Forslag
Kommunalbestyrelsen vedtog forslag til lokalplan 667 den 28. januar 2025.
Forslag til lokalplan 667 offentliggøres den 7. februar 2025 og er i offentlig høring i 8 uger.
Høringsperioden finder sted fra den 7. februar 2025 til og med den 9. april 2025.
Vedtaget
Lokalplanen er politisk besluttet den 20. maj 2025 og offentlig bekendtgjort den 21. maj 2025
Der er foretaget følgende ændringer i lokalplanen i forbindelse med vedtagelsen. Ændringerne vurderes ikke at udgøre forhold der kræver ny høring.
- Indenfor byggefelt 2, gives der i forbindelse med etableringen af den nye spisesal mulighed for en større terrænregulering. Terrænreguleringen ændres fra at være 0,5 m til op til 1 m.
Til § 9.11 er indskrevet:
Der må dog foretages yderligere terrænregulering ved placering af spisesalen og fordelings gangen til spisesalen indenfor byggefelt 2. Her tilladelse en terrænregulering på op til +/- 1 m. - Der er foretaget tilpasninger af byggefelt 1, 2 og 3 samt opholdsarealet, alle beliggende indenfor delområde 1. Dette er sket på baggrund af ønsker fra bygherre, som har foretaget mindre ændringer af byggefelt 2 og 3. Ændringer vurderes at være af mindre betydning og har reguleret ca. 400 m2.
Kortbilag 2 og 4 er opdateret i forhold til byggefelternes afgrænsning og opholdsarealet. - I redegørelsen samt i noten til § 6.4 fremgår det samlede etageareal der kan etableres indenfor delområde 1. I denne beregning er opholdsarealet ikke frataget, hvorfor det samlede etageareal vil være noget mindre. I noten samt redegørelsen indskrives, at der forventeligt kan etableres et etageareal på ca. 6.700 m2.