Forhold til anden lovgivning og planlægning

Kommuneplan 2021-2033

Lokalplanen understøtter kommuneplanens erhvervsudvikling idet den lægger rammer for hvilken slags erhverv der kan opføres i området og hvor det kan placeres. Ved at opdele erhvervsområdet i miljøklasser, er det hensigten at placere virksomhederne så fremtidige miljøkonflikter reduceres samt sikre en god udvikling og synergi mellem erhvervsområdet og omkringliggende boligområder.

Der er ligeledes mulighed for at placere detailhandelsformål i form af særligt pladskrævende varegrupper indenfor lokalplanområdet. Formålet med særlig pladskrævende varegrupper er at forsyne private såvel som erhvervskunder med varer, der kræver mere plads til håndtering af lager, distribution osv.

Indenfor lokalplanområdet ligger flere bil- og bådforhandlere samt et havecenter, der forsyner private og erhvervskunder med varer og ydelser. Det er et mål at koncentrere særligt pladskrævende butikker i den nordlige del af Svendborg by.

Således tager denne lokalplan udgangspunkt i en videreudvikling indenfor de eksisterende rammer i kommuneplan 2021-2033.

 

Kommuneplantillæg

Lokalplanen ændrer minimums grundstørrelsen i kommuneplanramme 03.01.E4.122 Erhvervsområde Englandsvej.
Minimums grundstørrelsen ændres fra 2.500 m2 til 1.600 m2. Derudover er der ikke indskrevet en maksimal størrelse for udlæg af særlig pladskrævende varegrupper i området. Kommuneplantillægget sikrer at der fastsættes en ramme på maksimalt 60.000 m2 bruttoetageareal indenfor området. Derudover fastsættes detailhandlens mindste størrelsen til 800 m2 og maksimum størrelsen på 2.500 m2 indenfor området.

Der er mindre tilretninger i geografien af rammeområdet, da området ikke før har fulgt eksisterende veje samt lokalplanområdet. 

Derfor forudsætter lokalplanens virkeliggørelse, at der sideløbende med lokalplanen, vedtages et tillæg til kommuneplanens rammebestemmelser.

Kommuneplantillægget har nr. 2021.07 og sikrer, at minimums grundstørrelsen fastsættes til 1.600 m2 samt at der maksimalt kan udlægges op til 60.000 m2 bruttoetageareal til detailhandel i form af særlig pladskrævende varegrupper.

 

Produktionsvirksomheder

Hele lokalplanområdet er udpeget som et område til produktionsvirksomheder. Udpegningen viser hvor der ikke tillades omdannelse til andre formål end produktionserhverv, af hensyn til produktionsvirksomhedernes drifts- og udviklingsmuligheder.

Lokalplanområdet er i Kommuneplan 2021-2033 udpeget som et område til produktionserhverv, på baggrund af de erhvervsmæssige aktiviteter der findes indenfor området. Ud mod Ørbækvej og Ring Nord ligger en kommuneplanramme, der giver mulighed for mindre erhvervstyper. Denne kommuneplanramme virker som et mindre afskærmningsbælte i forhold til støj og støv ud mod omkringliggende boligområder.

Der er udlagt et konsekvensområde omkring erhvervsområdet og produktionserhvervene. Konsekvensområdet udlægges for at imødegå fremtidige miljøkonflikter og dermed undgå at indskrænke produktionsvirksomhedernes fremtidige drifts- og udviklingsmuligheder.

Ved lokalplanlægning eller tilladelser i nærområdet til miljøfølsom anvendelse, skal der foretages en konkret vurdering om behov for eventuelle afværgeforanstaltninger i forhold til at sikre produktionsvirksomhedernes fortsatte drift- og udviklingsmuligheder.

Kommuneplantillæg

Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med kommuneplanen. Lokalplanen ændrer minimums grundstørrelsen i kommuneplanramme 03.01.E4.122 Erhvervsområde Englandsvej.
Minimums grundstørrelsen ændres fra 2.500 m2 til 1.600 m2. Derudover er der ikke indskrevet en maksimal størrelse for udlæg af særlig pladskrævende varegrupper i området. Kommuneplantillægget sikrer at der fastsættes en ramme på maksimalt 60.000 m2 bruttoetageareal indenfor området. Derudover fastsættes detailhandlens mindste størrelsen til 800 m2 og maksimum størrelsen på 2.500 m2 indenfor området.

Kommuneplantillægget har nr. 2021.07 og sikrer, at minimums grundstørrelsen fastsættes til 1.600 m2 samt at der maksimalt kan udlægges op til 60.000 m2 bruttoetageareal til detailhandel i form af særlig pladskrævende varegrupper.

 

Kommuneplanens fremtidige rammebestemmelser

Lokalplanens område omfattes af følgende kommuneplanramme for lokalplanlægningen:

03.01.E2.819 Erhvervsområde Englandsvej:

Anvendelse generelt Erhvervsområde
Plandistrikt Svendborg Nord
Fremtidig zonestatus Byzone
Udstykning

Udstykning er tilladt inden for rammeområdet

Bebyggelsesprocent

40 % beregnet ud fra den enkelte ejendom

Max. bygningshøjde (m) 9
Specifik anvendelse Transport- og logistikvirksomheder
Let industri og håndværk
Områdets anvendelse

Erhvervsformål i form af let/lokalt erhverv

I området tillades også detailhandelsformål i form af butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper.

03.01.E4.122 Erhvervsområde Englandsvej:

 

Anvendelse generelt Erhvervsområde
Plandistrikt Svendborg Nord
Fremtidig zonestatus Byzone
Udstykning

Udstykning er tilladt inden for rammeområdet

Bebyggelsesprocent

60 % beregnet ud fra den enkelte ejendom

Max. bygningshøjde (m) 12
Specifik anvendelse Industri
Områdets anvendelse Erhvervsformål i form af tungt erhverv
Særlige bestemmelser Området skal vejbetjenes fra Ørbækvej og Ring Nord. Der er mulighed for mindre blind vejadgang fra Holmdrupvej.
Grundene må ikke være mindre end 1.600 m².
Virksomhedstyper eller anlæg, der medfører en væsentlig fare for forurening af grundvandet må ikke etableres indenfor 300 meter beskyttelseszonen omkring de almene vandforsyningsboringer i området samt i indvindingsoplandet til Tved Vandværk.
I området tillades detailhandelsformål i form af butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper.

 

Gældende lokalplaner

Lokalplanområdet er omfattet af gældende lokalplaner:

Arealer der ligger ud til Ørbækvej er omfattet af lokalplan nr. 001.290, Zone 4, § 1, 2 og 8.

  • Lokalplan nr. 001.290 – Facader og skilte.

Hele lokalplanområdet er omfattet af

  • Lokalplan nr. 004.403 - For Erhvervsområde Øst for Ørbækvej.

Ophævelse af lokalplan

Med kommunalbestyrelsens vedtagelse af lokalplan 678 ophæves lokalplan nr. 004.403 i sin helhed.

 

Servitutter

Ejere og bygherrer er selv ansvarlige for at sikre sig overblik over tinglyste servitutter, der har betydning for bygge- og anlægsarbejder. Der gøres opmærksom på, at ikke alle rør, kabler og ledninger er tinglyst. Derfor bør relevante forsyningsselskaber høres inden jordarbejder påbegyndes. 

Ved udarbejdelsen af lokalplanen er der registreret følgende servitutter, som kan have betydning for bygge- og anlægsarbejde inden for lokalplanområdet, samt servitutter der bør aflyses. Svendborg Kommune påtager sig ikke eventuelle fejl og mangler.

Liste over servitutter

  • 03.1941-923996-36 Dok om byggelinjer mv Vedr. 6-k

Matrikel 6k Tved by, Tved er udlagt som vejmatrikel med servitut om vejbyggelinjer. Med lokalplanens vedtagelse omlægges eksisterende vejarealer som er indeholdt i matrikel 6k til vejareal. Areal langs Islandsvej omlægges til ny selvstændig matrikel, hvor der kan opføres erhverv. Afgrænsningen vil tilpasses vejskel langs Islandsvej.

 

Aflysning af servitutter

Der er i forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanen gennemført en servitutundersøgelse for de indenfor lokalplanområdet lyste servitutter. En af servitutterne er vurderet uforenelig med denne lokalplan og aflyses i henhold til Planlovens § 15, stk. 2, nr. 17, se § 13.

Følgende servitutter aflyses i forbindelse med vedtagelse af denne lokalplan, jf. § 14:

  • 03.1941-923996-36 Dok om byggelinjer mv Vedr. 6-k

CittaSlow

Svendborg Kommune opnåede i 2008, som den første danske kommune, medlemskab af den internation­ale Cittaslowbevægelse.

Ved at være en del af Cittaslow, har Svendborg Kommune forpligtet sig på, at planlægge og udvikle kommunen med udsyn, kvalitet og omtanke.

Vi skal bruge de moderne og teknologiske løsninger på en kreativ måde, med afsæt i de lokale særpræg, traditioner og historien.

Svendborgs lokale særpræg, traditioner og historie er forankret i naturen, landskaberne, det maritime, det kulinariske, de velbevarede historiske bygninger, de snoede gader og de levende landsbyer, et aktiv foreningsliv, en stærk høj- og friskole tradition, masser af kulturtilbud, levende havnemiljøer, smukke landskaber - og uanset hvor du er, så er det hele tæt på.

Cittaslow arbejder med at fremme det gode liv, miljøet og en holdbar udvikling for lokale varer og virksomheder, hvilket denne lokalplan skal være med til at understøtte. Erhvervsområdet består i dag af flere former for erhvervsvirksomheder og detailhandel der forhandler særlig pladskrævende varegrupper. Området skal fremadrettet indeholde de samme funktioner, med fokus på at skabe et godt miljø i lokalplanområdet for erhvervsvirksomhederne. Lokalplanen skal ligeledes være med til at skabe et godt miljø til de omkringliggende områder. Lokalplanen tager hensyn til vandbassinerne, flora og fauna i området og fredskoven, som skal være med til at understøtte miljøet i området.

 

Spildevandsplan

Lokalplanområdet er omfattet af spildevandsplan 2020-2031. Lokalplanområdet er for store dele af området separatkloakeret. En mindre del er fælleskloakeret og den nordlige del af lokalplanområdet er ved lokalplanens udarbejdelse ikke kloakeret. Det er planen at den nordlige del i fremtiden bliver separatkloakeret.

Habitatbekendtgørelsen

Kommunen må ikke vedtage en plan, der kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyre- og plantearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV. Habitatbekendtgørelsen indeholder i § 11 et krav om, at alle planer og projekter skal vurderes i forhold til deres virkning på bilag IV-arter. Svendborg Kommune har kendskab til, at der er forekomster af springfrøer indenfor lokalplanområdet. Springfrøer er opført på habitatdirektivets bilag IV-arter.

Springfrøen er registreret i et regnvandsbassin beliggebeliggende i matrikel 5o Tved By, Tved, i den sydlige del af lokalplanområdet. Det betyder, at Svendborg Kommune skal sikre, at dens yngle- og rasteområder ikke kan blive beskadiget eller ødelagt som følge af planlægningen.

Regnvandsbassinet er omfattet af naturbeskyttelsesloven § 3, da bassinet har et areal over 100 m2. Regnvandsbassinet må derfor ikke ændres og rundt om regnvandsbassinet er der registreret overdrev som ligeledes skal henligge naturligt.

Da regnvandsbassinet på matrikel 5o ikke ændres som følge af lokalplanen og området rundt om regnvandsbassinet er udlagt som overdrev der ikke må ændres, vurderes det, at springfrøens yngle- og rasteområder ikke vil blive beskadiget eller ødelagt, som følge af nærværende lokalplan.

Området ved vandbassinet i den sydlige del har været lokalplanlagt siden lokalplan 004.213 fra 1990, ligeledes udlagt med formål af erhvervsområde. Lokalplanen fra 1990 blev afløst af lokalplan 004.403 fra 2008, ligeledes med anvendelse af erhvervsområde.

Denne lokalplan fortsætter med samme formål og anvendelse og det vurderes derfor ikke at beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter.

 

Naturbeskyttelsesloven

I følge § 3 i naturbeskyttelsesloven må der ikke foretages ændring af tilstanden af beskyttede naturtyper. Indenfor lokalplanområdet er der flere regnvandsbassiner samt et overdrev som er registreret som beskyttet naturtype.

Det vil kræve dispensation til eventuel nødvendig oprensning for at opnå den beregnede volumen. Kommunen er indstillet på at meddele en sådan tilladelse, eventuelt med vilkår om hensyntagen til beskyttede padder etc.

Det bemærkes, at vandløbet vil blive registreret som et beskyttet vandløb i hht. §3 i naturbeskyttelsesloven, hvis det genåbnes. Ligeledes vil regnvandsbassiner over tid blive registreret som et beskyttet vandhul i hht. §3 i naturbeskyttelsesloven.

 

Grundvand/vandindvindingsinteresser

Tekniske anlæg og forsyning
Lokalplanområdet ligger indenfor Svendborg Vand, Vand og Affalds forsyningsområde bortset fra enkelte ejendomme i det nordvestlige hjørne af lokalplanen, som forsynes af Tved Vandværk.


Grundvand

Lokalplanområdet ligger i ”Område med særlig drikkevandsinteresse” (OSD). Der er ikke udpeget nitratfølsomme områder indenfor lokalplanens udstrækning. De boringsnære beskyttelsesområder (BNBO), 300 meter beskyttelseszonen og en del af indvindingsoplandet til Tved Vandværk ligger indenfor en mindre del af det nordvestlige hjørne af lokalplanområdet, se figur 1. Indenfor lokalplanområdet er 300 m’s zonerne sammenfaldende med indvindingsoplandet. Svendborg Vands boringer tilknyttet Skovmølleværket ligger øst og sydøst for lokalplanområdet. Der er ingen aktive vandindvindingsboringer nedstrøms erhvervsområdet, og der ikke er nogen planer herom. Nye vandforsyningsboringer vil blive etableret udenfor byen.

figur 1: Kortet viser, hvor der ved lokalplanens udarbejdelse er udlagt boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) og 300 meter beskyttelseszoner omkring de almene vandforsyningsboringer i området. Derudover er der vist en del af indvindingsoplandet til Tved Vandværk, som er sammenfaldende med 300 m’s zonerne indenfor lokalplanområdet. Hele området er udlagt som ”Område med Særlig Drikkevandsinteresse” (OSD), der er ikke udpeget nitratfølsomme områder indenfor lokalplanens udstrækning.

 

Denne lokalplan er en opdatering af den gamle lokalplan for erhvervsområde øst, og den nye plan giver ikke mulighed for, at der kan etableres nye erhvervstyper i området, som vil medføre en potentiel større risiko for forurening af grundvandet, end den gamle plan gav mulighed for. Kommuneplanrammerne for Erhvervsområde Øst er henholdsvis let industri og håndværk i yderrammen og tungt- /produktionserhverv i midten af erhvervsområdet. Udlægning af nogle typer erhverv herunder især tungt- /produktionserhverv kan medføre en risiko for grundvandet, da der i nogle virksomheder anvendes eller opbevares kemikalier, der potentielt kan skade grundvandet. Disse virksomhedstyper skal etableres udenfor 300 m’s zonen og dermed også udenfor BNBO’erne til Tved Vandværk.


Drikkevandsinteresser
De boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) ved Tved Vandværksboringer er vurderet som sårbare, og der skal derfor foretages en indsats for at beskytte grundvandet mod erhvervsmæssig anvendelse af pesticider. De erhvervsarealer i lokalplanområdet, som ligger indenfor BNBO’erne kan derfor forventes at skulle friholdes for erhvervsmæssig anvendelse af pesticider, og som udgangspunkt må der ikke lægges nye virksomheder, der anvender eller opbevarer miljøskadelige stoffer. Lokalplaner kan normalt ikke regulere miljøforhold og kan således ikke indeholde bestemmelser om anvendelse af pesticider. Regulering om brugen af pesticider og øvrige stoffer som kan forurene grundvandet indenfor BNBO pålægges via Miljøbeskyttelsesloven § 24.

Generelt gælder det, at virksomheder, der etablerer sig inden for området med særlige drikkevandsinteresser, skal i indretning og drift tage hensyn til grundvandsressourcen.

Indenfor OSD kan tilladelsesmyndigheden kun tillade en placering, hvor der på baggrund af en konkret vurdering af forureningsrisikoen kan godtgøres, at placeringen kan finde sted uden at tilsidesætte miljømæssige hensyn til grundvandet.

Kriterier til udvælgelse af de forskellige virksomheder og anlægstyper er begrundet i deres oplag, håndtering, anvendelse eller produktion af mobile stoffer, dvs. forureningskomponenter, der på grund af manglende binding, nedbrydning eller omdannelse kan udvaskes til grundvandet.

Hvis der gives tilladelse til etablering af en risikovirksomhed i OSD, skal der etableres særlige beskyttelsesforanstaltninger og overvågningssystemer. Det kunne for eksempel være at udføre veje, parkeringsarealer og øvrige køre- og oplagsarealer med tæt fast belægning, der hindrer nedsivning af regnvand, og regnvandet bortledes.

Indenfor et vandværks indvindingsopland, som ikke er udlagt som nitratfølsomt og/eller boringsnære beskyttelsesområde, kan der som udgangspunkt ikke tillades nedsivning af vej fra p-pladser større end 20 pladser uden en forudgående rensning af vandet. P-pladser med permeabel belægning vurderes ikke at udgøre en væsentlig risiko idet evt. spild vil blive opdaget og afgravet. Vand fra arealer, hvor der er oplag af olie og kemikalier, må ikke nedsives. Tagvand vurderes at kunne nedsives efter gældende regler.

Indenfor BNBO’erne må der generelt ikke planlægges for aktiviteter eller påbegyndes nye aktiviteter, der kan øge sandsynligheden for en forurening. Ifølge Kommuneplanen må der ikke etableres horisontale såvel som vertikale jordvarmeanlæg indenfor BNBO’er, og som udgangspunkt ikke vertikale jordvarmeanlæg indenfor OSD.

I 300 meter beskyttelseszonen om vandboringen må der ikke etableres nedsivningsanlæg eller nedgraves tankanlæg til opbevaring af miljøskadelige stoffer.

Lokalplanen viderefører bestemmelser om, at der indenfor 300 ’s zonerne ikke gives tilladelse til:

  • Etablering af nedsivningsanlæg for spildevand eller vejvand.
  • Nedgravning af olietanke eller kemikaliebeholdere.
  • Olieudskillere.

Indenfor BNBO gælder det desuden, at der som udgangspunkt ikke gives tilladelse til:

  • Horisontale jordvarmeanlæg
  • Vertikale jordvarmeanlæg

 

Ovenstående tiltag skal minimere risikoen for grundvandsforurening og særligt indenfor 300 m’s zonerne og de boringsnære beskyttelsesområder.

 

Klimatilpasning

Ved lokalplanlægning skal det sikres at servicemålene for kloaksystemet overholdes. Området er ikke udpeget som et særligt fokusområde i kommuneplanen. Håndtering af ekstremregn/skybrud skal håndteres lokalt på egen grund, det kan fx ske ved at tage højde for forholdet ved projekteringen af byggeriet, fx i forhold til sokkelkoten.

Med tiden vil de tomme grunde udbygges med erhvervsarealer, det vil medføre en stigning af områdets befæstede arealer. For at mindske risikoen for oversvømmelse ved kraftig nedbør eller for høj udledning til kommunens rørforsyning, skal der udføres afværgeforanstaltninger af grundejere/bygherre. Dette kan f.eks. ske ved at ved at overholde den fastlagte befæstningsgrad derudover sikre regnvandshåndtering og -nedsivning på egen grund gennem LAR-løsninger som faskiner, grønne tage og/eller rørbassiner.

Det er indenfor området udpeget pletvise risikoområder for oversvømmelse i forbindelse med en 5-, 10- og 100-årshændelse. Der vil i takt med ny bebyggelse og terrænregulering indenfor området ske en ændring af risikoområderne.

Det er grundejers/bygherres ansvar at sikre bygningerne mod eventuelle oversvømmelser.

 

Vandløb

Kobberbækken løber gennem lokalplanområdet, både som rørlagt og som åbent vandløb. Kobberbækkens forløb gennem lokalplanområdet kan ses på nedenstående figur 2 samt på kortbilag 3. Der må ikke bygges ovenpå det rørlagte vandløb, i tilfælde af brud på rørene, skal rørene kunne tilgås. Ejer eller bruger af vandløbet må ikke, på eget initiativ og uden forudgående tilladelse fra Svendborg Kommune, udføre nogen form for vedligeholdelse eller fysiske forandringer af vandløbet. Terrænreguleringer må ikke foretages så de forhindrer vandets frie løb på terræn og skaber problemer for naboer.

Jf. regulativet udarbejdet for Kobberbækken, må der ikke anlægges nye bygninger, bygværker, faste hegn, beplantninger, udgravninger og lignende anlæg af blivende art, uden vandløbsmyndighedens tilladelse. Regulativet fastsætter en afstand på 8 meter, målt fra midten af det rørlagte vandløb eller vandløbets kronekant, hvor der ikke må anlægges ny bebyggelse eller ovennævnte faste anlæg.

Det bemærkes, at udledning til vandløbet i alle tilfælde kræver nærmere godkendelse fra vandløbsmyndigheden i Svendborg Kommune.

Vandløbet vil blive registreret som et beskyttet vandløb i hht. §3 i naturbeskyttelsesloven, hvis det åbnes.Figur 2, Kobberbækkens forløb gennem lokalplanområdet.

 

Jordforurening

Lokalplanområdet er områdeklassificeret hvilket betyder, at der ved bortskaffelse af jord er anmelde- og analysepligt.

Ejeren eller brugeren skal sikre sig, at de øverste 50 cm jord af det ubebyggede areal ikke er forurenet eller, at der er etableret varig belægning på arealet jf. Lov om forurenet jord.

Ejeren eller brugeren skal ud fra de oplysninger, de kender, selv tage stilling til, om kravet er opfyldt eller om der skal foretages nærmere undersøgelser.

 

Dele af lokalplanområdet er kortlagt efter Jordforureningsloven.

Ifølge jordforureningsloven kan Region Syddanmark som kortlægningsmyndighed kortlægge forurening på to niveauer:

  • Vidensniveau 1 (V1): Hvis konkrete aktiviteter har foregået på en

given ejendom og disse aktiviteter erfaringsmæssigt giver anledning

til mistanke om risiko for forurening.

  • Vidensniveau 2 (V2): Hvis der er konkret viden om forurening på en

given ejendom, f.eks. i form af større eller mindre undersøgelser med

analyser af jordprøver.

 

Der er kortlagt jordforurening på vidensniveau 1 og 2 efter jordforureningsloven på ejendomme inden for lokalplanområdet.

På vidensniveau 1 er det ikke afklaret om aktiviteten har medført en forurening.
På vidensniveau 2 er der en konkret viden om forurening på ejendommen.

Med denne kortlægning på vidensniveau 1 og 2, er der nogle konsekvenser, pligter og vilkår for brugen af ejendommen. Bygge- og anlægsarbejde på kortlagte arealer forudsætter særlig tilladelse efter Lov om forurenet jord. I den forbindelse vurderes det i hvilket omfang, at der skal laves indsatser over for forureningen ved byggerier.

For yderligere oplysninger kontaktes Svendborg Kommune.

Såfremt der under et bygge- og anlægsarbejde opstår mistanke ved syn eller lugt om jordforurening, skal arbejdet standses og Svendborg Kommune kontaktes.

Figur 3. Ved lokalplanens udarbejdelse er ovenstående arealer udpeget på et vidensniveau 1 og 2 samt områdekvalificeret. For opdateret kort, se Dansk Miljøportal.

Spildevandsplan

Lokalplanområdet er omfattet af spildevandsplan 2020-2031. Lokalplanområdet er for store dele af området separatkloakeret. En mindre del er fælleskloakeret og den nordlige del af lokalplanområdet er ved lokalplanens udarbejdelse ikke kloakeret. Det er planen at den nordlige del i fremtiden bliver separatkloakeret.

Området fremstår i dag med erhvervsarealer som i høj grad består af befæstede arealer samt græsbeklædte grunde, hvor der ikke er bygget. Indenfor området findes der grønne kiler, regnvandsbassiner samt en fredskov. I takt med udbygningen af området, forventes den samlede befæstelsesgrad øget i området.

Inden for lokalplanområdet er der i spildevandsplanen fastsat tre forskellige befæstelsesgrader, som vist på figur 4. Indenfor de forskellige områder, må der henholdsvis være en befæstelsesgrad på enten 25 %, 50 % eller 60 % for det pågældende område. Der må ledes tag- og overfladevand svarende til enten 25 %, 50 % eller 60 % af arealet direkte i kloak. Hvis befæstelsesgraden overstiger henholdsvis 25 %, 50 % og 60 %, skal det overskydende tag- og overfladevand enten forsinkes inden udledning til kloak, eller på anden vis håndteres på egen grund.

Det er grundejers ansvar at håndtere afledningen af overfladevand fra egen grund. Lokalplanen giver mulighed for terrænregulering i området på +/- 1 meter. Ved en terrænregulering gøres opmærksom på § 6 jf. Bekendtgørelse af lov om vandløb skal overholdes. Der skal sikres, at der ikke udledes vand til naboejendomme specielt på baggrund af terrænændring. Det er grundejers ansvar at sikre, at der ikke opstår øgede gener ved befæstelse af arealer eller terrænreguleringer.

Figur 4. Visning af befæstelsegrader indenfor lokalplanområdet.

 

Området er udlagt til erhvervsområde og i kommuneplanen udpeget som produktionserhvervsområde. Delområde I er udlagt til let/lokalt erhverv og virker som en bufferzone i forhold til de omkringliggende boligområder mod Ørbækvej og Ring Nord. Dette skal være med til at mindske miljøpåvirkningerne fra de tungere erhverv beliggende i delområde II.

 

Det skal sikres, at Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for erhvervsstøj kan overholdes i området. Som hovedregel må der ikke placeres ny støjfølsom anvendelse indenfor området. Ny støjfølsom anvendelse forstås som en anvendelse, der vil begrænse virksomhedernes fortsatte drift- og udviklingsmuligheder.

 

Lokalplanen inddeles i to delområder, hvortil Miljøstyrelsens vejledende støjgrænseværdier pålægges delområderne.

Delområde

Miljøklasse

Mandag - fredag

kl. 07 - 18,

Lørdag

kl. 07 - 14

Mandag - fredag

kl. 18 - 22,

Lørdag

kl. 14 - 22,

Søn- og helligdag

kl. 07 - 22.

Alle dage

kl. 22 - 07

I

1-3

60 dB(A)

60 dB(A)

60 dB(A)

II

4-7

70 dB(A)

70 dB(A)

70 dB(A)

Udenfor lokalplanområdet er der flere boligområder i tæt nærhed til erhvervsområdet. Mod disse boligområder og landbrugsområder, skal det sikres at virksomhedernes støjbidrag ikke overstiger Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for boligområder for åben og lav boligbebyggelse:

 

 

Mandag - fredag

kl. 07 - 18,

Lørdag

kl. 07 - 14

Mandag - fredag

kl. 18 - 22,

Lørdag

kl. 14 - 22,

Søn- og helligdag

kl. 07 - 22.

Alle dage

kl. 22 - 07

Boligområder for åben og lav boligbebyggelse

45 dB

40 dB

35 dB

 

Ved lokalplanlægning for og tilladelser til miljøfølsom anvendelse i nærheden af lokalplanområdet, skal der foretages en konkret vurdering om behov for eventuelle afværgeforanstaltninger i forhold til at sikre produktionsvirksomhedernes fortsatte drift- og udviklingsmuligheder.

 

Miljøforhold

Erhvervsudviklingen har i flere år peget hen imod en omstilling fra de tunge miljøbelastende industrier til mere specialiserede erhverv. Samtidig har den generelle teknologiske udvikling været med til at mindske de miljømæssige konsekvenser og gener til eventuelle omkringliggende støjfølsomme anvendelser, såsom boligområder.

Miljøkonflikter mellem de forskellige erhvervs- og virksomhedstyper samt omkringliggende områder søges undgået ved at fastlægge en klassifikation, med udgangspunkt i Miljøstyrelsens virksomhedsklassifikation. Klassifikationen er udarbejdet ud fra et generelt kendskab til genevirkningen for forskellige virksomhedstyper. Svendborg Kommune kan efter en konkret vurdering af en virksomheds produktions- og miljøtekniske forhold, indpasse virksomheden i en lavere eller højere miljøklasse end den type virksomheden generelt tilhører.

Opdelingen af lokalplanområdet er foretaget med udgangspunkt i de udlagte kommuneplanrammer og dennes fastsatte anvendelsesbestemmelse. Gennem en zonering af erhvervsområderne i miljøklasser er det ambitionen at adskille forurenende og mindre forurenende aktiviteter for derved at bidrage til at fremtidssikre områderne og imødegå nabokonflikter i forhold til støj, støv og lugtgener specielt for omkringliggende boligområder.

Således forbeholdes lokalplanens yderområder, beliggende ud til Ørbækvej og Ring Nord, til en lavere miljøklasse der skal virke afskærmende for de større miljøklasser inde i erhvervsområdet.

For eksisterende virksomheder vil zoneopdelingen dog være en vejledning i forbindelse med f.eks. udvidelser. Ved lokalisering af nye virksomheder giver klassifikationen et fingerpeg om, hvorvidt virksomheden vil kunne placeres i området. En konkret vurdering af virksomhedens miljøforhold kan dog altid medføre en op- eller nedklassificering.

Lokalplanen kan ikke danne grundlag for indgreb overfor eksisterende virksomheder, i tilfælde af overskridelser af lokalplanens miljøbetingede anvendelsesbestemmelser. Sådanne forhold vil som hidtil blive reguleret gennem miljølovgivningens bestemmelser om renere teknologi, rensning m.v.

Kystnærhedszone, kystnær del af byzone
Langt størstedelen af lokalplanområdet ligger i den kystnære del af byzonen og er derfor omfattet af planlovens § 16, stk. 5. Lokalplanen skal derfor indeholde en redegørelse for ny bebyggelse og anlægs visuelle påvirkning af kysten. Såfremt anlæg afviger væsentligt i højder og volumen fra den eksisterende bebyggelse, skal der gives en begrundelse herfor.Figur 5. Den markeret del viser kystnærhedszonen.​

​Lokalplanen giver mulighed for byggeri i et etableret erhvervsområde, der i større grad allerede er udbygget. Der sker ikke en udvidelse af området og der gives ikke lov til andre højder og volumener end hvad området indeholder for nuværende.

Området ligger 2,2 km fra kystlinjen og der er etableret tæt, bymæssig bebyggelse mellem lokalplanområdet og kysten. Lokalplanen ændrer ikke ved den hidtidige maksimale højde for bebyggelsens indenfor lokalplanområdet. Lokalplanen giver mulighed for 12 m, mens der i et boligområde og et offentligt område nærved gives mulighed for henholdsvis 11,5 m og 11 m bebyggelse. Der er for lokalplanområdet ikke visuel kontakt fra kysten og det vurderes at der ikke er krav om udarbejdelse af visualisering. Det vurderes, at fremtidig bebyggelse ikke vil ændre på den visuelle opfattelse af kystområdet.

 

Fortidsminder og fortidsmindearealer

Indenfor lokalplanområdet har der været foretaget flere arkæologiske undersøgelser, hvor der er fundet flere arkæologiske fund. Fundene stammer fra mange forskellige tidsaldre som stenalderen, jernalderen, oldtiden og middelalderen. Fundene dækker blandt andet over flere huse, affaldsgrubber, bosættelse og flere enkelte fund.

Der findes ingen beskyttet eller fredet fortidsminder indenfor lokalplanområdet.

Der er ved lokalplanens udarbejdelse enkelte arealer hvor det anbefales, at der laves forundersøgelser før der bygges. Arealerne er udpeget af Svendborg Museum, hvortil bygherre ligeledes skal tage kontakt til før der bygges. Se figur 6 for udpeget arealer.

Det påhviler til enhver tid en bygherre selv at anmode Svendborg Museum om nødvendige tilladelse ved anlæg eller jordbearbejdning i området der ikke er frigivet af museet.

 

Kulturmiljø

Lokalplanområdet ligger ikke inden for et kulturmiljø, men grænser op til kulturmiljøet A9 hovedvejen. Lokalplanens bestemmelser vurderes ikke at forringe kvaliteten og oplevelsen af kulturmiljøet.

 

Fredede og bevaringsværdige bygninger

Svendborg Kommune skal sikre arkitektoniske, kulturhistoriske og miljømæssige værdier i bevaringsværdige bygninger, da disse bidrager med kvalitet og oplevelsesrigdom.

Inden for lokalplanområdet ligger en bolig på Ørbækvej 102C, som er opført i 1939. Denne bygning er kategoriseret med bevaringsværdien 6. Bygninger med bevaringsværdierne 5-6 er jævne, pæne bygninger, hvor utilpassede udskiftninger og ombygninger trækker ned i karakteren.

Det bemærkes at lokalplanen ikke giver mulighed for boliger indenfor lokalplanområdet. Men at der er fortsat lovlig anvendelse. Boliger kan nedrives og der kan etableres erhverv.

 

Fredskov

Indenfor lokalplanområdet ligger en mindre fredskov kaldet Byhavegård. Skoven er offentlig og omfattet af fredskovspligt, hvormed skovlovens bestemmelser gælder. Byhavegård skoven har et areal på ca. 12.103 m2. Skoven afkaster en skovbyggelinje, denne skovbyggelinje ansøges reduceret til en grænse på 15 m fra skoven hos Miljøstyrelsen. De 15 m fastsættes som en respektafstand til skoven, hvor der ikke må være bebyggelse, der vil være mulighed for etablering af parkeringsareal dog ikke nærmere end 10 m til skovbrynet, for at respektere skovbrynet.

 

Diger

Diger eller dele af diger, der ligger i byzone eller sommerhusområde, er ikke beskyttet, medmindre de afgrænser et byzone- eller sommerhusareal fra landzone.

Der er registreret et enkelt beskyttet dige beliggende i afgrænsningen af lokalplanområdet, som er beskyttet jf. Museumslovens § 29 a.​

Vej, sti og parkering

Lokalplanområdet vejbetjenes med adgangsvej fra Ørbækvej og Ring Nord.
Indenfor erhvervsområdet bibeholdes det eksisterende vejnet med mulighed for at udbygge med mindre stikveje til enkelte grunde. Vejadgangen og den interne vejstruktur er vist på kortbilag 2.

I den nordlige del af lokalplanområdet, mellem Holmdrupvej og Grønlandsvej kan der etableres en enkelt eller to blinde veje fra Grønlandsvej, der skal betjene virksomheder i området. På kortbilag 2 er angivet en principiel placering, der giver mulighed for at vejene kan rykkes op til 20 meter, fra hvor de er vist på kortbilag 2.

Der gives mulighed for etablering af en forbindelsesvej (C-C) til matrikel 6bm Tved By, Tved som vist på kortbilag 2.

 

Sti

Der er etableret en sti og cykeladgang ind fra Ørbækvej til Englandsvej samt en mindre adgang overfor til Lille Byhavevej. Der er etableret en cykelsti ud til Ring Nord fra Norgesvej. Eksisterende stier er vist på kortbilag 2.

 

Parkering

Der skal minimum udlægges parkeringspladser svarende til 1 parkeringsplads per 100 m2 etageareal.

For virksomheder der har deres primære erhvervsbeskæftigelse som opmagasinering og/eller lagererhverv kan antal parkeringspladser fastsættes til 1 parkeringsplads per 200 m2 etageareal.

Der skal på den enkelte grund findes det til enhver tid nødvendige antal parkeringspladser til dækning af virksomhedens parkeringsbehov. Parkering skal ske på egen grund.

 

Kollektiv trafik

Området busbetjenes, og nærmeste busstoppested ligger ved lokalplanens udarbejdelse ved Ring Nord/Ørbækvej samt Norgesvej/Ørbækvej.

Detailhandel

Indenfor lokalplanområdet gives der mulighed for at indpasse butikker til særligt pladskrævende varer. Denne type detailhandel er butikker der alene forhandler særlig pladskrævende varer eller varer der frembyder en særlig sikkerhedsrisiko.

Ved lokalplanens udarbejdelse er denne type detailhandel defineret som:
Butikker der alene forhandler særlig pladskrævende varer eller varer, som frembyder særlige sikkerhedsmæssige forhold, f.eks. motorkøretøjer, lystbåde, campingvogne, trailere, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer og møbler samt ammunition og eksplosiver. Listen er ikke udtømmende.

Denne type virksomhed har ofte behov for en placering med god eksponering. Der findes flere virksomheder som forhandler biler samt en planteskole beliggende langs Ørbækvej og Ring Nord. Placeringerne ud til vejene giver en god synlighed samtidig med, at det typisk ikke er erhverv som har et højt støjniveau.

Inden for lokalplanområdet fastsættes en minimum- og maksimumsstørrelse butiksstørrelse. for at området ikke skal bære præg af et detailhandelsområde med mange mindre/større butikker. Den fastsatte maksimumsstørrelse udgøres per virksomhed.

Bruttoetagearealet for den enkelte butik til særligt pladskrævende varer fastsættes til minimum at have et bruttoetageareal på 800 m2 og et maksimalt bruttoetageareal på 2.500 m2. Der kan udlægges i alt 60.000 m2 til detailhandel af særlig pladskrævende varer indenfor lokalplanområdet.

Der er en enkelt butik med salg af særligt pladskrævende varegrupper, der har et bruttoetageareal der er større end 2.500 m2.

Der gives ikke mulighed for etablering af dagligvarebutikker eller udvalgsvarebutikker indenfor lokalplanområdet.

Der kan etableres engroshandel indenfor lokalplanområdet. Engroshandel betragtes som udgangspunkt ikke som detailhandel. Engroshandel adskiller sig fra detailhandel ved, at engroshandlen sælger til virksomheder, mens detailhandlen sælger til private husholdninger. Hvis en engrosvirksomhed har mere end ubetydeligt salg til private, skal virksomheden behandles efter reglerne om detailhandel. 

Det vurderes, at placeringen af detailhandel i form af særligt pladskrævende varegrupper ikke vil give anledning til negative påvirkninger af det omgivende erhvervsmiljø. Begrænsningen af butiksstørrelsen, skal virke som en balance i området mellem erhverv og detailhandel. Det skal sikre at området ikke udbygges med mange store butikker, men overvejende udbygges med erhvervsvirksomheder.  

Vand og renovation

Lokalplanområdet ligger i et område, hvor vandforsyning og renovation varetages af Vand og Affald, Ryttermarken 21, 5700 Svendborg.

Der henvises til Svendborg Kommunes vandforsynings- og affaldsplan, regulativer og vedtægter.

 

Elforsyning

Elforsyningen varetages af Flow Elnet A/S. Etablering af el-anlæg (transformerstationer, kabelskabe og kabelanlæg) samt anvisning af tilslutningssteder i det kollektive elforsyningsnet varetages af Flow Elnet A/S. Det må forventes at nødvendigt areal til etablering af el-anlæg skal stilles til rådighed og afklares med Flow Elnet A/S. Der henvises i øvrigt til det liberale el-marked for så vidt angår leverandørvalg.

 

Varmeforsyning

Lokalplanområdet er udpeget til kollektiv varmeforsyning i gældende varmeplan.

Lokalplanen giver mulighed for placering af en varmecentral indenfor området.

Afsnittet beskriver, hvilke tilladelser eller dispensationer, som lokalplanen er afhængig af.

Lokalplanen fritager ikke kommende bygherrer fra at søge og indhente øvrige fornødne tilladelser, eksempelvis byggetilladelse.

 

Museumsloven

For de områder som endnu ikke er frigivet til byggeri ved lokalplanens udarbejdelse, se figur 6, skal ansøger i god tid forud for påbegyndelse af bygge- eller anlægsarbejdet, i henhold til Museumslovens § 25 anmode Svendborg Museum om at tage stilling til, hvorvidt arbejdet vil berøre væsentlige fortidsminder. Museet skal herpå indenfor en frist på 4 uger komme med en udtalelse om dette.

Udgiften til arkivalsk kontrol og en eventuel større forundersøgelse afholdes udgiften af den, for hvis regning et jordarbejde skal udføres jf. Museumslovens § 26, stk. 1-2.

Hvis der under anlægsarbejdet findes spor af fortidsminder, skal arbejdet standses i det omfang, det berører fortidsminder, og fundet straks meldes til Svendborg Museum, jf. museumsloven.

Figur 6, viser de områder, hvor museet har interesse ved lokalplanens udarbejdelse.

 

Vejloven

Etablering af nye adgange til offentlig vej og/eller private fællesvej kræver tilladelse fra vejmyndigheden, jf. vejloven og privatvejslovens.

Udlæg, anlæg og ibrugtagning af private fællesveje og -stier kræver godkendelse af vejmyndigheden jf. privatvejloven.

 

Regnvandsbassiner

Regnvandsbassiner med over 100 m2 vandspejl, vil med tiden blive omfattet af naturbeskyttelseslovens §3 når naturligt dyreliv indfinder sig. Det vil kræve dispensation til eventuel nødvendig oprensning for at opnå den beregnede volumen. Kommunen er indstillet på at meddele en sådan tilladelse, eventuelt med vilkår om hensyntagen til beskyttede padder etc.

 

Jordforurening

Enkelte arealer af lokalplanområdet er kortlagt i forhold til jordforurening på vidensniveau 1 og 2. Bygge- og anlægsarbejde på kortlagte arealer forudsætter særlig tilladelse efter Lov om forurenet jord, § 8-tilladelse. I den forbindelse vurderes det i hvilket omfang, om der skal fjernes jord, samt

hvilke andre indsatser der eventuelt skal sættes i værk.

For yderligere oplysninger kontaktes i Svendborg Kommune.

Såfremt der under et bygge- og anlægsarbejde opstår mistanke om jordforurening, enten ved syn eller lugt, skal arbejdet standses og Svendborg Kommune v. Team Miljø kontaktes.

 

Naturbeskyttelsesloven (Skovbyggelinje)

Lokalplanområdet er beliggende inden for et område, hvor fire skove afkaster skovbyggelinje ind i lokalplanområdet. Skovbyggelinjen henhører under Naturbeskyttelseslovens § 17. Skovbyggelinjens formål er at sikre skovens landskabelige værdier. Skovbyggelinjen regnes 300 meter fra skovbrynet, og indenfor denne afstand er der, med enkelte undtagelser, forbud mod at bygge. Realiseringen af lokalplanen kræver, at Miljøstyrelsen reducerer skovbyggelinjen inden for lokalplanens område. På baggrund af endeligt vedtaget lokalplan vil Svendborg Kommune anmode Naturstyrelsen om at reducere skovbyggelinjen for det areal, der indbefatter lokalplanområdet. En godkendt ophævelse vil efterfølgende blive indberettet via Miljøportalen.

Alternativt kræver opførsel af byggeri, at der kan meddeles dispensation fra skovbyggelinjen. Dispensationskompetencen ligger ved Svendborg Kommune.

Skoven Frydenlund vest for lokalplanområdet er kommunalt ejet og muligt fremtidigt fredskovsareal. Skovbyggelinjen vurderes at kunne ophæves via undtagelsesbestemmelsen § 17 stk. 3 (husrækkereglen). Da der fortsat efter vedtagelsen af nærværende lokalplan, vil være væsentlig lovlig bebyggelse indenfor lokalplanområdet. Derudover er der en opdeling fra skoven til lokalplanområdet, da trafikfordelingsvejen Ørbækvej afskærer de to områder fra hinanden.

Skovene Lille Byhave, Store Byhave og Tyveskov ligger syd for lokalplanområdet og er kommunalt ejet.

Skoven Fruerskov øst for lokalplanområdet er privat ejet.
Disse skoves skovbyggelinjer (Lille Byhave, Store Byhave, Tyveskov og Fruerskov) er tidligere blevet ophævet af Miljøministeriet ved afgørelse den 12. juni 2008 J.nr. ODE-416-00062. Denne ophævelse er fortsat gældende.

Skovbyggelinjen fra Skovene Lille, Store Byhave og Tyveskov vurderes fortsat at kunne ophæves, da der mellem skovene beliggende syd for lokalplanområdet løber en stor vej, Ring Nord, som er udlagt som en omfartsvej. Ring Nord er udlagt med en vejbyggelinje der giver en fremtidig mulighed for udvidelse af vejen.

Skoven Fruerskov som er beliggende øst for lokalplanområdet er mellem lokalplanområdet og skoven omkranset af en lokalplan der giver mulighed for opstilling af solceller.