Forhold til anden lovgivning og planlægning

Kommuneplanens hovedstruktur

Lokalplanen skal udarbejdes i overensstemmelse med kommuneplanens hovedstruktur. Nedenstående overskrifter er et udsnit af kommuneplantemaer, som er relevante for nærværende lokalplan. 

Byudvikling og bosætning

Lokalplanområdet er beliggende indenfor lokalområdet Skårup-Oure, som er placeret i den østlig del af Svendborg Kommune. Planområdet ligger lige nord for Skårup by i tæt nærhed til skole, idrætsanlæg, boligkvarterer og det åbne land. Planlægningen er med til at understøtte byudviklingen, ved at give muligheder for udbygninger og ændringer. Dette sikrer at Sydfyns Fri Fag- og Efterskole fremadrettet kan udvikles og tilpasses de studerendes behov. Dermed vil skolen fortsat være et attraktivt tilbud i Skårup og Svendborg Kommune.

Planlægningen muliggør et mindre boligbyggeri, som dels kan benyttes til at understøtte de studerende eller skolens lærer. Derudover kan boliger udstykkes og frasælges. Da boligarealet er småt, set i forhold til Skårups størrelse, vurderes det ikke at ændrer ved den overordnede bosætning i Skårup. Planlægningen understøtter princippet ”indefra og ud”, sådan at der sikres en klar grænse mellem by og land. Det nye boligområde, som er beliggende på den nordlige kant af Skårup by er en naturlig forlængelse af den eksisterende boligbebyggelse langs Nørremarken. Boligernes placering vil sikre, at den eksisterende husrække fortsættes langs Nørremarken.

Erhverv og Turisme

Produktionsvirksomheder

Lokalplanområdet ligger ikke inden for et udpeget konsekvensområde til produktionsvirksomheder

Nærmeste produktionsvirksomhed, Svendborg Brakes Aps, er beliggende ca. 2 km fra lokalplanområdet. Der vil ikke være nogle konflikter for virksomheden ved denne lokalplan på grund af afstanden. 

Kulturarv

Lokalplanområdet er ikke omfattet af kulturarvsarealer eller kirkebeskyttelsesområder.

Inden for lokalplanområdet er to bebyggelser udpeget med bevaringsværdig i kommuneplanen på baggrund af en registrering efter SAVE-metoden.

Forstanderboligen beliggende på Klingstrupvej 1 er udpeget med en værdi på 5, og grundskolen beliggende på Klingstrupvej 5 er udpeget med en bevaringsværdi på 6.

Både forstanderboligen og grundskolen er markante bygninger i lokalplanområdet, dog har grundskolen undergået store forandringer. Mens forstanderboligen i højere grad står originalt. Hvilket har resulteret i vurderingsværdierne på henholdsvis 5 og 6. Lokalplanen opsætter ikke specifikke bestemmelser omkring bevaring for bygningernes originalitet, da flere af de oprindelige elementer er væk. 

Det er Svendborg kommunes vurdering at planlægning for ny bebyggelse i området ikke vil have en negativ indvirkning på de SAVE registrerede bygninger da ny bebyggelse vil tage hensyn til eksisterende tagprofiler, eksisterende friarealer, sigtelinjer samt have en afstand til skel der sikrer gode oversigtsforhold fra Klingstrupvej mod Skolens hovedbygning.

Kulturmiljø

Planområdet ligger ikke indenfor et kulturmiljø. Men lige syd for ligger kulturmiljøet for Skårup Seminarium. 

Kulturmiljøet er beskrevet på følgende måde i Kommuneplan 2021-2033:

Kulturmiljøet Skårup Seminarium omfatter det tidligere Skårup Seminarium, de nærliggende dele af landsbykernen og Skårup Skole. Området fortæller om, hvordan man fra statslig side havde stor fokus på at etablere et skolesystem, der kunne uddanne befolkningen i kølvandet på de store landboreformer.

Den fremtidige planlægning vurderes ikke at påvirke kulturmiljøet.

Tekniske anlæg og forsyning

Solenergianlæg 

Kommuneplanen indeholder retningslinjer for placering og udformning af solenergianlæg på terræn.

Det vurderes, at muligheden for placering af et solcelleanlæg indenfor planområdet opfylder kommuneplanens retningslinjer for solcelleanlæg med begrundelse i at:

• Planområdet kun har et mindre fald og er let kuperet på en relativ stor flade og afgrænset af eksisterende hegnsbeplantning på 2 af 4 sider, hvoraf den ene side vender ned mod skolens eget område.
• Anlæggets placeres i tilknytning til skolen og den eksisterende bebyggelse.
• Solenergianlægget betegnes som et mindre anlæg (maks. 1 ha) som tilpasses eksisterende forhold og med tilpasning af afskærmende beplantning.

Svendborg Kommune vurderer at muligheden indenfor planområdet i dette tilfælde kan tillades i et let kuperet terræn og med en større hældning mod nord fremfor syd og vest. Med begrundelse i, at anlægget skal forsyne skolen og det ligeledes vil være herfra at anlægget vil fremstå tydeligt i landskabet på grund af terrænet. For at bevare et større udkig fra skolens område og ud mod nord, fastsættes der krav til en udsigtskile, hvor der ikke må placeres solceller. Der er ingen naboejendomme i tæt nærhed til den nordlige del af planområdet og det vurderes, at de ikke vil opleve visuelle gener ved placering af et solenergianlæg.

Natur

Planområdet grænser mod vest op til et bevaringsværdigt dige, som kan virke som en spredningskorridor. I det nordvestlige hjørne, udenfor planområdet findes en større skov, som er udpeget som en økologisk forbindelse. 

Der arbejdes i planlægningen med et landskabsbælte som går fra syd til nord i den vestlige del af planområdet. Inden for dette landskabsbælte vil der være minimalt med byggeri og området vil fortsætte med sin nuværende anvendelse i form af ridebane, hestefold. Dertil gives mulighed for opstilling af et solcelleanlæg på terræn på op til 1 ha med tilhørende beplantning rundtom. 

Grønt Danmarkskort

Den nordlige del af planområdet er omfattet af et areal der ligger under Grønt Danmarkskort kaldet naturområde som samtidig bidrager til andre formål. Arealet ligger som en forlængelse af den nærtliggende skov, vest for skolens område. Området er udpeget til uønsket skovrejsning. I dag bruges området som hestefold og græsslåning til foder. I planlægningen gives der mulighed for opsætning af op til 1 ha solceller, med bestemmelser om afskærmende beplantning og udsigtskile. Da området ligger i yderkanten og ud til opdyrkede marker, uden beskyttet naturområder samt er uønsket skovområde, vurderes området at kunne rumme et mindre solcelleanlæg, til understøttelse af skolens energibehov. Et afskærmende beplantningsbælte vurderes ligeledes at kunne bidrage til mere permanente naturtiltag i området og understøtte en bevægelseskorridor for dyrelivet.

Landskabsområder

Planområdet er omfattet af to landskabsområder i kommuneplanen, henholdsvis Oure moræneflade (17.M3) og Skårup landbrugsflade (19.M3).

Oure moræneflade er kendetegnet ved åbne jordbrugslandskab med punktvise frugtplantager. Samt lange sammenhængende levende hegn der skaber velafgrænsede landskabsrum. Landskabsområdet Oure moræneflade 17.M3 ligger i et område der skal beskyttes og rummer særlige visuelle oplevelsesmuligheder, hvor landskabsrummets enkle udtryk skal bevares.
Planområdet ligger i udkanten af landskabsområdet, hvor der midt i landskabsområdet står 3 vindmøller, placeret ca. 500 m fra planområdet. Den nuværende brug af området, vurderes ikke at medfører ændringer af oplevelsen af landskabet, hvor der i dag går heste og græsset slås. Ved en placering af et mindre solcelleanlæg på maksimalt 1 ha, vurderes det at medføre en mindre forandring af landskabsområdet, set fra udkanten af landskabsområdet. Ved fastsættelse af bestemmelser om beplantning, en maksimal højde for solcellerne på 3,5 m og set i forhold til størrelsen på solcelleanlægget, vurderes at medføre mindre visuelle gener, på et afgrænset område og i udkanten af landskabsområdet.

I 2023 er klimabeskyttelse tilføjet som en national interesse, som skal varetages i medfør af Planloven. Kommunernes planlægning skal tage hensyn til udbygning med vindmøller og som noget nyt solcelleanlæg, da anlæggene er nødvendige for den landsdækkende energiforsyning og for den grønne omstilling. Et solcelleanlæg vurderes at være med til at sikre skolens energiforsyning og en grøn omstilling.

Skårups landbrugsflade er kendetegnet ved et kystnært landbrugslandskab i bølget til let bakket terræn med spredtliggende småskove med stedvis frugtavl. Planområdet ligger inden for den centrale og nordlige del af karakterområdet – 19.M3 som har en middel tilstand og ligger væk fra kyslandskabet. Planlægningen vurderes ikke at ændre på landskabsområdet.

Kyst

Planområdet er beliggende ca. 650 m udenfor kystnærhedszonen og der vurderes ikke at være visuelle påvirkninger af et kommende byggeri fra kysten.

Jordbrug

Skolen har i en årrække haft dyrehold i form af heste. Hestene anvendes til bl.a. undervisning i pleje og pasning af dyrene, og undervisning i ridning.

Der er et praktisk og sundhedsmæssigt behov for at definere hensigtsmæssige rammer for dyreholdets omfang, placering og forhold til skolens øvrige anvendelser. Kommunen har vurderet, at områdets anvendelser, bebyggelser og anlæg ifm. dyreholdet kan videreføres og videreudvikles inden for konkrete planrammer, der sikrer ovenstående behov. 

I forbindelse med dyrehold er der specifikke afstandskrav der skal overholdes.

I forbindelse med beboelse er der et afstandskrav på 15 meter til dyrehold. Det vurderes at kunne overholdes, i dag er der over 35 m fra eksisterende hestestald til beboelse. Ved placering af en ny hal indenfor byggefelt 5, vil der være en minimums afstand på ca. 20 m fra beboelse til hallen.

I forbindelse med fødevare (skolens spisesal og køkken) er der et afstandskrav på 25 meter til dyrehold. Det vurderes at kunne overholdes, i dag er der over 40 m fra eksisterende hestestald til køkkenet. Ved en udbygning af skolens spisesal, vil der fra byggefelterne være en minimums afstand på ca. 28 m.

Alt hvad der ligger i byzone har et afstandskrav på 50 meter til dyrehold. Da det er skolens heste og skolens ejendomme der ligger indenfor lokalplanområdet, forventes det, at der kan opnås en dispensation for dyrehold og afstandskravene til byzone.

Såfremt boligområdet udstykkes er der i dag over 130 m fra delområde III (boligområde) til eksisterende hestestald.

Geologi og grundvand

Lokalplanområdet ligger indenfor område med særlige drikkevandsinteresser (OSD). 300 m syd for planområdet ligger der boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) til Skårup vandværk. Omkring 450 m syd for planområdet er vandværksboringerne placeret. 

Område til offentlige formål samt boligområde vurderes ikke at være i strid med drikkevandsinteresser eller indvindingsoplandet, når etableringen af skolerelateret faciliteter og boliger ligger udenfor et boringsnært beskyttelsesområde (BNBO).

Såfremt der opsættes solcellepaneler, vil der skulle tages stilling til det konkrete projekt. Opsætning af solceller i områder med drikkevandsinteresser, skal ske med krav om at overfladebehandlingen er PFAS-fri. 

Samlet vurderes det at opretholdelse af skolen og et mindre boligområde ikke vil udgøre en fare for grundvandet. Placering af solcellepaneler, vil skulle vurderes for det konkrete projekt. 

Klimatilpasning

I henhold til retningslinjerne for vand- og klimatilpasning i gældende Kommuneplan 2021 - 2033 er området ikke udpeget som fokusområde for hverken havvand eller regnvand.

Oversvømmelseskort viser, at der kan forekomme samlinger af regnvand i forbindelse med 20 årshændelser samt ved 50 års- og 100 årshændelser. Oversvømmelseskortene viser større forekomster vest for skolen og i forbindelse med deres udeareal samt et større bassin i det sydvestlige område, som især skyldes terrænet.

Lokalplanen giver mulighed for placering af et regnvandsbassin i det sydvestlige område, for at kunne håndtere de store mængder der natuligt vil strømme til lavningen. 

Bassinet kan anlægges som en naturlig sø, der tilføjer både klimateknisk, rekreativ, og landskabelig værdi til området. Bassinet medvirker til at opnå et af kommuneplanens mål, om at se vandet som en ressource og ikke alene som en udfordring. 

For at undgå at boligbebyggelsen syd for regnvandsbassinet kommer til at stå under vand, gives der mulighed for en større terrænbearbejdning, der skal give en fleksibel mulighed til at invitere vandet tæt på, samtidig med at vandet kan holdes ude af boligbebyggelsen.

I den sydlige del af planområdet, viser data at det terrænnæregrund står nærmere end 1 m fra terræn i vinterhalvåret. Dette bør der i forbindelse med eventuel udbygning tages højde for. 

Kommuneplanens generelle rammer for lokalplanlægning

Lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanens generelle rammer for lokalplanlægning.

Kommuneplantillæg

Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med kommuneplanen, ift. muligheden for at etablere boligbebyggelse, placering af solcelleanlæg samt at planområdet udvides mod nord.

Derfor er der udarbejdet et kommuneplantillæg 2021.13 - Område ved Sydfyns Fri Fag- og Efterskole.

Kommuneplantillægget skal muliggøre, at en del af fagskolens område overføres fra offentligt formål i form af uddannelsesinstitution til boligformål. Dette udlægges i en ny kommuneplanramme 11.01.B.058 - Boligområde Sydfyns Fri Fag- og Efterskole.

I den eksisterende kommuneplanramme 11.01.O2.069 - Offentligt område Sydfyns Fri Fagskole, gives der mulighed for at udlægget udvides mod nord, samt at der kan placeres et solcelleanlæg på terræn og på maksimalt 1 ha.

Kommuneplantillægget sikrer, at der er den nødvendige overensstemmelse mellem lokalplan og kommuneplan.

Kommuneplanens fremtidige rammebestemmelser

Lokalplanens område omfattes af følgende kommuneplanrammer for lokalplanlægningen. Lokalplanen er i overensstemmelse hermed.

Nye rammeudlæg

Skolens centrale bebyggelse vil blive udlagt i rammeområdet 11.01.O2.069 - Offentligt område Sydfyns Fri Fag- og Efterskole med anvendelse til offentlige formål.

Skolens landskabsbælte vil blive udlagt i rammeområdet 11.01.O2.063 - Offentligt område og landskabsbælte til Sydfyns Fri Fag- og Efterskole med anvendelse til offentlige formål.

Syd for skolen og ud mod vejen Nørrmarken, udlægges en ny kommuneplanramme til boligformål, 11.01.B.058 - Boligområde ved Sydfyns Fri Fag- og Efterskole. Rammeområdet omlægges til boligformål, for at give skolen mulighed for udstykning af et mindre område til boliger langs Nørremarken. På denne måde afsluttes skolens areal med boligbebyggelse der naturligt hænger sammen med det bælte af boliger vest for området.

11.01.O2.069 - Offentligt område Sydfyns Fri Fag- og Efterskole 

11.01.O2.063 - Offentligt område og landskabsbælte til Sydfyns Fri Fag- og Efterskole

11.01.B.058 - Boligområde Sydfyns Fri Fag- og Efterskole

Gældende lokalplaner

Lokalplanområdet er endnu ikke omfattet af nogle lokalplaner.

Servitutter

Ejere og bygherrer er selv ansvarlige for at sikre sig overblik over tinglyste servitutter, der har betydning for bygge- og anlægsarbejder. Man skal være opmærksom på, at ikke alle rør, kabler og ledninger er tinglyst. Derfor bør relevante forsyningsselskaber høres inden jordarbejder påbegyndes.
Ved udarbejdelsen af lokalplanen er der registreret følgende servitutter, som kan have betydning for bygge- og anlægsarbejde inden for lokalplanområdet. Svendborg Kommune påtager sig ikke eventuelle fejl og mangler.

Der vurderes ikke at være en konflikt med lokalplanens bestemmelser og eksisterende servitutter.

Liste over servitutter

Matrikel nummer 1h, Klingstrup Hgd., Skårup:

• 11.02.1997-4411-36 Servitut: Dok. om forsynings-/afløbsledninger mv. ikke til hinder for prioritering.
• 24.04.1997-11023-36 Servitut: Varme - Dok. om tilslutningspligt til fjernvarme. Påtegning tinglyst 07.02.2022.
• 16.11.1999-34742-36 Servitut: Dok. om afhændelse og landbrugspligt. Vedr. matr. nr. 1-h.
• 01.03.2012-1003380677 Servitut: Deklaration om afhændelse af landbrugspligt.

Matrikel nummer 72, Klingstrup Hgd., Skårup:

• 22.02.2010 16:04:43 Servitut: Adgangsforhold - Dok. om adgangsbegrænsning mv.
• 25.11.1974-10958-36 Servitut: Højdebegrænsning - Dok. om oversigt mv.
• 17.09.1999-30156-36 Servitut: Dok. om kloakanlæg mv.

Matrikel nummer 1d, Klingstrup Hgd., Skårup:

• 1.02.1997-4411-36 Servitut: Forsyning/afløb - Dok. om forsynings-/afløbsledninger mv., ikke til hinder for prioritering.
• 24.04.1997-11023-36 Servitut: Varme - Dok. om tilslutningspligt til fjernvarme.
• 16.11.1999-34742-36 Servitut: Dok. om afhændelse og landbrugspligt. Vedr. matr. nr. 1-h.
• 01.03.2012-1003380677 Servitut: Deklaration om afhændelse af landbrugspligt.

CittaSlow

Svendborg Kommune opnåede i 2008, som den første danske kommune, medlemskab af den internation­ale Cittaslowbevægelse.

Ved at være en del af Cittaslow, har Svendborg Kommune forpligtet sig på, at planlægge og udvikle kommunen med udsyn, kvalitet og omtanke.

Vi skal bruge de moderne og teknologiske løsninger på en kreativ måde, med afsæt i de lokale særpræg, traditioner og historien.

Svendborgs lokale særpræg, traditioner og historie er forankret i naturen, landskaberne, det maritime, det kulinariske, de velbevarede historiske bygninger, de snoede gader og de levende landsbyer, et aktiv foreningsliv, en stærk høj- og friskole tradition, masser af kulturtilbud, levende havnemiljøer, smukke landskaber - og uanset hvor du er, så er det hele tæt på.

Lokalplanen understøtter udviklingen af Skårup ved at give muligheder for en udvidelse af Sydfyns Fri Fag- og Efterskole, som dermed understøtter friskole traditionen. Udvidelsen giver mulighed for udbygning af en spisesal, der indrettes med forbehold for elever der har det bedst i mindre grupper. Derudover en samlingshal, hvor eleverne kan samles alle sammen. 

Skolen har et bredt skolemiljø, hvor der gives plads til mangfoldigheden, som kommer til udtryk i skolens mange funktioner og tilbud til elever. Skolen hjælper elever der kan have oplevet mistrivsel og fokus er på, at eleverne kan tilegne sig redskaber, så de efterfølgende kan tage sig en uddannelse.

Planlægningen er med til at understøtte et botilbud, som dels kan indrettes til kollegieboliger til skolens elever, eller benyttes som boliger til lærerne, der er tilknyttet skolen. Såfremt der ikke vil være behov for ovenstående, kan grundene frasælges til boligformål, hvilket giver en åben og fleksibel planlægning.

Bosætningsstrategi 2020

Lokalplanen understøtter Kommunalbestyrelsens strategi om, at kunne tilbyde både attraktive boliger til elever i tæt nærhed til skolen. Planlægningen af området til offentlige formål i form af uddannelsesinstitutioner samt boligformål vil understøtte et varieret undervisningstilbud samt bosætningsmuligheder både for skolens lærere og eleverne.

Hvis området frasælges til boligmuligheder, vil det være med til at understøtte en bosætning i lokalområdet. 
Lokalplanen giver mulighed for en blandet bebyggelse med fokus på attraktive byggemuligheder som understøtter bosætningen i lokalområdet.

Bæredygtighedsstrategi 2020

Bæredygtighedsstrategien synliggør kommunens indsatser på det strategiske niveau og sætter fokus på FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling samt den lokale Agenda 21strategi.

Strategiens mål 3 omhandler det gode liv for alle med fokus på sundhed og trivsel. Dette gøres blandt andet ved at udnytte naturen som sundhedsfremmende. Skolen har heste og er rig på naturområdet, som understøtter dette mål.

Strategiens mål 11 og 13 omhandler henholdsvis bæredygtige byer og lokalsamfund og Klimaindsats herunder omstilling til vedvarende energikilder. Planlægningen giver mulighed for opsætning af solceller, som dermed kan være med til at skolens energiforsyning kommer fra ikke fossile energikilder. 

Natur- og friluftsliv strategi 2019-2030

Skolen understøtter Natur- og friluftslivs strategien ved at give adgang og formidling for skolens elever til naturen via deres heste, kajak og cykelture. Dette er med til at give en bredere forståelse og på sigt kan det være med til at flere tager ansvar for naturen. 

Svendborg Kommune må ikke vedtage planer, der kan skade arter eller naturtyper, der er på udpegningsgrundlaget for Nature 2000- områder, eller yngle- og rasteområder for arter på EU’s habitatdirektivs bilag IV. Alle planer og projekter skal derfor vurderes i forhold til, om de kan skade Natura 2000-områder eller strengt beskyttede arter på direktivets bilag IV.

Natura 2000

Nærmeste Natura 2000-område er N242 – Thurø Rev, som befinder sig ca. 7 km syd fra lokalplanområdet.

Svendborg Kommune vurderer, at planen i sig selv eller i sammenhæng med andre planer ikke vil påvirke Natura 2000-områder.

Habitatbekendtgørelsen §6

I habitatsbekendtgørelsen er opført dyre- og plantearter, hvor Danmark har særligt ansvar for at kræve streng beskyttelse - de såkaldte bilag IV-arter. Der skal træffe foranstaltninger, der sikrer de nævnte arters naturlige udbredelsesområde.

Ifølge udbredelseskort fra Bilag IV Håndbogen og kommunens øvrige oplysninger er det planlagte område beliggende i udbredelsesområdet for følgende arter på habitatdirektivets Bilag IV (Bilag IV-arter):

• Pattedyr: Hasselmus, Sydflagermus, Dværgflagermus
• Krybdyr: Markfirben
• Padder: Stor Vandsalamander, Spidssnudet Frø, Springfrø

Svendborg Kommune har ikke registreret bilag IV-arter i området.

Lokalplanområdet afgrænses mod vest af et beskyttet dige. Diger kan være levested eller spredningskorridorer for Bilag IV-arter (eks. rastested for padder eller yngle- og rastested for markfirben og hasselmus). Der forventes ikke påvirkning af eksisterende diger. Lokalplanen fastsætter krav om at der ikke må terrænreguleres nærmere diger end 2,5 m. Påvirkes digerne som følge af projektet, så skal der tages stilling til om det kræver dispensation. I forbindelse med en evt. dispensation skal der foretages en vurdering vedr. Bilag IV-arter.

I lokalplanområdet og i nærtilknytning til skolens hovedbygning findes store træer. Ældre træer kan være levested for flagermus, hvorfor der ikke må foretages kraftige beskæringer eller fældning af træerne uden Svendborg Kommunes skriftlige tilladelse. Lokalplanen sikrer at disse træer skal bevares for ikke at påvirke eventuelle levesteder for flagermus. Træerne er udpeget på kortbilag 4 - Bevaring og beplantning. 

Det er kommunens samlede vurdering, at planen ikke vil betyde påvirkning af egnede levesteder for Bilag IV-arter.

Skovloven

Fredskov

Lokalplanområdet er ikke omfattet af fredskov.

Naturbeskyttelsesloven

Fredede- og naturbeskyttede områder

Der er ikke registreret beskyttede naturområder, jf. Naturbeskyttelseslovens § 3, indenfor lokalplanområdet. 

Skovbyggelinje

Lokalplanområdet er beliggende inden for skovbyggelinjen fra Klingstrup skov, som er beliggende nordvest for lokalplanområdet. Skovbyggelinjen henhører under Naturbeskyttelseslovens § 17.

Skovbyggelinjens formål er at sikre det frie udsyn til og fra skoven og skovbrynet, samt at bevare skovbrynene som værdifulde levesteder for plante- og dyreliv. Skovbyggelinjen regnes 300 meter fra skovbrynet, og indenfor denne afstand er der, med enkelte undtagelser, forbud mod at bygge. Realiseringen af lokalplanen kræver, at Miljøstyrelsen reducerer skovbyggelinjen inden for lokalplanens område. Alternativt at Svendborg Kommune dispenserer for skovbyggelinjen.

Skovbyggelinjen vurderes at kunne ophæves 50 m fra skovbrynet, da nærmeste byggeri kun kan være solceller opsat på terræn. Såfremt der opsættes solceller i dette område, vil der være krav til beplantningsbælter, som vurderes som et positivt tiltag for skovbrynet.

Lokalplanen giver mulighed for nyt byggeri i en afstand på ca. 200 m fra skovbrynet. I denne afstand findes skolens eksisterende byggerier og lokalplanen giver kun mulighed for at ny bebyggelse sker i tilknytning til eksisterende bygninger. Der vurderes at der med denne afstand sikres gode betingelser for skovbrynet og skoves opretholdelse. 

På baggrund af endeligt vedtaget lokalplan vil Svendborg Kommune anmode Miljøstyrelsen om at reducere skovbyggelinjen for det areal, der indbefatter lokalplanområdet.

Såfremt der ikke kan opnås en varig ophævelse af skovbyggelinjen kræver opførsel af nyt byggeri, at der kan meddeles dispensation fra skovbyggelinjen. Dispensationskompetencen ligger ved Svendborg Kommune.

Kirkebeskyttelseslinjer 

Der er ingen kirkebeskyttelseslinje indenfor lokalplanområdet.

Strandbeskyttelse

Der er ingen strandbeskyttelse indenfor lokalplanområdet.

Jordforureningsloven

Der er ikke kortlagt forurening efter Jordforureningsloven inden for lokalplanområdet.

Lokalplanområdet er ikke omfattet af anmelde- og analysepligt for bortskaffelse jord.

Ejeren eller brugeren skal sikre sig, at de øverste 50 cm jord af det ubebyggede areal ikke er forurenet eller, at der er etableret varig belægning på arealet jf. Lov om forurenet jord.

Ejeren eller brugeren skal ud fra de oplysninger, de kender, selv tage stilling til, om kravet er opfyldt eller om der skal foretages nærmere undersøgelser.

Såfremt der under et bygge- og anlægsarbejde opstår mistanke ved syn eller lugt om jordforurening, skal arbejdet standses og Svendborg Kommune kontaktes.

Drikkevandsinteresser

Område med offentlige formål samt boligområde vurderes ikke at være i strid med drikkevandsinteresser i området. Området ligger i område med særlige drikkevandsinteresser og delvist inden for Skårup Vandværks indvindingsopland, men udenfor BNBO og vandværksboringers 300 m-beskyttelseszone. Solpaneler kan udgøre en risiko for områdets drikkevandsinteresser, hvis de er overfladebehandlet med PFAS-stoffer.

Bygningsfredningsloven

Fredede bygninger

Der ligger ingen fredede bygninger indenfor planområdet.

Skolens forstanderbolig har en bevaringsværdig på 5 med originale vinduer og døre. 

Den oprindelige skole- og administrationsbygning har en bevaringsværdi på 6. Bygningen har undergået mange ændringer, herunder vinduerne og facaderne, som ikke er positivt for bevaringsværdien, da vinduer og facader ikke er holdt originalt.

Det vurderes ikke at bygningerne føres tilbage. Såfremt det ønskes, vil det med lokalplanens bestemmelser være mulighed for det.

Museumsloven

Fortidsminder

Der findes ingen registreret eller kendte fortidsminder eller fortidsmindearealer indenfor planområdet.

Sten- og jorddiger

Langs lokalplanens vestlige grænse ligger et beskyttet sten- og jorddige. Digets placering vil fortsat være beliggende i landzone og vil derfor være omfattet af museumsloven. 

Lokalplanen fastsætter krav om, at der ikke må terrænreguleres nærmere 2,5 m fra sten- og jorddiget for ikke at ændre tilstanden af diget.

Der er ikke registreret virksomheder i lokalplanområdets nærmeste omgivelser, som påvirker området i en grad, som kræver nærmere vurdering. Ligeledes er den trafikale påvirkning i lokalplanområdet beskeden, og forventes også i fremtiden at være det, og kræver ingen nærmere vurdering.

Vej, sti og parkering

Adgang til lokalplanområdet skal ske fra Klingstrupvej. Såfremt der etableres boliger langs med Nørremarken, vil der i forbindelse med udbygningen kunne etableres adgang til lokalplanområdet via Nørremarken.

Parkering

Der findes i dag parkering foran hovedbygningen samt overfor, hvor der på modsatte side af Klingstrupvej findes et parkeringsareal. 

Derudover etableres der et parkeringsareal nord for skolens bygninger, der kan bruges ved større event og behov.

Der skal etableres parkeringspladser svarende til:

Der skal etableres cykelparkering i overensstemmelse med kravene:

*Et stativ er lig med en plads til en cykel.

Kollektiv trafik 

Der er busstoppested lige syd for skolen og ud til Nørremarken.

Skole og institutioner 

Udover Sydfynsk Fri Fag- og Efterskole ligger der ca. 170 m syd for planområdet Skårup folkeskole. 

Vandforsyning og renovation

Vandforsyning

Lokalplanområdet ligger i et område, hvor vandforsyning varetages af Skårup Vandværk. Der henvises til Svendborg Kommunes vandforsyningsplan, regulativer og vedtægter.

Renovation

Renovationen indenfor planområdet varetages på to måder: 

• Skolen er at betragte som erhverv og hører derfor under Svendborg Kommunes affaldsregulativ for erhvervsaffald og skal håndteres derefter.
• Renovation fra husstande der i BBR er registreret som boliger, varetages af Vand og Affald, Ryttermarken 21, 5700 Svendborg.
  Dette vil eksempelvis være boliger der udstykkes samt lærerboliger. Midlertidige elevboliger, hvor ingen har folkeregister adresse, vil i forhold til renovationsvaretagelsen ikke udgøre en bolig.

Der henvises desuden til Svendborg Kommunes affaldsplan, regulativer og vedtægter.

Elforsyning

Elforsyningen varetages af Flow Elnet A/S. Etablering af el-anlæg (transformerstationer, kabelskabe og kabelanlæg) samt anvisning af tilslutningssteder i det kollektive elforsyningsnet varetages af Flow Elnet A/S. Det må forventes at nødvendigt areal til etablering af el-anlæg skal stilles til rådighed og afklares med Flow Elnet A/S. Der henvises i øvrigt til det liberale el-marked for så vidt angår leverandørvalg.

Varmeforsyning

Lokalplanområdet er udpeget til kollektiv varmeforsyning i gældende varmeplan. Der er tilslutningspligt til fjernvarme jf. gældende varmeplan ved lokalplanens vedtagelse. Planområdet ligger indenfor et område som forsynes med fjernvarme af Skårup Fjernvarme.

Spildevandsplan

I byerne handler klimatilpasning i høj grad om at undgå, at kloakkerne bliver overbelastede.

Området er delvist omfattet af Spildevandsplan 2020-2031 for Svendborg Kommune.

Status er, at dele af planområdet er fælleskloakeret. 

De fremtidige boliger langs Nørremarken er ikke omfattet af spildevandsplanen, men kan blive det i forbindelse med et tillæg til spildevandsplanen.

For at sikre mulighed for nedsivning af regnvand stiller lokalplanen krav om, at befæstelsesgraden maksimalt må være 20 % for den enkelte ejendom. Afløb fra overfladevand fra parkeringsplads må ikke
ledes til forsyningens kloak.

Det er først og fremmest grund- og anlægsejernes eget ansvar at sikre, at regnvand, der falder på egen ejendom, ledes forsvarligt væk og uden gene for naboer. Dette gælder samtlige ejere f.eks. boligejere, erhverv og boligselskaber.

Lokalplanen giver mulighed for placering af et regnvandsbassin. Regnvandsbassinet placeres hvor der i dag opleves en ophobning af regnvand, da terrænet har en større lavning. 

Dette afsnit er indsat som følge af et generelt lovkrav indført i Planloven den 1. januar 2019.

Kommunalbestyrelsen kan i medfør af § 47, stk. 1 i planloven ekspropriere fast ejendom, der tilhører private, eller private rettigheder over fast ejendom, når ekspropriation vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelsen af en lokalplan eller byplanvedtægt og for varetagelsen af almene samfundsinteresser. Ekspropriation efter planloven kan ske under opfyldelse af en række betingelser. Heraf kan følgende særligt fremhæves:

1. Der skal foreligge en vedtaget og offentligt bekendtgjort lokalplan (eller byplanvedtægt) på det tidspunkt, hvor der træffes beslutning om ekspropriation. Lokalplanen skal indeholde præcise og detaljerede bestemmelser om det projekt, der ønskes gennemført.
2. Ekspropriation kan kun ske inden for det område, som omfattes af lokalplanen.
3. Nødvendige tilladelser og dispensationer til realisering af ekspropriationsformålet skal være meddelt på ekspropriationstidspunktet.
4. Ekspropriation i planloven kan ske til offentlige formål. Ekspropriation til fordel for en privat aktør er heller ikke udelukket, hvis ekspropriationen i øvrigt tjener almene samfundsinteresser. Der gælder imidlertid et skærpet nødvendighedskrav, hvis ekspropriation skal ske til fordel for private.
5. Ekspropriationens formål må ikke kunne opnås med mindre indgribende midler, for eksempel ved en frivillig aftale med den berørte lodsejer. Ekspropriationen må ikke omfatte et større areal end nødvendigt. Hvis lodsejeren eller nogen, ejeren har indgået aftale med, selv vil og kan forestå virkeliggørelsen, kan der heller ikke eksproprieres. Det er desuden en betingelse, at der skal være et aktuelt behov for virkeliggørelse af de foranstaltninger, som lokalplanen giver de planmæssige rammer for.
6. Ekspropriation skal være nødvendig og tidsmæssig aktuel for realisering af ekspropriationsformålet, ligesom indgrebet og betydningen heraf for den ejer af ejendom, som vil skulle eksproprieres, skal stå i et rimeligt forhold til de almene samfundsinteresser, som forfølges med ekspropriationen. Kravet om rimelighed og forholdsmæssighed må således vurderes konkret med hensyn til indgrebets karakter og betydning for de involverede.

Der forventes ikke behov for en ekspropriation til virkeliggørelse af lokalplanen.

Lokalplanen fritager ikke kommende bygherrer fra at søge og indhente øvrige fornødne tilladelser, eksempelvis byggetilladelse.

Museumsloven

Fortidsminder

Det vides ikke, om der er grundlag for en arkæologisk forundersøgelse, der skal afklare, om der er fortidsminder på grunden.

I god tid forud for påbegyndelse af bygge- eller anlægsarbejder, der medfører udgravning i lokalplanområdet, skal bygherren eller den, for hvis regning et jordarbejde udføres, i henhold til Museumslovens §25 anmode Svendborg Museum om at tage stilling til, hvorvidt arbejdet vil berøre væsentlige fortidsminder.
Museet skal herpå indenfor en frist på 4 uger komme med en udtalelse om dette. Udgiften til arkivalsk kontrol og en eventuel større forundersøgelse afholdes af bygherren eller den, for hvis regning jordarbejdet skal udføres, jf. Museumslovens §26, stk. 1-2

Fredede diger

Der må ikke foretages ændringer i det fredet sten- og jorddige, da frede diger er omfattet af Museumslovens § 29a, stk. 1. Ændringer, rydning, fjernelser og lignende kan kun ske ved at søge om dispensation ved Svendborg Kommune, jf. Museumsloven.

Landzone

For de anvendelser og bebyggelser, som ønskes placeret i landzone og som lokalplanen ikke giver bonusvirkning til, skal der ansøges om en landzonetilladelse.

Naturbeskyttelsesloven

Der skal søges om dispensation af skovbyggelinjen indenfor lokalplanområdet, såfremt at skovbyggelinjen ikke reduceres. 

Vandløbsloven

En terrænregulering kan kræve en tilladelse efter Vandløbsloven, hvis det ændrer på en mulig overfladeafstrømning oven på terræn, eksempelvis i private haver.

Vejloven

Ændring af eksisterende adgange eller etablering af ny adgang kræver vejmyndighedens tilladelse, jf. vejlovens § 49 og privatvejslovens § 62.

Hvis der er tale om en adgang ud til en vej med gennemgående trafik, kræves også politiets samtykke. I forbindelse med tilladelsen kan der blive stillet krav om tinglysning af oversigtsarealer.

Miljøvurdering af projekt

Konkrete projekter kan kræve en selvstændig screening i forhold til Miljøvurderingsloven inden der søges om byggetilladelse, selv om lokalplanen er screenet efter Miljøvurderingsloven.

Dyrehold

Skolen har heste som fremadrettet ligeledes vil være placeret i landzone, ny bebyggelse i byzone kan kræve dispensationer efter Miljøaktivitetsbekendtgørelsen og Husdyrgødningsbekendtgørelsen, alt efter afstande.