændrer ikke på Vestergades betydning som færdselsåre og handelsgade. Desuden sikrer lokalplanen, at de bevaringsværdige forhuse Vestergade 24 og 26 bevares.
Natur
Grønt Danmarkskort
Lokalplanområdet er ikke omfattet af grønt Danmarkskort.
Geologi og grundvand
Lokalplanen for bycentret ligger indenfor område med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og område, der er udpeget som nitratfølsomt indsatsområde. Lokalplanen ligger i udkanten at OSD og udenfor indvindingsområderne til kildepladserne i byen. Grundvandsstrømmen er sydøstlig og lokalplanen ligger dermed i et område, hvor der ikke dannes grundvand som senere vil blive indvundet af vandværkerne. Der er omkring 100 m til det nærmeste indvindingsopland, som er til Grubbemølleværkets boringer. Der er omkring 400 m til den nærmeste af vandværkets boringer. Lokalplanområdet ligger dermed i et område, hvor der ikke er nogen reelle grundvandsinteresser for den almene vandindvinding til Svendborg by.
Realisering af byggeri og anvendelse muliggjort i lokalplanen vurderes ikke at medføre væsentlige ændringer ift. eksisterende forhold, hvorfor planlægningen i sig selv heller ikke vurderes at kunne medføre en væsentlig påvirkning af drikkevandsinteresserne.
Kortudsnit der viser grundvandsinteresserne i og omkring lokalplanområdet.
Klimatilpasning
I henhold til retningslinjerne for klimatilpasning i kommuneplanen er lokalplanområdet ikke udpeget som fokusområde ved havvandsstigninger.
Detailhandel
Lokalplanområdet er placeret inden for detailhandelsstrukturens udpegning i bymidten. Lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanens målsætninger og retningslinjer og for detailhandel bymidten.
Kyst
Den kystnære del af byzonen
Lokalplanområdet ligger inden for den kystnære del af byzonen.
Ifølge Planlovens § 16, stk. 5 skal der i lokalplanforslag for bebyggelse og anlæg i de kystnære dele af byzonen redegøres for den visuelle påvirkning af kysten.
Lokalplanområdet er beliggende bag byens eksisterende bebyggelser og beplantninger i en afstand af ca. 600 m fra kysten og vurderes ikke at være synligt herfra, hvorfor der ikke er udført visualiseringer af områdets indpasning i kystområdet.
Bebyggelsen muliggjort i lokalplanen afviger ikke væsentlig ift. bebyggelsen i det omkringliggende område - eksempelvis bebyggelsen ved Centrumpladsen.
Som følge af lokalplanområdets størrelse og placering som en mindre del af en større tæt bebygget bymidte vurderes det ligeledes, at lokalplanen ikke vil have nogen påvirkning af kystlandskabets karakter.
Kommuneplanens generelle rammer for lokalplanlægning
Lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanens generelle rammer for lokalplanlægning.
Kommuneplantillæg
Samtidig med lokalplanen er der udarbejdet et kommuneplantillæg, som udlægger nye rammer for lokalplanlægning.
Kommuneplantillæg er udarbejdet, da den hidtidige anvendelse af området har været udlagt til detailhandelsformål. Kommuneplantillægget ændrer rammen for bycenteret til at anvendelsen fremadrettet er et blandet bolig- og erhvervsområde. Derudover hæves bebyggelsesprocenten, den maksimale højde, den maksimale butiksstørrelse for dagligvarebutik og der fastsættes specifikke parkeringsnormer.
Kommuneplantillæg 2021.18 offentliggøres samtidigt med nærværende lokalplan 686.
Det nye rammeområde 01.01.C4.061 - Blandet bolig- og erhvervsområde ved Tinghusgade, Voldgalde og Vestergade fastlægger følgende:
Områdets anvendelse fastsættes til Blandet bolig og erhverv
Specifik anvendelse: Etageboligbebyggelse, Kontor- og serviceerhverv, Bymidte, Sundhedsinstitutioner, Kulturelle institutioner, Uddannelsesinstitutioner og Offentlig administration
En maksimal bebyggelsesprocent på 230% beregnet ud fra området som helhed
Et maksimal antal etager på 5
En maksimal bygningshøjde på 19,5 meter
Særlige bestemmelser:
Der må inden for rammen maks. etableres 110 boliger. Det samlede maks. areal for butikker: 7.200 m². Dagligvarer, tilsammen maks. 4.000 m² og maks. 1.800 m² pr. butik. Udvalgsvarer, tilsammen maks. 7.200 m² og maks. 2.000 m² pr. butik Butikker skal etableres i niveau med gaden. Byggeriet skal inden for rammeområdet opføres i varierende højder, hvor den maksimale bygningshøjde skal være på hjørnet af Tinghusgade og Voldgade. Det øvrige byggeri skal være lavere og skal trappe ned mod Vestergade og Voldgade og møde den historiske by. Der skal til forsyning af erhvervet og detailhandlen tilsammen etableres 100 parkeringspladser. I forbindelse med lokalplanlægning kan kravet om etablering af 100 parkeringspladser nedsættes hvis der er en dobbeltudnyttelse med parkeringspladser etableret til boliger. For etageboliger med et bruttoareal større end 55 m² og mindre end 85 m² er parkeringsnormen 0,8 pr. bolig.
Det nye rammeområde 01.01.E1.062 - Erhvervsområde ved Vestergade fastlægger følgende:
Områdets anvendelse fastsættes til Erhvervsområde
Specifik anvendelse: Kontor- og serviceerhverv, Uddannelsesinstitutioner, Sundhedsinstitutioner, Kulturelle institutioner og Offentlig administration
Et maksimal antal etager på 2,5
Gældende lokalplaner
Lokalplanområdet er omfattet af to lokalplaner:
- Lokalplan nr. 001.290, Facader og Skilte fra 1999
- Lokalplan 527 for Svendborg Bycenter og Tinghus fra 2009
Ophævelse af lokalplan
Med kommunalbestyrelsens vedtagelse af Lokalplan 686 ophæves lokalplan nr. 001.290 og Lokalplan nr. 527 for den del af lokalplanområdet, der omfattes af lokalplan 686.
Servitutter
Ejere og bygherrer er selv ansvarlige for at sikre sig overblik over tinglyste servitutter, der har betydning for bygge- og anlægsarbejder. Man skal være opmærksom på, at ikke alle rør, kabler og ledninger er tinglyst. Derfor bør relevante forsyningsselskaber høres inden jordarbejder påbegyndes.
Der er i forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanen gennemført en servitutundersøgelse, der dels redegør for indhold af tinglyste servitutter og dels vurderer servitutternes betydning for planlægningen og dennes realisering.
Aflysning af servitutter
Ingen servitutter aflyses i forbindelse med vedtagelse af denne lokalplan.
CittaSlow
Svendborg Kommune opnåede i 2008, som den første danske kommune, medlemskab af den internationale Cittaslowbevægelse.
Ved at være en del af Cittaslow har Svendborg Kommune forpligtet sig på at planlægge og udvikle kommunen med udsyn, kvalitet og omtanke.
Vi skal bruge de moderne og teknologiske løsninger på en kreativ måde, med afsæt i de lokale særpræg, traditioner og historien.
Svendborgs lokale særpræg, traditioner og historie er forankret i naturen, landskaberne, det maritime, det kulinariske, de velbevarede historiske bygninger, de snoede gader og de levende landsbyer, et aktivt foreningsliv, en stærk høj- og friskole tradition, masser af kulturtilbud, levende havnemiljøer, smukke landskaber - og uanset hvor du er, så er det hele tæt på.
Lokalplanen skal understøtte det gode byliv og det lokale særpræg ved bl.a. at:
- Omdanne, modernisere og fortætte et eksisterende byområde, så der opstår et bymæssigt og multifunktionelt område med mulighed for et rigere byliv
- Bevare de bevaringsværdige bygninger i Vestergade 24 og 26
- Skabe ramme for et varieret butiks- og boligudbud i midtbyen
- Fastlægge principper for udformning af bebyggelsen med variation og opdeling i mindre enheder
- Sikre etablering af et opholdsareal med beplantning på tagfladen, hvortil der er gående adgang fra både Tinghusgade Vestergade og Tinghushaven.
Svendborg Kommune må ikke vedtage planer, der kan skade arter eller naturtyper, der er på udpegningsgrundlaget for Nature 2000- områder, eller yngle- og rasteområder for arter på EU’s habitatdirektivs bilag IV. Alle planer og projekter skal derfor vurderes i forhold til, om de kan skade Natura 2000-områder eller strengt beskyttede arter på direktivets bilag IV.
Natura 2000
Planområdet er ikke omfattet af eller beliggende i umiddelbar nærhed af områder, der er udlagt til Natura 2000 område.
Nærmeste Natura 2000-område er nr. 242 Thurø Rev, som ligger ca. 8 km sydøst for lokalplanområdet.
Det vurderes ikke, at en realisering af lokalplanens muligheder vil påvirke Natura 2000-området væsentligt.
Habitatbekendtgørelsen §6
I habitatsbekendtgørelsen er opført dyre- og plantearter, hvor Danmark har særligt ansvar for at kræve streng beskyttelse – de såkaldte bilag IV-arter. Der skal træffe foranstaltninger, der sikrer de nævnte arters naturlige udbredelsesområde.
Svendborg Kommune har ikke registreret bilag IV-arter i området. På grund af områdets beliggenhed i Svendborg bymidte og at området er bebygget, er det Svendborg Kommunes vurdering, at området ikke er levested for bilag IV-arter.
Naturbeskyttelsesloven
Fredede- og naturbeskyttede områder
Der er ingen fredede eller §3-beskyttede naturområder inden for lokalplanområdet.
Kirker i området
En mindre del af lokalplanområdet er beliggende inden for en kirkebyggelinje omkring Sankt Nicolai Kirke. Det drejer sig om et areal på ca. 600 m2 omkring hjørnet Tinghusgade/Voldgade.
Lokalplanen muliggør bebyggelse i 4 etager og punktvis op til 5 etager på hjørnet Tinghusgade/Voldgade knap 6 m højere end den nuværende bebyggelse på hjørnet.
Ligeledes er området beliggende med en afstand på ca. 270 m fra Vor Frue Kirke.
Idet både Sankt Nicolai Kirke, Vor Frue Kirke og lokalplanområdet er omgivet af tæt, bymæssig bebyggelse i varierende højde, vurderes den nye bebyggelse muliggjort i lokalplanområdet ikke at have betydning for den visuelle oplevelse til eller fra kirkerne.
Ligeledes har det i planprocessen været et væsentligt princip at ny bebyggelse herunder facadefremspring ikke må forringe kigget fra Tinghusgade til kirken. Sankt Nicolai Kirke vil således ved en realisering af byggeriet muliggjort i lokalplan fortsat være et markant fokuspunkt set fra Tinghusgade.
Fyns Stift har været inddraget i en forhøring i forbindelse med udarbejdelsen af nærværende lokalplan.
Jordforureningsloven
Der er ikke registreret jordforurening på området, men området er omfattet af områdeklassificeringen jf. jordforureningslovens § 50a.
Det betyder, at der ved bortskaffelse af jord er anmelde- og analysepligt. Ejeren eller brugeren skal sikre, at de øverste 50 cm jord af det ubebyggede areal ikke er forurenet eller, at der er etableret varig belægning på arealet jf. Lov om forurenet jord § 72b.
Ejeren eller brugeren skal ud fra de oplysninger, de kender, selv tage stilling til, om kravet er opfyldt eller, om der skal foretages nærmere undersøgelser.
Såfremt der under et bygge- og anlægsarbejde opstår mistanke ved syn eller lugt om jordforurening, skal arbejdet standses og Svendborg Kommune kontaktes.
Museumsloven
Svendborg Museums Afdeling for Arkæologi har foretaget en arkivalsk kontrol af lokalplanområdet og oplyser, at der ikke er registreret fund eller fortidsminder inden for planområdet, men anbefaler at der laves en samlet arkæologisk forundersøgelse af lokalplanområdet
I god tid forud for påbegyndelse af bygge- eller anlægsarbejder, der medfører udgravning i lokalplanområdet, skal bygherren eller den, for hvis regning et jordarbejde udføres, i henhold til Museumslovens § 25 anmode Svendborg Museum om at tage stilling til, hvorvidt arbejdet vil berøre væsentlige fortidsminder.
Viser resultatet af forundersøgelsen, at eventuelle væsentlige fortidsminder ligger problematisk i forhold til byggeplanerne har bygherre mulighed for at ændre på planerne, så fortidsminderne ikke forstyrres eller bygherre kan vælge at få fortidsminderne fjernet, dvs. udgravet.
Museet skal herpå indenfor en frist på 4 uger komme med en udtalelse om dette. Udgiften til arkivalsk kontrol og en eventuel større forundersøgelse afholdes af bygherren eller den, for hvis regning jordarbejdet skal udføres, jf. Museumslovens § 26, stk. 1-2.
Generelt
Skulle der ved et kommende jordarbejde fremkomme et jordfast arkæologisk levn som kulturlag, ildsteder eller affaldsgruber, så skal jordarbejdet standses i det omfang de arkæologiske levn berøres, og museet skal underrettes (Museumslovens § 27), Museet vil da så hurtigt som muligt tage stilling til, om jordarbejdet kan fortsætte, eller om der skal foretages en arkæologisk undersøgelse.
Lokalplanområdet er påvirket af vejtrafikstøj, hvorfor der i forbindelse med planlægningen er foretaget en støjmæssig vurdering af påvirkningen, herunder behov for støjafskærmende foranstaltninger.
De vejledende grænseværdier for vejtrafikstøj er beskrevet i Miljøstyrelsens vejledning nr. 4/2007 "Støj fra veje". Som udgangspunkt skal et krav om Lden ≤ 58 dB overholdes på udendørs opholdsarealer og på boligfacader. Dog kan der i eksisterende støjbelastede byområder, hvor der planlægges for blandede byfunktioner anvendes lempede støjbestemmelser. I disse tilfælde kan der planlægges for boliger, selvom støjgrænsen ikke kan overholdes på facader. Dette forudsætter dog, at støjniveauet indendørs med åbent vindue ikke overstiger 46 dB. Vinduets åbningsareal skal være min. 0,35 m2. Udendørs opholdsarealer skal fortsat overholde krav om Lden ≤ 58 dB. Lokalplanområdet er et eksisterende byområde beliggende i byzone, som med kommuneplantillægget udlægges til blandet bolig- og erhvervsformål (blandende byfunktioner), hvilket betyder at de lempede støjgrænser finder anvendelse. Lokalplanområdet er desuden omgivet af eksisterende bebyggelse/byfunktioner til alle sider.
Boliger
Støjberegning viser, at støjpåvirkningen fra vejtrafikstøj overstiger 58 dB på de fleste boligfacader på den bebyggelse, der har facade direkte mod de omkringliggende gader (byggefelt B2, B3 og B4 vist på kortbilag 3). Såfremt etageboliger opføres som gennemgående med mindst ét opluk til en ikke-støjbelastet facade, skal facader på disse ikke udformes med støjdæmpende løsninger. For etageboliger, der ikke har mindst ét opluk til en ikke-støjbelastet facade, skal facader på disse opføres med støjdæmpende løsninger i form af eks. slusevinduer (russervinduer).
Lokalplanen stiller krav om, at etageboliger inden for byggefelt B2 og B3 skal opføres med indgange mod gårdrum, hvorved alle boliger vil få opluk til en ikke-støjbelastet facade. På den baggrund forventes det, at etageboligerne muliggjort i lokalplanen kan opføres uden behov for etablering af støjdæmpende foranstaltninger.
Udendørs opholdsarealer
Beregninger viser, at støjkrav for vejtrafikstøj på maks. 58 dB Lden kan overholdes på de udendørs opholdsarealer som etableres på tagfladen i det indre gårdrum. For opholdsarealer på tagterrasser mod gader viser beregninger, at tæt værn på 1,2 m sikrer at alle arealerne overholder støjkrav i 1,5 meters højde. Lokalplanen indeholder bestemmelser om, at støjafskærmende foranstaltninger skal udføres enten som forhøjet murkrone på 1,2 m eller som delvist forhøjet murkrone suppleret med glasværn monteret på murkronens inderside til samlet højde på 1,2 m.
Virksomhedsstøj
Lokalplanen indeholder bestemmelser om, at det ved etablering af virksomhed ved ibrugtagen skal sikres, at virksomheden herunder også evt. varelevering ikke påfører omgivelserne et støjniveau, der overstiger de grænseværdier, der er gældende i henhold til Miljøstyrelsens vejledende støjbestemmelser.
Vej, sti og parkering
Lokalområdet skal vejbetjenes ved tilslutning til Tinghusgade.
Lokalplanen fastsætter at parkeringen udlægges som fælles parkering i parkeringshus, der sikrer, at selve området holdes bilfrit og at biltrafikbevægelse ind og ud af området foregår ét sted.
Parkeringskrav er fastsat ud fra en konkret vurdering af områdets parkeringsbehov baseret på erfaringstal sammenholdt med kommunens gældende parkeringsnorm.
Som følge af den politiske behandling af lokalplanforslaget, er der desuden stillet krav om etablering af el-delebilpladser samt stillet forhøjet krav til omfang af cykelparkering, herunder krav om pladser til specialcykler/ladcykler.
Lokalplanen indeholder krav om etablering af en stiadgang fra henholdsvis Tinghusgade og Vestergade. På denne mådes kobles gående trafik op på den øvrige bystruktur – og der gives mulighed for en genvej gennem bebyggelsen hen over tagfladen på bycentret.
Udbygningsaftale
Planlovens § 21b giver mulighed for, at en grundejer kan tage initiativ til at indgå en frivillig aftale med kommunen om at bidrage til udbygningen af infrastrukturanlæg (offentlige vejanlæg mv.), der er nødvendige for realisering af grundejers projekt.
Den private udvikler/grundejer har anmodet Svendborg Kommune om at indgå en udbygningsaftale, og der er udarbejdet forslag til udbygningsaftale mellem parterne. Grundejer har tilbudt at betale omkostningerne til projektering og udførelse af denne infrastruktur.
Udbygningsaftalen har til formål at sikre at den offentlige vej Tinghusgade bl.a. ombygges således at varelevering og renovationsafhentning kan foretages fra den offentlige vej og at sikre en bedre adgang og ankomstareal til bycenterets hovedindgang (bycenterets østlige hjørne) med fokus på lette trafikanter. Tiltagene indebærer at en del af den offentlige vej Tinghusgade ensrettes og sideforskydes for at skabe tilstrækkeligt plads til at etablere en af- og pålæsningszone til varelevering og renovationsafhentning. Fortov og cykelstier tilpasses i begge sider af vejen og eksisterende parkeringspladser på Tinghusgade nedlægges i nødvendigt omfang. Ensretningen har kørselsretning mod Centrumpladsen og starter efter ind- og udkørsel til lokalplanområdet og løber hen til Voldgade. Vigepligtsforholdene i krydset mellem Voldgade, Tinghusgade og Centrumpladsen ændres til et traditionelt vigepligtsreguleret kryds, hvor Tinghusgade forløber over i Centrumpladsen og Voldgade er en sidevej, ved bl.a. at videreføre cykelsti og fortov fra Tinghusgade til Centrumpladsen.
Et udkast til udbygningsaftale offentliggøres samtidigt med lokalplanens offentliggørelse og godkendes samtidig med lokalplanens endelige vedtagelse
Kollektiv trafik
Der er busstoppested i Vestergade umiddelbart vest for lokalplanområdet og der er ca. 500 m gangafstand til Svendborg Banegård.
Skole og institutioner
Lokalplanområdet ligger inden for skoledistriktet Ørkildskolen. Herudover er der såvel kommunale, som selvejende og private dagtilbud inden for samme distrikt.
Vandforsyning og renovation
Vandforsyning og renovation varetages af Vand og Affald, Ryttermarken 21, 5700 Svendborg.
Der henvises til Svendborg Kommunes vandforsynings- og affaldsplan, regulativer og vedtægter. Derudover henvises der til vandogaffald.dk for vejledning om adgangsforhold for renovationsbiler, placering af beholdere mm.
Elforsyning
Elforsyningen varetages af Flow Elnet A/S. Etablering af el-anlæg (transformerstationer, kabelskabe og kabelanlæg) samt anvisning af tilslutningssteder i det kollektive elforsyningsnet varetages af Flow Elnet A/S.
Der henvises i øvrigt til det liberale el-marked for så vidt angår leverandørvalg.
Varmeforsyning
Der er kollektiv varmeforsyning i området – fjernvarme. Den kollektive varmeforsyning varetages af Svendborg Fjernvarme A.m.b.a., Bagergade 40A, 5700 Svendborg.
Spildevandsplan
Lokalplanområdet er omfattet af spildevandsplan 2020-31. Hele området er fælleskloakeret og fastlagt med en maksimal befæstelsesgrad på 35%.
Hvis befæstelsesgraden overstiger 35%, skal overskydende regnvand håndteres på egen grund. Dette gælder for nybyggeri eller større renoveringer i stue- eller kælderplan.
Befæstelsesgraden kan nedbringes ved at bruge vandgennemtrængelige belægninger, beplantede tage m.v. ligesom der kan etableres forsinkelsesbassiner – evt. under terræn eksempelvis i form af kassette- eller rørbassiner eller på tag f.eks. i form af sedumtag.
Nybyggeri skal separatkloakeres frem til nærmeste brønd i skel, uanset om dette stadig er fælleskloakeret.
Detailhandel
Lokalplanen giver mulighed for at etablere detailhandel med en samlet ramme på 7.200 m2 heraf maks. 4.000 m2 til dagligvarer og maks. 7.200 m2 til udvalgsvarer.
Den maksimale butiksstørrelse er fastlagt til maks. 1.800 m2 til dagligvarer og maks. 2.000 m2 til udvalgsvarer.
I redegørelsen til lokalplaner, der muliggør etablering af butikker, skal der i henhold til Planlovens § 16, stk. 6 gøres rede for bebyggelsens påvirkning af bymiljøet, herunder den eksisterende bebyggelse i området, friarealer og trafikale forhold.
Det eksisterende bycenter med adgang fra Voldgade fortsætter som hidtil – dog fjernes bycentrets første sal. Bycentret vil forsat indeholde både mindre dagligvarebutikker og udvalgsvarebutikker som hidtil.
Den væsentligste ændring i nærværende lokalplan sammenlignet med områdets eksisterende forhold er således mulighed for etablering af en dagligvarebutik med indgang fra Tinghusgade inden for lokalplanens byggefelt B1.
Mulighed for en større dagligvarebutik imødekommer den generelle efterspørgsel efter dagligvarebutikker i Svendborg bymidte og forventes at styrke den bymæssige identitet i Tinghusgade.
Butiksfacade til ny dagligvarebutik vil i arkitektur, udformning og materialer være en integreret del af bebyggelsen og vurderes ikke at ville syne dominerende.
Det forventes ikke at muligheden for en større dagligvarebutik i bycenteret vil give anledning til en væsentlig ændring i områdets trafikmønstre og -belastning.
At der alligevel i medfør af lokalplanen vil ske en ændring af trafikmønstre på Tinghusgade, skyldes i særdeleshed at der skal etableres den nødvendige læssezone til varelevering og renovationskørertøjer til servicering af ny(e) butik(er) og boliger.
Dette afsnit er indsat som følge af et generelt lovkrav indført i Planloven den 1. januar 2019. Ekspropriation er tvungen afståelse af ejendom og kan efter Grundlovens § 73 kun ske ifølge lov, hvor almenvellet kræver det og mod fuldstændig erstatning. Kommunalbestyrelsen kan ekspropriere private ejendomme eller private rettigheder over ejendomme, når ekspropriationen vil være nødvendig for at sikre virkeliggørelsen af lokalplanen og for varetagelsen af almene samfundsinteresser, jf. planlovens § 47 stk. 1. Kommunalbestyrelsens adgang til at foretage ekspropriation efter planlovens § 47 stk. 1 bortfalder, hvis beslutning om ekspropriation ikke er truffet inden 5 år efter lokalplanen er offentliggjort.
Lokalplanen fritager ikke kommende bygherrer fra at søge og indhente øvrige fornødne tilladelser, eksempelvis byggetilladelse.
Miljøvurdering af projekt
Konkrete projekter kan kræve en selvstændig screening i forhold til Miljøvurderingsloven inden der søges om byggetilladelse, selv om lokalplanen er screenet efter Miljøvurderingsloven.