Bevaring
6.1
Den på kortbilag 3 viste bevaringsværdige bebyggelse - Vestergade 24 og 26 - skal bevares.
Den bevaringsværdige bebyggelse må kun nedrives eller ombygges med tilladelse fra kommunalbestyrelsen.
Hvis en bevaringsværdig bygning totalskades ved brand eller lignende, kan der alene opføres en ny bygning med samme omfang og placering som den tidligere bygning.
Ved eventuel genopførelse skal der tages udgangspunkt i lokalplanens bestemmelser i § 7 om bebyggelsens udseende.
Genanvendelse
6.2
Eksisterende bycenter i niveau med Voldgade skal genanvendes i én etage samt tagterrasse svarende til en maks. topkote på 22.60 DVR90 som vist på kortbilag 2.
Hvis bygningen totalskades ved brand eller lignende, kan der alene opføres en ny bygning med samme omfang og placering som den tidligere bygning. Ved eventuel genopførelse skal der tages udgangspunkt i lokalplanens bestemmelser i § 7 om bebyggelsens udseende.
Omfang - delområde I
6.3
Bebyggelsesprocenten for delområde I er fastsat til maks. 230% for området under ét.
Heraf må etageboliger udgøre maks. 9.700 m2 bruttoetageareal og detailhandel maks. 7.200 m2 i form af maks. 4.000 m2 til dagligvarer og maks. 7.200 m2 til udvalgsvarer jf. § 3.2.
Note
Etagearealet er defineret som det beregnede etageareal som det er fastsat i Bygningsreglementets beregningsregler. Almindelige fradrag som er fastsat i beregningsreglerne skal derfor indgå ved beregning af etageareal.
Detailhandelens etageareal skal beregnes ud fra planlovens definition om bruttoetageareal, dvs. i denne beregning indgår butiksarealer i lav kælder.
Omfang - delområde II
6.4
Der må inden for delområde II ikke opføres ny bebyggelse.
Eksisterende etageareal må kun øges ved at tilføje frontkviste over portåbninger. Kviste skal udføres som rytterkviste.
Note
Etageareal for matr.nr 34a, Svendborg Bygrunde er opgjort til 309 m2.
Etageareal for matr.nr 35a, Svendborg Bygrunde er opgjort til 297 m2.
Placering - delområde I
6.5
Detailhandel må kun opføres i stueetage for eksisterende bycenter vist på kortbilag 2 og i stueetage med facade mod Tinghusgade inden for byggefelt B1 vist på kortbilag 3.
6.6
Bebyggelse til butikscenter må kun opføres inden for eksisterende bycenter vist på kortbilag 2
Bebyggelse til butikscenter må omfatte areal udlagt til indgangszone på kortbilag 2 jf. § 6.12.
6.7
Etageboligbebyggelse jf. § 3.4 må kun opføres inden for byggefelterne B1-B6 vist på kortbilag 3.
Der må inden for byggefelt B1 opføres maks. 2 etageboliger med placering som vist på nedenstående facadeudsnit.
Der må inden for byggefelt B6 opføres maks. 4 boliger.
Udsnit af facade mod Tinghusgade, nordvestlig del: Placering af boliger inden for byggefelt B1 angivet med gul markering.
Note:
Byggefelt B1 er placeret delvist oven på eksisterende bycenters stueetage (niveau Voldgade).
Byggefelt B2, B4 og B5 er placeret oven på byggefelt B1.
Byggefelt B3 og B6 er placeret oven på eksisterende bycenter (niveau Voldgade).
6.8
Bebyggelse inden for byggefelterne B1, B2, B3 og B6 skal placeres med facade i den på kortbilag 3 viste facadebyggelinje. Se også § 6.11
6.9
Dele af facaden på den øverste etage af bebyggelse, som opføres inden for byggefelt B2 og B3, skal placeres med facade i eller bag den på kortbilag 3 viste linje for tilbagetrukket facade.
For byggefelt B2 skal den tilbagetrukne facade udgøre min. 60% af den samlede facade mod Tinghusgade.
For Byggefelt B3 skal tilbagetrækningen udgøre:
• minimum 40% af byggefeltets samlede facade mod Tinghusgade
• minimum 60% af byggefeltets samlede facade mod Voldgadegade
• minimum 60% af byggefeltets samlede facade mod Vestergade
Note:
Linje for tilbagetrukket facade er placeret med en afstand på 1,5 m fra facadebyggelinje jf. § 6.8.
6.10
Bebyggelse inden for byggefelt B2, B3 og B6 må opføres med udkragninger på op til 0,5 m ud over byggefeltets afgrænsning mod vejareal.
Ved hjørnet markeret H1 på kortbilag 3 inden for byggefelt B3 skal bebyggelse opføres med udkragning på min. 1,0 m og maks. 1,5 m udover byggefeltets afgrænsning mod vejareal.
Udkragninger forudsætter, at der fra udkragningens underside er en frihøjde på minimum 2,8 m over terræn, og at at udkragningen ikke er tættere på vej og cykelsti end 1,5 meter.
6.11
Facader mod gader på bebyggelse inden for byggefelt B1, B2, B3 og B6 skal udføres med lodrette forskydninger i facaden på 0,1-0,5 m ift. facadebyggelinjen. Lodrette forskydninger skal udføres som enten fremskydninger og/eller tilbagetrækninger over flere etager.
For den samlede facade mod Tinghusgade skal der udføres min. 15 forskydninger, hvoraf 7 skal forskydes min. 0,25 m.
For den samlede facade mod Voldgade skal der udføres min. 8 forskydninger, hvoraf 5 skal forskydes min. 0,25 m.
For den samlede facade mod Vestergade skal der udføres min. 7 forskydninger, hvoraf 3 skal forskydes min. 0,25 m.
Facadeforskydninger skal fordeles over hele gadefacadens udstrækning som eksempelvis som vist på nedenstående princip og på bilag 5, Eksempel på udformning af facader.
Princip for facadeforskydning: Eksempel på facade mod Tinghusgade
Note:
De viste eksempler på udformning af facader på bilag 5 indeholder flere forskydninger end hvad lokalplanen stiller krav om.
6.12
Bebyggelse til butikscenter jf. § 6.6 må overskride byggefeltets afgrænsning og opføres inden for de to indgangszoner vist på kortbilag 2. Inddragelse af indgangszoner til bebyggelse forudsætter tilladelse fra vejmyndigheden ved Svendborg Kommune.
Se også § 3.5
6.13
For byggefelt B2, B3 og B4 og B5 må bebyggelse opføres med en maks. bygningsdybde på 12,5 m, inkl. evt. tagterrasser og altangange.
Note:
For bebyggelse i den nederste etage med indgangsniveau fra tagflade oven på eksisterende bycenter/oven på byggefelt B1 er bygningsdybden ekskl. tagterrasse.
6.14
For byggefelt B3 skal etageboliger opføres med en bygningsdybde, der aftager op gennem etagerne. Bebyggelsens terrassering skal ske mod det indre gårdrum eksempelvis som vis på nedenstående princip. Den terrasserede bebyggelse skal udgøre min. 50% af bebyggelsens facade mod det indre gårdrum jf. terrassering vist på kortbilag 3.
Terrassering skal udgøre minimum 1,5 m.
Eksempel på udformning af terrassehus, der nedtrapper mod det indre gårdrum. Boliger på øvre niveauer har selvstændige trapper, der fungerer som opdeling af indgangsområder for boliger på nederste niveau. Udvendige trapper fungerer desuden som opbevaringsplads for lejlighederne i nederste etage.
6.15
For den del af byggefelt B6 som er markeret TV på kortbilag 3 må bygningsdybden ikke overstige 8,0 m.
Note:
Bygningsdybden er tilpasset facadeflugt med den bevaringsværdige bebyggelses facade mod nordøst.
6.16
For byggefelt B4 skal bebyggelsen opføres med minimum to facadespring eksempelvis som vist på illustrationsplanen kortbilag 4. Facadespring skal gives en dybde på minimum 4,0 m.
6.17
For byggefelt B5 skal bebyggelsen opføres med minimum ét facadespring eksempelvis som vist på illustrationsplanen kortbilag 4. Facadespring skal gives en dybde på minimum 4,0 m.
6.18
Boliger inden for byggefelt B2, B3, B4 og B5 skal opføres med indgange mod det indre gårdrum oven på tagflade af henholdsvis byggefelt B1 og eksisterende bycenter.
Indgange til boliger på de øvre etager skal udføres som selvstændige trapper for minimum hveranden bolig – eksempelvis som på princippet vist i § 6.14. Trapper må opføres uden for byggefelter.
Et mindre antal boliger må etableres med adgang fra elevator-/trappetårne svarende til maks. 5 boliger pr. etage pr. elevator-/trappetårn.
6.19
Der skal være åbne gennembrud i byggefelt B3 og B4 markeret som G1, G2 og G3 med principiel placering på kortbilag 3.
G1 fra Tinghusgade skal gives en bredde på minimum 3,0 m
G2 fra Vestergade skal gives en bredde på minimum 1,5 m
G3 oven på byggefelt B1 skal gives en bredde på minimum 2,5 m
Der må etableres åbne gangbroer over gennembrud.
Note:
Placering af gennembrud må forskydes +/- 10 m i forholde til placering på kortbilag 3.
Delområde I - Etageantal og højder
6.20
Bebyggelse inden for de enkelte byggefelter må opføres med følgende etageantal og topkoter for bebyggelse:
Byggefelt |
Maks. etageantal |
Maks topkote DVR90 |
B1 |
3 |
29.25 |
B2 |
2 (over B1) |
35.00 |
B3 |
3* (over eks. bycenter) |
32.70* |
B4 |
2 (over B1) |
35.00 |
B5 |
2 (over B1) |
35.00 |
B6 |
2 (over eks. bycenter) |
29.25** |
* Se § 6.21
**Se § 6.22
Opførelse af bebyggelse inden for byggefelt B3 mod henholdsvis Tinghusgade og Voldgade forudsætter, at førstesalen på det eksisterende bycenter nedrives.
Note
Topkoter er også vist på kortbilag 3.
Topkote for eksisterende bycenter er 22.60 jf. § 6.2
Tagterrasse defineres som en fuld etage og skal være indeholdt det angivne maksimale etageantal i skema.
6.21
For bebyggelse inden for byggefelt B3 gælder, at bebyggelse på hjørnet - anvist principielt som H1 på kortbilag 3 – må opføres i maks. 4 etager med en topkote på 36.00 DVR90.
6.22
For bebyggelse inden for byggefelt B6 gælder, at bebyggelse nærmest delområde II - anvist med TV på kortbilag 3 – må opføres med en topkote på 31.50 DVR90.
6.23
Elevator- og trappetårne samt ventilation for boliger må maks. være 125 cm højere end murkronen/taghøjde og skal være trukket minimum 2 m tilbage fra facade mod gader.
Delområde I - sekundær bebyggelse
6.24
Der må uden for byggefelter på tagfladen af byggefelt B1 etableres tekniske installationer som ventilation mv. som ét samlet element med placering mellem byggefelt B2 og byggefelt B4/B5 eksempelvis som vist på kortbilag 4, Illustrationsplan,
Tekniske installationer, ventilation mv. må have et omfang på maks. 120 m2 og må udføres med en højde på maks. 3,0 m over tagfladen
6.25
Der må uden for byggefelter på tagfladen af eksisterende bycenter etableres overdækket cykelparkering og renovation som ét samlet element eksempelvis som vist på kortbilag 4, Illustrationsplan.
Overdækket cykelparkering og renovation må have et omfang på maks. 150 m2 og må udføres med en højde på maks. 3,0 m over tagfladen.
6.26
Arealer under adgangstrapper til boliger på øverste etager jf. § 6.18 skal udnyttes til depotrum.
Se også eksempel på udformning i § 6.14.
Note
Depotrum må desuden etableres integreret i den enkelte bolig.