Lokalplanens baggrund
Sydfyns Fri Fag- og Efterskole er i dag en kostskole, hvis formål er at tilbyde praktisk faglig undervisning, fokuseret boglig undervisning og samvær, med livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse som hovedsigte. Fagskolen har over en længere periode oplevet et stigende elevantal, og skolen har derfor et ønske om at udvide de fysiske rammer for at sikre den fortsatte fremdrift og udvikling.
I år 1900 blev Skaarup Landbrugsskole grundlagt af Christian Søndergaard. Senere tilbød skolen også husholdningskurser, som en tilføjelse af skolens øvrige undervisningstilbud. I 1935 blev skolen statsanerkendt som husholdningsskole, og landbrugsskolen lukkede. I 1998 gik skolen fra at være en privatejet skole til at være en selvejende institution, og skolen skiftede navn til Skårupskolen.
I 2024 blev skolen udvidet med en efterskoleafdeling og derfor har skolen nu navnet Sydfyns Fri Fag- og Efterskole. Undervisningen består i dag af teoretisk praktisk læring. Skolens praktiske undervisninger har et særligt behov for pladskrævende læringsmiljøer, herunder eksempelvis bygninger og faciliteter ifm. skolens ride- og hesteaktiviteter.
Fagskolen består i dag af forskelligartet bebyggelse, anlæg og friarealer, som er etableret stykvis over en længere årrække. Skolen har behov for udvidelser der kan imødekomme elevernes behov, rumme de mange aktiviteter skolen tilbyder og videreudvikle skolen. Sydfyns Fri Fag- og Efterskole har ønsker om en udvidelse af den eksisterende spisesal samt til opførelsen af en ny hal, som blandt andet skal bruges til at samle skolens elever under et tag.
Skolen ønsker ligeledes et areal mod Nørremarken, hvor der kan etableres boliger, som eksempelvis kan være til skolens lærer eller til skolens elever, hvor skolens større elever kan bo og være tilknyttet skolen og i et mere roligt og trygt tempo lære at klare sig selv. Boligerne gives en rummelig anvendelse, for at skolen ligeledes har mulighed for at frasælge og på den måde bruge dem som et økonomisk aktiv for skolen.
Hele skolen er beliggende i landzone og uden en overordnet struktur for planlægningen. En realisering af skolens projektet vil kræve, at der udarbejdes og vedtages et nyt plangrundlag for at den fremtidige planlægning kan rummes indenfor området.
Lokalplanens område
Lokalplanområdet er beliggende i udkanten af det nordlige Skårup by mellem Nørremarken og Klingstrupvej og omfatter, ved lokalplanens udarbejdelse, matr.nr. 72 Skårup By, Skårup, matriklerne 1h og 1d ved Klingstrup Hgd., Skårup. Lokalplanområdet udgør et areal på ca. 7,3 ha og er beliggende i landzone, men ved lokalplanens vedtagelse vil dele af området få status af byzone.
Lokalplanområdet afgrænses af varierede beplantninger, som er med til at give stedet en grøn karakter. Langs områdets vestlige afgrænsning findes et beskyttet sten- og jorddige, hvor beplantningen består af løvfældende buske og træer. Det levende hegn på diget fremstår som et markant landskabselement, især i perioden fra forår til efterår, hvor beplantningen afskærmer lokalplanområdet fra de åbne marklandskaber mod vest.
Lokalplanområdet afgrænses af marker mod nord, øst og vest. Mod syd afgrænses lokalplanområdet af den offentlige vej Nørremarken. Syd for Nørremarken ligger Skårup by og Skårup skole. Området vejbetjenes fra Klingstrupvej, hvor der i dag er overkørsler til skolens bygninger samt en parkeringsplads overfor skolens hovedbygning.
Lokalplanområdet markeret med rødt.
Arealet indenfor lokalplansområdet har et let kupperet terræn med et fald fra det sydvestlige hjørne til nordøstlige hjørne på ca. 10 m. Ud mod Nørremarken og ved skolens bygninger er området forholdsvis fladt. Der er dog en synlig lavning i terrænet i planområdets sydvestlige område, hvor der ved større regnvejrshændelser naturligt samles overfladevand.
Indenfor planområdet findes flere bygninger, som alle understøtter skolens formål, herunder undervisningslokaler, kantine, beboelsesbygninger, kontorer, ridehal, opbevaring mm. Al bebyggelse indenfor planområdet hører under Sydfyns Fri Fag- og Efterskole.
Situationsplan med angivelse af bygningernes opførsels år.
Skolens arkitektur
Lokalplanområdets bebyggelse er opført over en lang årrække, og viser forskellige stilarter over tid. Arkitekturens udvikling går fra 1857 til 2021 og er præget af en række stilperioder og bevægelser der hver især har afspejlet æstetiske tendenser. Der er medtaget en oversigt over nogle af de mest markante perioder og stilarter for at give et billede af variationerne der i dag findes i områdets arkitektur:
1857-1890: Historicisme og Nationalromantik
- I denne periode blev tidligere historiske stilarter genoplivet og kombineret. Bygninger trak på gotisk, renæssance og barok, ofte i en eklektisk blanding.
- Kendetegn: Ornamentering, detaljerede facader og brug af traditionelle materialer som sten og mursten
Ca. 1910: Nyklassicisme / Bedre byggeskik
- Arkitekturen var igen inspireret af den antikke æstetik og bygninger skulle fremstå pudsede eller i blankmur, med en stram, rytmisk, sparsomt dekoreret arkitektur uden fremspring. I hverdagens arkitektur udvikledes siden en gedigen murermester arkitektur også kendt som bedre byggeskik.
Ca. 1970-1990: Postmodernisme
- Postmodernismen er en slags arvtager til historicismens tilgang. Opgøret med modernismens minimale, monokrome og modulære formsprog var karakteristisk. Ofte ses kulørte farvesætninger af bygningsoverflader, løsrevne historiske bygningselementer, der har karakter af citater, samt en generel tilbagevenden til et traditionelt formsprog.
Ca. 1990-2021: Moderne og bæredygtig arkitektur
- Bebyggelse i nyere tid er kendetegnet ved individualitet og fleksibilitet og ikke mindst, at man fra 00’erne og frem begyndte at bygge væsentligt større end hidtil. Energiforbrug og komfort er også kommet i fokus, da energikravene løbende er blevet skærpet.
Bebyggelsens arkitektur bærer præg af at være opført over en lang årrække og områdets bebyggelse afspejler i højere grad, at det har været bygningernes funktion der har været omdrejningspunktet for udviklingen. Hvorfor der ikke er nogen rød tråd at spore i den eksisterende bebyggelsesstruktur. Området og udviklingen bærer i høj grad præg af en mangfoldig og forskelligartet bygningsmasse.
