Lokalplanens formål og indhold

Lokalplanens formål og indhold

Det er lokalplanens formål at skabe rammerne for den fortsatte udvikling for uddannelsesinstitutionen Sydfyns Fri Fag- og Efterskole. Skolen har som formål at rumme mangfoldigheden og denne tilgang afspejler sig i områdets tilbud og anvendelsesmuligheder.
Lokalplanen giver mulighed for dels institutions-, og boligformål, herunder en række tilbud og faciliteter til skolens elever som rideskole, gastronomi, fysisk bevægelse mm. Herunder placering af en ny større hal til at samle skolens elever og lærer samt udbygning af skolens spiseområde. Områdets anvendelser afspejler skolens strategiske fokus på en uddannelsesoplevelse, der giver flere færdigheder og tilskynder en bred faglig og menneskelig udvikling til dem, der bor og studerer på stedet.
Boligformålene skal kunne udnyttes dels til skolens elever og lærer, alternativt frasælges og udstykkes. Et fremtidigt mindre boligområde vil samtidig binde byen sammen med skolen og afslutte arealet mod Nørremarken.

Udover at sikre områdets overordnede anvendelse til institutionsformål samt boligformål, giver planlægningen mulighed for placering af et solcelleanlæg på terræn placeret nord for skolens bygninger. Planlægningen har til hensigt at understøtte skolens energiforbrug samt at værne om områdets landskabelige karakter og fremtræden.

Disponering af området

Lokalplanen inddeler området i tre delområder, hvor der gives forskellige anvendelsesmuligheder. Et område til skolens centrale bebyggelse, et område der danner et landskabsbælte samt et område til boliger som eksempelvis kan benyttes af skolens lærer eller elever og med mulighed for udstykning og frasalg. Hele området har hidtil været beliggende i landzone, men med lokalplanen vil skolens centrale bebyggelse og boligområdet fremover overgå til byzone.

Afgrænsningen af delområderne er bestemt ud fra skolens brug af området og eksisterende funktionsbygninger samt skolens rekreative arealer der danner et landskabsbælte rundt om skolen. Skolens hovedbygning er kernen i området og derfra disponeres den eksisterende  og fremtidige bebyggelse op langs med Klingstrupvej og Nørremarken. I landskabsbæltet findes skolens rekreative arealer, hvor der er udsyn til marker og skolens heste og landskabsbæltet er med til at bringe de grønne og åbne elementer ind til den centrale bebyggelse i området. Nedenfor vises den overordnede disponering af lokalplanens hovedtræk, i forhold til åbne arealer og den fremtidige bebyggelsesstruktur.

Disponeringskort der viser de overordnede træk i lokalplanen

Planlægningen af ny bebyggelse indenfor skolens område har til hensigt at fastsætte rumlige krav til den fremtidige bebyggelse. Dette for at rumme eksisterende bygningers udtryk, der spænder fra hovedhuset fra 1857, til villaer, opbevaringsrum og modulbyggeri. Fremtidig bebyggelse gives mulighed for en variation af materialer, som skal være med til at sikre en god kvalitet og skolens fremtidige behov.

Det er vigtigt, at der ved placering af ny bebyggelse tages højde for skolens udearealer, forbindelserne mellem bygningerne og udsigtslinjerne i området. Lokalplanen indeholder en række krav og principper til opretholdelse af friarealer, der skal bidrage til at holde områder åbne med fri udsigt indenfor planområdet. Ved at fastholde de visuelle sigtelinjer og planlægge de fysiske rammer med fokus på gode opholdsarealer og gangstier, understøttes områdets flow og underbygger en tryg færdsel i området. 

Potentialekort der viser områdets udsigtslinjer samt friarealerne. 

Områdets udsigtslinjer og friarealer er i dag velfungerende og et af områdets særlige potentialer som ønskes understøttet og bevaret i planlægningen. Friarealerne fremstår som åbne rekreative opholdssteder og udvalgte steder indrettet med byrums inventar, der giver anledning til ophold og mødesteder. Potentialekortet viser de overordnede træk som planen arbejder med i forhold til bevarelsen af udsigtslinjerne og placeringen af de enkelte delområder, byggefelter og stiforbindelser indenfor planområdet. 

Kort der viser planens delområder og byggefelter.

Delområde I

Indenfor delområde I gives der mulighed for skoledrift, undervisningsfaciliteter med tilhørende faciliteter og anlæg, herunder undervisningslokaler, kontorer, multibane, sportshal, køkkener, spisehal, elev- og lærerboliger, lagerbygninger, bygninger og anlæg til områdets drift og vejtekniske anlæg herunder parkering.

I nær tilknytning til skolens eksisterende bebyggelse i delområde I, gives der mulighed for opførelse af ny bebyggelse herunder en større hal og udvidelse af skolens spiseområde. Derudover kan der etableres ny bebyggelse i tilknytning til områdets anvendelse, eksempelvis elevboliger og undervisningslokaler. 

Delområdet vil blive overført til byzone, se kortbilag 5 - Zonekort.

Bebyggelsens udtryk, omfang og placering i delområde I

Indenfor delområde I kan der etableres ny bebyggelse til skolens formål. I delområdet placeres 3 byggefelter, hvor den fremtidige bebyggelse kan etableres samt eksisterende bebyggelse genopføres. Til hvert byggefelt fastsættes der forskellige krav til bebyggelsen, for at opdele de forskellige funktioner og fastholde skolens hovedbygning som den centrale bebyggelse i området. 

Indenfor delområde I findes, ved lokalplanens udarbejdelse, et samlet etageareal på 4.245 m², bestående af skolens bygninger herunder undervisningslokaler, administration, værksteder, spisesal og køkken. For delområde I gælder at bebyggelsesprocenten ikke må overstige 40 %. Andele af veje og fælles opholdsarealer må ikke medregnes ved beregning af bebyggelsesprocenten. Samlet udgør delområde I et areal på 18.385 m² . Dermed kan der maksimalt etableres et etageareal på 7.354 m² indenfor delområde I.

Indenfor delområde I fremstår eksisterende bebyggelse i flere forskellige stilarter, materiale- og farvevalg. Lokalplanen giver lempelige rammer i forhold til valg af materialer, da området i dag allerede fremstår mangfoldigt i forhold til facade materialerne. Der benyttes blandt andet tegl, pudset facade og træbeklædning. For at sikre oversigtsforhold og en åbenhed ud mod Klingstrupvej, fastsættes der krav til at bebyggelse skal placeres minimum 2,5 meter fra lokalplanafgrænsningen.

Der gives mulighed for placering af en multibane, som eksempelvis kan bestå af redskaber der indbyder til fysisk aktivitet.

For at understøtte den grønne omstilling og skolens grønne profil må der opsættes solceller på tage, som gerne skal indtænkes fra starten af ved ny bebyggelse.

Mindre bygningsdele som antenner, elevatortårn og tekniske installationer må opsættes 1,5 m over den maksimale bygningshøjde angivet indenfor de enkelte byggefelter.

Byggefelt 1

Byggefeltet strækker sig over to placeringer, som kan ses på kortbilag 2 - Delområder og byggefelter. I byggefelt 1 gives en åben placering af fremtidig bebyggelse, som kan tilpasses efter skolens behov. Der findes et lejet modulbyggeri i én etage, placeret nord for skolen, som forventes at ophøre og hvor fremtidens behov endnu ikke kendes. Derudover findes der et modulbyggeri i to etager til elevboliger, vest for skolen. Det meste af den eksisterende bebyggelse fremstår i enten 1 eller 2 etager og med sadeltag, med undtagelse af modulbyggerierne nord og vest for skolen som har fladt tag. For at tilpasse den fremtidige bygningshøjde med eksisterende, fastsættes der krav om at bebyggelsen indenfor byggefelt 1, kan opføres i maksimalt 2 etager, svarende til en højde på 8,5 m. 

For at fremtidig bebyggelse indpasses og afstemmes med hovedvægten af den eksisterende bebyggelse stilles der krav om, at ny bebyggelse skal udføres med sadeltag med en taghældning på minimum 15° og maksimalt 45°. Det forventes at det ene modulbyggeri ophøre og der tages udgangspunkt i tagtypen for langt hovedparten af den eksisterende bygningsmasse. Tage skal udføres i sort tagpap, metal eller eternit plader som alle er materialer der er repræsenteret i områdets eksisterende bebyggelse.

Byggefelt 2

Byggefelt 2 rummer skolens hovedbygning, som udgør hovedindgangen og det højeste byggeri i planområdet. Indenfor byggefeltet, har skolen et ønske om at udbygge deres eksisterende spisesal med en udvidelse der tilgodeser muligheden for at spise i mindre grupper. Spisesalen støder ud til skolens grønne åbne rum, som friholdes for bebyggelse og som er skolens primære fælles opholdsareal. Her bevares flere af de karaktergivende træer også gennem planlægningen. Det grønne opholdsareal er placeret udenfor byggefelt 2 og angivet på kortbilag 4 - Bevaring og beplantning. Indenfor det friholdte areal, må der kun placeres genstande der indbyder til ophold og rekreativ brug som eksempelvis bænke og legeredskaber.

Der gives mulighed for at spisesalen tilkobles hovedbygningen vinklet, så den flugter med den fremtidige hal i byggefelt 3. Dette vil give et anderledes præg og vil tydeligt vise, at det er en ny bygningsmasse, der er tilkoblet eksisterende.

For at hovedbygningen holdes som det højeste af skolens bygningsmasse og dermed vil virke mest dominerende, gives der indenfor byggefelt 2 mulighed for at bebyggelsen kan opføres i maksimalt 3 etager, svarende til en højde på 12,5 m. De større bygninger som hovedbygningen og undervisningslokaler skal fremstå med sadeltag, med en taghældning som eksisterende bygninger, svarende til minimum 15° og maksimalt 45°. Tage skal udføres i sort tagpap, metal, eternit plader som er repræsenteret i områdets bebyggelse. Spisesalen vil kunne udføres med fladt tag, da den tilbygges skolens hovedbygning og forventeligt ikke bygges i samme højde.

Byggefelt 3

I byggefelt 3 gives der mulighed for placering af en større hal, som kan bruges til forsamlinger, boldspil med mere. Udover hallen gives der mulighed for placering af undervisningslokaler. Hallen og undervisningslokaler skal placeres så de flugter med hovedbygningens linjer i forhold til placering langs vejen. Dette gøres ved at trække byggefeltet væk fra vejen, så hallen ikke tager al udsigten, når besøgende ankommer til skolen ad Klingstrupvej. 

Hallen forventes vinklet i stil med spisesalen, for at bygningen kan fremstå som en nyere tilføjelse til området, hvor de eksisterende bygninger er afstemt i samme lodrette eller vandrette retning. Bebyggelse indenfor byggefelt 3, kan opføres i maksimalt 2 etager og må ikke være højere end 11 m og med en maksimal facadehøjde på 8,5 m. Facadehøjden måles fra terræn og til skæringen mellem murkrone og tag. Hallen kan placeres i skelgrænsen mellem delområde I og II. Her er der ligeledes en adskillelse mellem byzone og landzone. Hallen vil have en stor højde i skel, hvilket lokalplanen tillader i forhold til højdegrænseplanet. Der gives mulighed for fladt tag på hallen, så den i form og stil vil kunne opleves i samspil med spisesalen. Hallen skal gives et udtryk, så materialerne er med til at give en variation og liv i facaden.

Delområde II

Delområde II ligger vest og nord for skolens bygninger. Indenfor delområde II gives der mulighed for ridehal, stalde, hestefolde, landbrugsarealer, multibane, regnvandsbassin, solcelleanlæg samt bebyggelse i forbindelse med hestehold og rideskole. Området grænser mod vest op til et fredet dige, som skal bevares og lokalplanen fastsætter et afstandskrav på minimum 2,5 m for bebyggelse, terrænregulering og beplantning, for at bevare diget og sikre det som faunapassage.

Mod nord udvides rammeområdet, her har skolen i dag hestefold og arealet bruges til at dyrke græs til skolens heste. Udvidelsen sker op til eksisterende skel og hvor området naturligt afgrænses af en række enkeltstående træer. I denne udvidelse gives der mulighed for placering af et solcelleanlæg på op til 1 ha, for er understøtte skolens energibehov og mulighed for en større selvforsyningsgrad. Solcelleanlægget med tilhørende teknikbygninger kan placeres i delområde II indenfor byggefelt 4, hvor der tilknyttes bestemmelser om afskærmende beplantning. Byggefeltet opdeles i to byggefelter for at sikre en udsigtskile, set fra skolens hovedbygninger og ud over det åbne land mod nord.

Nord for den eksisterende hestefold, udlægges byggefelt 5. I byggefelt 5 gives der mulighed for placering af en ridehal i landzone. Byggefelterne i byggefelt 6 er den eksisterende bebyggelse som kan genopbygges indenfor byggefeltet ved behov.

I områdets sydlige del, findes en naturlig lavning, hvor regnvandet i dag samles. Lokalplanen giver mulighed for en udbygning af arealet til et regnvandsbassin, så skolen fremover kan håndtere regnvandet på dette areal, hvor vandet naturligt tilstrømmer. Regnvandsbassinet udlægges med mulighed for en større terrænregulering, så det kan inddæmmes og undgå at vandet breder sig ind i delområde III.

Øst for skolens bygninger, ejer skolen et mindre område som fortsat kan bruges til parkering. 

Delområdet vil forblive i landzone, se kortbilag 5 - Zonekort.

Bebyggelsens udtryk, omfang og placering i delområde II

I byggefelt 4 gives der mulighed for placering af solcellepaneler, enten med en orienteringsretning af panelerne som henholdsvis nord og sydgående eller øst og vestgående solcellepaneler. Solcellerne kan opstilles enten som fixed-tilt (faste stativer) eller som tracker-stativer (stativer der drejer med solen). Solcellerne skal opstilles på parallelle rækker og med en maksimal højde på 3,5 m over terræn. Terrænet i det nordlige delområde II falder fra syd mod nord, hvilket ikke giver de optimale betingelser for placering af solceller, men stadig med en mulighed for opstilling af solcellepaneler.

Solcellepanelerne bør behandles med et anti-refleks-behandling. Det gøres af hensyn til indfangning af solstråler, som i mindre grad reflekteres væk fra solcellerne og giver en højere effektivitet og udnyttelse af solens energi. Samtidig minimerer anti-refleksbehandlingen glans og dermed reflektionsgener for omgivelserne.

Det vestlige byggefelt 4 afrundes over mod fredskoven, hvor der ikke må opsættes solceller for at holde en respektafstand til skovbrynet. Fra skovbrynet, som dog ligger udenfor fredskoven, til byggefeltet er der 50 m.

Teknikbygninger, invertere og transformere skal opføres i diskrete, mørke farver. Dette skal bidrage til at minimere anlæggets visuelle fremtræden i landskabet.

Der gives mulighed for opsætning af et trådhegn rundt om solcelleanlægget. Såfremt det opsættes, skal hegnet sættes på indersiden af beplantningen, for visuelt at skjule det. Trådhegnet må maksimalt have en højde på 1,8 meter og skal udformes med større masker og en friholdelse af hegnet på minimum 20 cm over jorden, så småvildt kan passere frit.

I byggefelt 5 kan der placeres en ridehal, som maksimalt må have en størrelse på 30 m i længden, 25 m i bredden og med en højde på maksimalt 8,5 m. 

I delområdet findes eksisterende bebyggelse, i form af en hestestald, overdækket opbevaring, affaldshåndtering, en større hytte med halvrundt tag samt ridebaner. Den eksisterende bebyggelse udlægges i byggefelt 6, som giver mulighed for genopbygning af det eksisterende eller en tilsvarende bygning, i én etage og med en maksimal højde på 8,5 m.

Indenfor delområdet gives der mulighed for placering af en multibane, hvor der kan opstilles redskaber til bevægelse samt laves fast underlag til eksempelvis boldspil. Da placeringen ikke kendes vil der skulle ansøges en landzonetilladelse til den, når placeringen og størrelsen kendes.

For at give en forbedret afgang til lokalplanområdet, gives der indenfor delområde II mulighed for etablering af ny rekreativ sti. Stien har til hensigt at skabe en stærkere forbindelse fra nord mod syd i en akse og fastholde en sigtelinje på tværs af området, som skal være med til at understøtte tryghed og overblik for brugerne.

Beplantning om solcelleanlæg

Såfremt der etableres et solcelleanlæg på terræn i byggefelt 4, fastsættes krav til beplantning rundt om solcelleanlægget, for at afskærme anlægget ud mod det åbne land, mod skolen og ud mod Klingstrupvej. Et solcelleanlæg er et fremmedelement ud mod det åbne landskab og den offentlige vej og beplantningen skal være med til at afskærme og minimere udsynet til anlægget. 

Beplantningen rundt om solcelleanlæggene skal placeres indenfor byggefelterne og med et 5 m bredt beplantningsbælte langs med afgrænsningen af solcelleanlægget. Ved byggefelt 4's placering sikres det at solcelleanlæg og beplantning er 8 m fra det beskyttede sten- og jorddige og 10 m mod Klingstrupvej, der skal sikre et godt udsyn til Klingstrupvej. Eksisterende beplantning der findes i skellet mod nord kan bibeholdes og udvides som afskærmende beplantning.

På kortene er vist byggefelt 4 med et 5 m bredt beplantningsbælte der er placeret indenfor byggefeltet. Byggefelterne er gjort større for dels at kunne rumme beplantning samt op til 1 ha solcelleanlæg. Efter beplantningen er etableret rummer byggefelterne henholdsvis ca. 5.200 m2 og 5.500 m2 til placering af solpaneler, transformere med mere. 

Beplantningen kan bestå af træer og buske og skal bestå af hjemmehørende arter i form af: Alm. Hvidtjørn, alm. Hyld, alm. Røn, Hæg, Dunet Gedeblad, Engrif et Hvidtjørn, Fuglekirsebær, Hassel, Navr, Kalkved, Seljepil, Slåen, Vildæble, Vrietorn, Æblerose og lign.

Delområde III 

Delområde III udlægges med anvendelse til boligområde. For at give en fleksibel udnyttelse, gives der indenfor delområdet mulighed for at udbygge med åben-lav boligbebyggelse i form af énfamiliehuse samt tæt-lav boligbebyggelse i form af række- eller kædehuse. Det vil ikke være muligt at opføre 2-familiehuse og etagebyggeri indenfor delområdet. 

Fleksibiliteten skal muliggøre at skolen kan udnytte området til eksempelvis boliger til skolens elever, lærer samt udstykke dele eller hele området og frasælge til eksempelvis parcelhusgrunde. Såfremt der planlægges for tæt-lav boligbebyggelse, er det hensigten at udbygge med mindre boligstørrelser til skolens elever. 

Indenfor delområde III findes, ved lokalplanens udarbejdelse, et samlet etageareal på 317 m2, bestående af forstanderbolig, garage og drivhus. 

Delområde III udgør et areal på 4.683 m2, hvor det friholdte areal er trukket fra. Inden for området kan der opføres bebyggelse som vist.

I forbindelse med det første byggeri, vil det kræve, at der vises en udstykningsplan for det resterende område indenfor delområde III for den fremtidige udstykning af området. 

Delområdet vil blive overført til byzone, se kortbilag 5 - Zonekort.

Bebyggelsens udtryk, omfang og placering i delområde III

Boligbebyggelse i delområde III skal fremstå med en god kvalitet og gerne i bæredygtige materialer. Materialemæssigt afspejler bestemmelserne nærområdets huse langs Nørremarken og der er fokus på at sikre byggeri med tegl og træ som primære materialer samt beton, glas og metaller som sekundære materialer.

Tage skal være udført som saddeltag med symmetrisk, asymmetrisk, ensidig eller to ensidige taghældninger eller halvvalm tag, som er tagformer der findes i nærområdet. Taghældningen må maksimalt være 45° og minimum 15°. Tage skal udføres i enten tagsten i sort eller rød, sedum eller tagpap i sort. Tage på sekundær bebyggelse må desuden udføres i plast, glas eller metal. Der gives mulighed for at tage og facader kan begrønnes, det vil sige, at der etableres et vækstlag af planter og græs, der optager en stor del af nedbøren, der rammer bygningen.

For boligbebyggelsen fastsættes krav om udstykningsstørrelsen af grunden gældende for henholdsvis åben-lav og tæt-lav boligbebyggelse. I nærområdet findes begge boligtyper og der fastsættes bestemmelser som ligeledes er gældende for de omkringliggende hustyper. Dette svarer til at boligerne maksimalt kan opføres i 2 etager svarende til 8,5 m. Der skal etableres parkering i overensstemmelse med kommuneplanens retningslinjer, alt efter boligtype der etableres. 

For tæt-lav boligbebyggelse fastsættes der krav til en varierende facade, for at der ikke etableres en monoton facade ud mod Nørremarken. Der fastsættes et minimumskrav til, at en varierende facade skal bestå af facadespring ved hver 3. bolig på minimum 0,8 m.

Lokalplanen stiller krav til udlægning af et fælles opholdsareal i nærheden af boligerne, indenfor delområde III. Der skal etableres et fælles opholdsareal, som vist på kortbilag 4 - Bevaring og beplantning. Det fælles opholdsareal skal primært etableres som ét sammenhængende areal på terræn og der skal etableres stiføring til arealet, så det forbindes med resten af planområdet.

Ubebyggede arealer 

Opholdsarealer

Indenfor delområde I udlægges et fælles opholdsareal bag hovedbygningen og spisesalen. I dette område findes skolens primære grønne opholdsrum og lokalplanen fastholder dette areal, med bestemmelser omkring bevaring af de forskelligartede træer, der er med til at danne et grønt og karakteristisk rum for skolens elever og lærer. Arealet skal så vidt muligt holdes åbent og bebyggelse skal minimeres til enkelte legeredskaber, borde, bænke og lignende til fælles brug i opholdsarealet.

Delområde II udgøres af større marker og hestefolde og der fastsættes ikke bestemmelser om fælles opholdsareal, da der i høj grad vurderes, at de større marker og hestefolde er medskabende til at skolens brugere kan benytte de åbne og ubebyggede arealer. 

Indenfor delområde III udlægges et fælles opholdsareal der tilknyttes de kommende boliger. Arealet tilknyttes med en sti, for at gående fra boligområdet og skolens område kan have en adgang til området.

Regnvandshåndtering 

I den sydvestlige del af planområdet er der naturligt opstået et regnvandsbassin i en lavning i terrænet. Ved længerevarende våde perioder, samler vandet sig naturligt her. Lokalplanen giver mulighed for etablering af et regnvandsbassin til opsamling og nedsivning af regnvand, hvor vandet naturligt tilstrømmer. Regnvandsbassinet kan benyttes som et åbent nedsivningsanlæg, hvor vandet ikke står permanent, men nedsiver eller udledes. Lokalplanen stiller ikke krav om permanent vandspejl, da det vurderes at hele planområdet rummer tilstrækkeligt med rekreative opholdsarealer til skolens brugere.

Da boligområdet placeres syd for, gives der mulighed for en større terrænbearbejdning indenfor området af hvor regnvandsbassinet placeres. Terrænbearbejdningen skal sikre at regnvandsbassinet og vandet kan holdes indenfor delområde II. Regnvandsbassinet kan alternativt placeres både indenfor delområde II og III og indgå som et fælles regnvandsbassin for delområderne. Regnvandsbassinets placering og hvor der kan terrænreguleres udover +/- 0,5 m fremgår af kortbilag 4 - Bevaring og beplantning.

Terrænregulering 

Lokalplanen lægger vægt på at bevare det naturlige terræn, hvorfor der gives mulighed for at terrænregulere med +/- 0,5 m.

Der må dog foretages yderligere terrænregulering ved regnvandsbassinets placering, hvis det er nødvendigt for at afgrænse regnvandsbassinet mellem delområde II og delområde III. Der tillades her en terrænregulering på op til +/- 1 m i et afgrænset område vist kortbilag 4 - Bevaring og beplantning.

For at holde det eksisterende dige uberørt, må der ikke foretages terrænregulering indenfor en afstand på 2,5 m fra det fredede dige mod planens afgrænsning i vest.

Der må ikke foretages terrænregulering nærmere skel end 1,5 m. Terrænet skal gives en jævn hældning i skel og ved adgangsveje. 

Vej, sti- og parkeringsforhold 

Vej og parkering

Skolen har i dag flere adgange til området, som også fremadrettet vil blive benyttet. Skolen har et parkeringsareal til den daglige drift, på modsatte side af Klingstrupvej. De nuværende forhold, hvor hele arealet kan benyttes til ind- og udkørsel, forringer bilisternes oversigtsforhold langs Klingstrupvej. Der kan etableres skråparkering på dette areal, for at skabe bedre trafikale forhold og sikre et bedre udsyn til Klingstrupvej til og fra parkeringspladsen. Parkering foran skolen og arealet overfor, kan i det daglige opfylde skolens parkeringsbehov, da det hovedsageligt er skolens lærer der benytter dem.

Ved større arrangementer, eksempelvis ved skoleopstart, har skolen brug for et område der kan benyttes til parkering til sådanne formål, hvor det øget parkeringsbehov er større end i dagligdagen. Her udlægges et område nord for skolen på græsmarken og som er forbundet med den nordlige adgang i planområdet. Arealet har en størrelse på 70 m x 25 m og det vurderes at kunne rumme parkeringsbehovet dels for at opfylde kommuneplanens parkeringsnorm samt ved større arrangementer. Skolens parkeringsbehov udgør 1 parkeringsplads per 100 m² etageareal i form af bygninger til undervisningsformål, forsamlingslokaler, elevhjem/værelser, kantine. Dette er ved lokalplanens udarbejdelse opgjort til 40 parkeringspladser. 

For det nye boligområde sikres adgang fra Nørremarken og ind til området. Alt efter om det udstykkes til åben-lav eller tæt-lav boligbebyggelse, skal adgangene afstemmes. Ved åben-lav boligbebyggelse, kan der forventes tilladelse til etablering af en adgangsvej til hver bolig. Ved tæt-lav boligbebyggelse i form af kæde- og rækkehuse, kan der forventes tilladelse til etablering af en til to adgange til det samlede boligområde. Begrænsningen skal være med til at skabe den fornødne oversigt ud til Nørremarken. 

Stiforbindelse

Området indeholder flere stiforbindelser der forbinder skolens funktioner og giver adgang til grønne områder. Lokalplanen fastsætter krav om at der skal etableres to stier, benævnt a-a og b-b, som skal føre fra det kommende boligområde og op til skolen samt til et fælles opholdsareal for boligområdet. Stierne er vist med en principiel placering og kan rykkes og gives et andet forløb, så længe den forbinder boligområdet med skolen og til det fælles opholdsareal.
Eksisterende stier er udført i enten grus eller anden permeabel materiale. Fremtidige stiforbindelser skal ligeledes udføres i permeable materialer for at vandet kan trænge igennem og for at stierne i området minder om hinanden i belægningen. 

Der kan etableres belysning langs gangstier, som skal være med til at sikre en større tryghed. For at belysningen skal falde ind med de gående, må mastehøjden maksimalt være i 4 m højde. Belysning af veje kan opsættes i op til 6 m og med lyskilder der er vendt nedad, så lysgener minimeres til det omkringliggende område. 

Natur

Bevaring af eksisterende træer 

I det grønne fælles opholdsareal vest for skolen findes flere træer som er værd at bevare, da de danner et spændende og mangfoldigt grønt rum. Træerne er udpeget som bevaringsværdige, fordi de har fået lov til at vokse uforstyrret og består af flere forskellige sorter, som er karaktergivende for haven og må derfor ikke fældes uden tilladelse. Derudover kan det ikke udelukkes at træerne kan være levested for flagermus. De udpeget træer fremgår af kortbilag 4 - Bevaring og beplantning. 

Eksisterende bevaringsværdige træer i skolens have og ved forstanderboligen  

Bevaringsværdigt dige 

Langs afgrænsningen af planområdet mod vest, findes et bevaringsværdigt dige. Diget ligger i landzone, indenfor planområdet og er beskyttet jævnfør Museumsloven. Der er en forventning om at diget bruges som ledelinje og spredningskorridor, for ikke at ændre tilstanden omkring diget, indeholde lokalplanen bestemmelser der sikrer en respektafstand for eventuel terrænregulering og bebyggelse omkring diget.

Bonusvirkning

Hele planområdet er beliggende i landzone, men den fremtidige hal, skolens eksisterende bygningsmasse, forstanderboligen og det fremtidige nye boligområde langs Nørremarken vil overgå til byzone. Inddragelse af området er vurderet nødvendig for skolens fremtidige udvikling, hvor det samtidig er vurderet at udviklingen er af et sådan omfang at det ikke kan ske ved en almindelig landzonetilladelse. Skolens areal mod nord og vest bibeholdes i landzone. Området beliggende i landzone bruges primært til hestehold og rekreativ brug. Til lokalplanen gives der bonusvirkning til opførelsen af en ridehal med en maksimal størrelse på 750 m2 og en højde på maksimalt 8.5 m samt et solcelleanlæg på terræn på op til 1 ha, med tilhørende tekniske bygninger til solcelleanlæggets virke. 

Ridehallen skal placeres indenfor byggefelt 5 vist på kortbilag 2 - Delområder og byggefelter. Solcelleanlægget skal placeres nord for skolen indenfor byggefelt 4 vist på kortbilag 2 - Delområder og byggefelter. Bonusvirkningen meddeles på betingelse af, at arealet ved ridehallen og solenergianlægget reetableres, når henholdsvis ridehallen og solenergianlægget ikke længere er i brug. Ved ophør af driften af solcelleanlægget skal solcellepaneler, inklusive fundamenter, tekniskudstyr, transformerestationer, skilte og veje, der alene anvendes som led i anlæggenes drift, fjernes af anlægsejer inden ét år efter, at driften er ophørt. Sker dette ikke, kan kommunen lade arbejdet udføre for grundejers regning. Der skal derfor ikke efter lokalplanens vedtagelse meddeles landzonetilladelse til bebyggelse og anlæg, som er nødvendige for lokalplanens virkeliggørelse, herunder:

• Etablering af en ridehal indenfor byggefelt 5, med en maksimal størrelse på 30 m x 25 m og med en maksimal højde på 8.5 m,
• Anvendelse af lokalplanområdet til tekniske anlæg i form af et solenergianlæg på terræn på maksimalt 1 ha,
• Opførelse af transformatorer, batterier og andre tekniske installationer til solcelleanlæggets brug,
• Etablering af beplantningsbælter og hegn rundt om solcelleanlægget,
• Interne vej, stier og parkering,
• Etablering af et regnvandsbassin, hestefolde, hestebaner samt ridebaner indenfor delområde II,
• Terrænregulering i +/- 0,5 m, ved regnvandsbassinet på kortbilag 4 Bevaring og beplantning kan der laves en øget terrænregulering i forbindelse med regnvandsbassinet, på op til +/- 1 m.